Det gør ikke mig noget, at jul og nytår er ovre, jeg glæder mig til hverdagen!
I går blev julepynten pakket ned (det hader jeg), og Christian satte det op på mit loft (han er så sød til at hjælpe mig!), han tog også min udendørs julebeslysning væk, så nu er det altsammen helt normalt igen!
Han og hans Far kom for at installere julegaver, de havde givet mig: et nyt skraldespandsativ i køkkenet, og – HURRA!!! – nye loftslamper i arbejdsværelset. Dem kan jeg desværre ikke fotografere, men sikke en forskel! Da jeg flyttede ind her for mere end 6 år siden, var der soveværelse i dette rum, og der var en flad lampe med “sovekammerlys” i loftet. Den skiftede jeg straks ud med en skinne med 3 skarpe lamper hen over arbejdsbordet.
Men det har nu aldrig været et super godt lys, og det havde vi snakket om. Men det var en overraskelse, at jeg fik 2 store, flade loftslamper med LED-lys i julegave! Dem installerede Christian under sin Fars kyndige vejledning – og hold nu op: sikke et lys, det giver.
En lille, let standerlampe, også med LED-lys, som jeg købte i IKEA i sidste uge, blev også samlet, så jeg nu har fint lys til min morgenavislæsning ved spisebordet.
Jeg er heldig at have god hjælp!
Ja, det er godt nok rart at julen får ende igen, selv om den er dejlig