Jeg har fået en fan – en charmerende lille Tibetansk Terrier, der hedder Bodil. Datterfamiliens lille hund på 8 måneder giver mig en velkomst, som ingen andre får, siger familien. Det er helt overstrømmende, hun hopper op ad mig, danser rundt om mig, bjæffer hysterisk og viser sin glæde over, at jeg kommer. Jamen jeg er da også glad for at se hende, og hun vejer jo ikke så meget (det er mest pels), så jeg må jo have hende op i favnen og modtage hendes “kys”. Datteren bedyrer, at hun kender mig fra gang til gang og jeg utvivlsomt er meget populær. Det er da skægt”!

Og så skal jeg jo se, hvad hun nu har lært. Hun er meget dygtig til at gøre ting og lystre håndtegn (mod belønning med godbidder).
Det sidste nye er en gammel spøg i familien, som ældstesønnen lærte sin labrador for mange år siden:

“Hvordan ligger pigerne på stranden?”

Sådan.

Sådan en hund skal børstes og børstes hver dag for at den lange pels ikke skal danne knuder.

Det fik jeg lov til at prøve. Det hyggede vi os godt med, Bodil nyder det og sidder pænt stille, og det er noget helt andet for mig end at strigle en schæferhund, der ikke er nær så begejstret. (Foto: Christina)