Det er allerede weekend igen! Jeg var ellers lige på Træf!
nej – jeg har været til den hyggeligste damefrokost i dag! En 70 års fødselsdag hos en festlig “pige”, som havde samlet en masse kvinder fra sit liv.
Det var virkelig en dejlig oplevelse! Vi fik også noget skøn mad i hyggelige omgivelser i en KFUM-hytte . måske derfor sang vi imellem retterne – ikke sang, men smukke salmer! Og hvis de ønskede sange ikke stod i den nærværende sangbog, fandt vi dem på telefonerne! Ha! Det var morsomt!
De opvartende ægtemænd til et par af gæsterne var de eneste af hankøn – der er altså noget specielt ved et selskab af udelukkende kvinder!
Og så var desserten 4 forskellige lagkager! Det ku’ jeg ikke overkomme at smage på – det blev ved én – og den var lækker!
Og som altid blev Diki bare så kisteglad, da jeg kom hjem, at jeg næsten glemte at ærgre mig over de frygtelige venstre-politikere, som ikke kan finde ud af at opføre sig voksent! Men jeg måtte jo lige indhente dagens begivenheder på TV. Det er som bekendt ikke første gang, at et stort parti holder krig internt – hvor er det dumt!