Det er måske lidt sent i forhold til mange andre, der juler fra november eller i hvert fald fra 1. december! Men jeg erkender (omsider), at jeg ikke længere klarer for meget ad gangen! og at der har været så mange andre ting, så juleriet herhjemme er blevet udsat!
Den sidste af de mange ting er klaret i dag, og derfor kan Diki og jeg nu slappe af og nyde de sidste dage inden selve Julen.
Men jeg har jo haft mine store spekulationer og betænkeligheder, for Dikis helbred går langsomt, men sikkert ned ad bakke! Og kunne han nu holde til det? Men han var ikke ked af det og styrede sikkert ind ad døren, hvor jeg så slipper og kører hjem i 3 timer, mens han bliver vasket, klippet og nusset!
Han er så fin! Men han var meget, meget træt og sov i et par timer, da vi kom hjem! Helt væk!
Jeg havde et stort problem i dag, for der var isslag og meget glat, da vi gik morgentur – det er noget af det værste, jeg ved! Så jeg turde simpelthen ikke selv køre til Nr. Aaby!
Det er godt, jeg ved, hvor hjælpen findes! Og ældstesønnen sagde straks ja, da jeg bad om hjælp! Han kørte os både derover – var selv til handikap-vandtræning indimellem – og hentede først mig og derefter Diki 3 timer senere – jeg er meget taknemmelig!
Og nu er jeg så der, hvor jeg kun mangler at købe nogle få julegaver og nørkle lidt på en enkelt – måske 2, før det bliver Juleaften på lørdag, hvor vi skal være gæster og bare nyde det!
I mellemtiden kan jeg så stille og rolig få “jule-pyntet” lidt herhjemme. Det er ikke blevet til noget, fordi der var så mange andre ting, jeg SKULLE først, men som nu er på plads.