“Jeg er træt, Mor!” – Ja, vi er begge trætte! Efter børstning og bad!

Diki kan ikke lide det, og han gemmer sig, når han ser, jeg gør klar til at gøre ham i stand! Så der skal lidt “snyd” til, når jeg skal have fat i ham!

Han bliver børstet på havebordet, og han vrider og vender sig, så det er ikke helt nemt, men han ved godt, at han slipper ikke!

Så kommer badet, i brusenischen, og han kan godt lide den varme bruser, er ikke så tålmodig mht at blive sæbet ind, skyllet og få balsam gnedet ind i pelsen – og så bruset igen. Det er værre med mig, for det er anstrengende at stå bøjet over ham.’

Pludselig hylede han, og det plejer han ikke at gøre, så jeg var godt klar over, at der var noget galt? Det var nogle pote-hår, der sad i klemme i afløbsristen! Og hans potehår er han øm over, han skriger som en stukket gris, hvis man kommer til at træde på dem!

Men det var nemt nok at befri dem, så vi kunne blive færdige!

3 frotté-håndklæder skal der til at tørre ham, men det kan han godt lide, bare han lige indimellem kan få lov at ryste sig og kure rundt på gulvet! Han kommer tilbage til håndklæderne og “Mors” hænder, og det er dejligt at blive frotteret godt og grundigt!

Så får han belønning i form af et par godbidder, og i denne varme behøver han ikke at blive føntørret – han er jo ikke langpelset.

Efter den tur er jeg helt færdig og drivende våd af ikke bare vand men også sved! Vi er nødt til at hvile os begge 2 – og selv om vi lige efter, at vi var færdige, var så heldige at blive inviteret ind til naboerne til kaffe – og han var glad for at komme med! – så er han stadig træt, som det ses.

Men lækker pels har han nu! Og han får lov at vente til i morgen med efter-børstning.