Store feriebørn

Børnebørn er livets dessert -er der én, der har sagt engang. Det er sørme rigtigt! Jeg er så heldig, at mine 4 børnebørn har været her på ferie alene, 2 og 2 eller alle 4 sammen mange gange fra de var meget små, og det har vi altid nydt, selv om man godt kunne være træt, når de blev hentet.

Lige nu er det Christian på næsten 13 og Christina på næsten 9, der holder vinterferie her. Og det er ren fornøjelse! Trods aldersforskellen har de et virkelig godt forhold til hinanden, det er altid dejligt at følge med i. Der skal ikke meget til at underholde dem, de er nemme med hensyn til mad, og de hjælper gerne til. Christian er jo en stor dreng, og han vil gerne skovle sne, gå tur med Whisky og andre praktiske ting, det er en stor hjælp for mig, der nu er alene om at gå turene med en hund, der har krav på motion og “noget mellem ørene”. Christina leger utrætteligt med hunden. Oven i købet har de selv valgt at være “alene hjemme” her og passe Whisky, når jeg skal på tur til Faxe på torsdag med HANNE’s og bilen fuld af stoffer! Ellers skulle de have været hjem onsdag. Whisky er meget flink til at være alene og passe huset i mange timer, men han vil da nyde at have selskab.

Vi hygger os!

3 tanker om "Store feriebørn"

  1. Hej Hanne
    jeg vil anbefale dig at tage en stor 1½ liters cola-flaske (en af de “rigtige” colaflasker, fra Coca Cola eller Pepsi, pga de tykke plastic-vægge, der ikke nemt kan bøjes eller bukkes), og putte lidt af Whiskys mad deri, gerne med lidt godbidder og måske et par skiver spegepølse skåret i små stykker ned i den. Jeg bruger alt muligt fra tørret rugbrød i små stykker til brunkager, jeg stadig har til overs. Det sidste kommer der kun lidt af i, men min hund elsker dem 🙂
    Stil den ned på gulvet og nyd at se din hund gøre en helhjertet indsats for at få alt maden ud – så kan I klare underholdningen selv når I ikke har børnebørnene på besøg 🙂
    Håber I får en dejlig ferie alle fire!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *