Min Engel = min uvurderlige hushjælp var næsten lige taget hjem, da hun ringede til mig: “Du skal samle dine ting, for du bliver kidnappet om 1 kvarter!”

Og det blev jeg! I ældstesønnens store bil – og Diki var i den grad inviteret med – for mere end det halve af bagsædet var dækket med et patchworktæppe til ham! Og på gulvet stod en køletaske med drikkevarer til både hund og mennesker!

Og så gik turen sydpå. Sønnen havde et ærinde i Bylderup/Bov, og det tog tid! I ventetiden gik jeg lidt rundt på den meget stille (varme) hovedgade med Diki, som godt ville tisse lidt, men endnu mere trængte til vand! Det fik han – i skyggen bag butikken, ikke bare af mig, men også af en de ansatte, som kom med en kande iskoldt vand, bægre til svigerdatteren og mig, og en skål til Diki – det bekom ham vel.

Han kan godt lide at køre bil, og han hyggede sig på bagsædet med sin “mor”, der havde tid til at kæle for ham!

Målet var Rømø, hvortil vi ikke nåede til, sidste gang vi var syd på. Og det var en oplevelse på sådan en gloende varm dag som i dag, hvor vi næsten ikke troede vores egne øjne, så mange biler var der på stranden, masser af drager i luften og masser af mennesker på land og til vands.

Vi var ikke i vandet – vi var faktisk ikke nær vandet – der var simpelthen for meget trængsel. Så vi kørte bare en lille tur tundt og fandt så et dejligt sted – Café Mormet i Lakolk – at spise en sen frokost.

Det er de bedste, mest lette og sprøde fiskefileter og pommes fritter, jeg har fået i mange år – og sikke en kæmpe portion! Gloende varme var de!

Og Diki teede sig så smukt! Han er ikke vant til at komme på café, og slet ikke vant til at være mellem så myldrende mange mennesker. Men (selvfølgelig i snor) sad han pænt under og ved siden af bordet og så folk an! Bare han havde sit vand, så var alt godt!

Det var en dejlig dag, men hvor bliver man træt af så megen varme! Godt med en bil med aircondition!