Jeg havde desværre ikke kameraet med, da jeg gik tur med Whisky, da det trak op til tordenvejr. Det var ellers flot med den helt sorte himmel og lynene, og jeg hørte også godt, det buldrede nærmere og nærmere. Så jeg satte tempoet lidt op, dels for at komme væk fra det åbne område ved søen, dels for at komme hjem, før regnen kom.
Vi nåede det næsten, men det sidste stykke før hjemmets trygge ramme var det lige over os, så jeg småløb og løste Whisky fra snoren og sagde, han skulle løbe hjem! Men det kunne han ikke lide! Han dansede omkring mig og snappede efter mine hænder og snoren, han skulle ikke ud på egen hånd! Så først da han tog snoren i munden og løb tæt ved siden af mig, faldt han til ro. Og da vi nåede vores carport sprang han hurtigst muligt op i bilens åbne bagagerum (hvor han elsker at ligge) og lagde sig, så kunne han godt ligge og kigge på vejret og regnen, og så var han ligeglad med tordenen, bare han var i tryghed! Så måske er han ikke bange, men vil bare beskytte mig?
Han er sikkert ikke bange for tordenvejret, men har fornemmet din uro ved det. Og så er der jo det med hunde at de helst vil holde flokken samlet, så han har sikkert bare ikke syntes at du skulle lades alene tilbage. Dygtig hund, giv ham en godbid fra mig.
Rigtigt mange hunde er bange i tordenvejr. Hos DKK kan man købe en cd hvor man med den kan træne hunden til at acceptere naturen uden at blive angst, for desværre hvis en hund er bange bliver det meget ofte værre med alderen.
Det er i øvrigt ganske nemt at træne med cd’en. Her har jeg brugt den imens jeg selv har set f.eks tv og jeg er ret sikker på at det er takket være denne cd og nogle andre indkøbt i England at min lille kryster ikke er spor nevøs for fyrværkeri eller torden. Jeg spiller cd’erne forsat i ny og næ for at vedligeholde at intet er farligt.
Men jo vores adfærd spiller også ind på hundene – men de kan altså også snildt være bange
Pia, jeg tror du har helt ret: Whisky er en rigtig flokhund/hyrdehund, jeg genkender det fra vores gamle schæferhund, som kredsede om os, hvis familien blev lidt spredt, når vi gik tur.
Og Rikke, jeg kender godt fra mine tidligere hunde, at de kunne være meget bange for fyrværkeri. Men ikke schæferne, og normalt reagerer Whisky heller ikke særligt på tordenvejr, han gør højst lidt advarende, som gør ad så mange andre ting.
Og jeg tror også, at han kunne mærke, at min adfærd var anderledes. De er jo meget fintfølende, og han aflæser mit kropssprog, så jeg må undres sommetider!
Ja det er det herlige ved hunde, at de er så forskellige – desværre er der alt for mange der anskaffer sig en hund uden at ane hvad en sådan indeholder.
– men de skal vælges på indhold og ej på ydre 🙂
Jeg tror sådan ej heller Whisky har været bange – efter din beskrivelse at dømme. Mit indlæg var blot lidt forbruger oplysning 🙂