33 indivuelle skønne, bløde, flotte puttetæpper er der her! Grethe, som er med i styregruppen i Projekt Puttetæpper, har været på Kildemose med alle disse dejlige tæpper.
Vi snakker sommetider om, at vi faktisk ikke ved, hvor mange tæpper, Kildemose får pr år. Vores projekt er nemlig så løst organiseret, at der ingen kontrol er, og ingen pligt til at fortælle nogen, hvornår og hvor mange tæpper, hver især syr og afleverer. Sådan har det altid været, og sådan skal det fortsat være.
Ingen kontrol, et minimum af administration, alt er frivilligt! Jeg tror på, at det er sådan, det skal være.
En del af tæpperne bliver samlet, monteret og quiltet af de enkelt-blokke, som mange syr efter det mønster (nyt hvert år), som vi sælger på Træf og andre steder, dem har vi styr på.
Men de fleste tæpper sys rundt i landet af de over 80 tæppetanter, der selv bestemmer mønster, farver og størrelse, og de sender dem selv af sted. Vi er glade, hvis vi kan få et billede af hvert tæppe, men det er ikke altid, vi får det.
Denne stak består af tæpper, som er afleveret direkte til én af os i styregruppen, sommetider via en butik, eller UFO’er, som vi gør færdige, eller tæpper syet af blokke fra sidste år.
Grethe fik at vide af forstander Lene på Kildemose, at de alene modtager ca. 200 tæpper pr år. De har 100 – 120 børn om året.
De største tæpper tager vi fra og sender til Julemærkehjemmet Hobro, hvor børnene er større og flere end på Kildemose. Og forstanderen på Kildemose videregiver deres overskud af tæpper til Julemærkehjemmet Skelskør efter aftale med os. Tæpperne skal jo bruges og ikke ligge “på lager”.
Lene viste Grethe et tæppe, hun havde taget fra, fordi det skulle hænges op som udsmykning, nemlig det med skjortelommer her, som hun var meget imponeret af!
Er der noget at sige til, at jeg er begejstret for dette projekt? Om 14 dage tager vi på Træf med mønsteret for 2009 og sælger forhåbentlig rigtig mange af dem. Vi har ovenikøbet i år en lille gave, der følger med hvert solgt mønster – vi har 400 gaver! – og vi har også et pænt udvalg af puttetæpper med til at vise frem, inden de bliver afleveret. Det glæder vi os til.
Det er dog utroligt at I kan blive ved med at samle/sy så mange tæpper hvert år, godt gået. 😆
Inge
I er fantastiske, og dejligt at så mange børn/unge bliver glade.
Hej alle 3
Det er et super flot stykke arbejde i gør……
Bliv endelig ved.
Og 400 gaver, det er da flot til træf.
Ja, det er så dejligt! De 400 gaver er en donation fra en tæppetante, der selv har pakket det hele – så det er ekstra flot!