Altså!! der er ikke noget at sige til, at de har travlt indenfor offentlig forvaltning – så travlt, at man skal vente i uger – måneder – eller år på at blive ekspederet!
Jeg faldt tilfældigt på E-post fra det offentlige (som man skal tjekke engang imellem?) over et brev, der handler om tilbagebetaling af for meget betalt vedr. ejendomsvurdering! Det må jeg jo hellere se.
Nu bor jeg i andels-bolig, så jeg regner ikke med, at der står noget af interesse – men jo!! Jeg skal have penge tilbage!
Det drejer sig om mit “gamle” hus i Brædstrup, hvor jeg boede 1979 – 2013, hvor jeg solgte det. Nu er der sket omvurderinger af vore ejendomme, det har jeg godt læst, men ikke interesseret mig for. Det er en fejl! for jeg har betalt for 2011-2020 – den nette sum af:
Kr 10.13
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg vil bede om at få dem udbetalt!
Hehehe, ja man kan søreme godt forstå, at de har travlt, når de bruger tiden på den slags. Det minder mig om min restskat. Jeg flyttede fra en kommune til en anden, og blev prompte opkrævet skyldig restskat 80 kr. at betale over 10 måneder i rater af 8 kr. Det er dybt godnat!
Jeg ville søreme få dem, hvis jeg var dig, nu de har gjort det store arbejde 😉
Jamen altså!! Der er vist mange af den slags historier om småpenge – det kniber mere med de store – jeg tænker på de milliarder, DK blev svindlet for uden at opdage det!
Nu ved jeg ikke hvad de har sat ejendomsvurderingen af huset i Brædstrup til den gang. Men hvis det ligger over salgsprisen som du jo var nød til at sætte ned i salgsforløbet kan du faktisk klage over ejendomsvurderingen og få mere tilbage end det de skriver til dig.
Det gjorde jeg med vores hus i Kongensstræde da vi havde det til salg og man pludselig hævede ejendomsvurderingen til 300.000,- mere end huset var til salg for. De mente dog ikke at det kunne passe, før jeg tilbød dem at købe huset for min salgspris, for så kunne de jo tjene 300.00,- med et fingerknips ved efterfølgende at sælge det til det vurderingspris, hvis de mente det var den rigtige pris. Så blev ejendomsvurderingen sat ned igen.