Mine børn vil så gerne have nogle af deres fars blåbær- og hindbærbuske – og det er dem vel undt! Der er så mange af dem, at den evt. køber af haven vil få rigeligt alligevel, Søren solgte faktisk af dem, foruden at både børnene, naboen, vennerne og jeg fik rigeligt, både til at spise friske og til at fryse el. lave syltetøj af. Så yngstesønnen og hans kone er her med deres store bil og graver op, så kan vi håbe, at det går i forhold til at blomstre og få bær allerede i år.
Hvor jeg dog er misundelig 🙂
Jeg glæder mig sådan til at få min egen have, hvor jeg kan have blåbær, hindbær, ribs og alle mulige andre lækre ting. Kan næsten ikke vente…
For dine børn er det jo også specielt at det er en af fars blåbær de får plantet og ikke en fra en butik – der følger jo en del historie og gode minder med sådan en busk 🙂
Nu er det bare med at krydse fingre for at flytningen går godt.
En rigtig god ide så kan i da stadig få friske bær og husker du skrev sidste år hvor mange bær der var. Og for dem må det værre dejlig at få en del af det deres far har gået og passet med.
Vi har selv blåbær planter i forvejen,det varer dog en del år før de har samme størrelse. Men det er bestemt et kæmpe plus at det er fars planter vi nu kan få lov at nyde godt af.