Bente og jeg har været på udflugt i dag, vi har besøgt Quiltefant i Fårup nord for Randers – og vi er simpelthen “høje” af, hvad vi har fået som gaver til Projekt Puttetæpper. Vi har flere gange før fået resteruller af stof foræret af Quiltefant, men denne gang var “lidt stof, lagt til side” til os helt overvældende!
Der er 58 stofruller i fuld bredde, med lidt eller meget på, nogle ikke så meget, andre i metervis. Beregnet som bagsidestoffer til puttetæpper, men iøvrigt som vi har lyst.
Det passer fint med, at vi lige nu modtager blokke fra hele landet, som skal sendes ud til monteringstanterne og sys til tæpper. De får bagsidestof og vat med, og nu kan vi nemt finde noget, der passer.
Men der er også til kanter på diverse tæpper, eller til at sy blokke med.
Vi kom for at hente nogle tæpper, som Camilla har quiltet for PP, det gør hun så flot, og der skal nok komme billeder senere.
Det er en dejligt butik med et utroligt udvalg af alt muligt, mere om det senere.
jeg er bare så imponeret over den velvilje I har fået genereret overfor jeres flotte projekt, og sikke flotte gaver I får hele tiden.
kh.fra Island
Frida
Sikke nogen lækre sager!
Rent slaraffenland. Hvor er det dejligt, at der finder personer som giver så meget, har så godt et hjerte, til børn der trænger – det er qulitefantastisk
Hej Hanne.
Det var en flot gave, så kan der blive til nogle tæpper til børnene.
Kh fra Laila
Ja, det er så dejligt!
Frida, projektet vokser hele tiden, og det er selvfølgeli ikke mindst pga den velvilje, vi møder!
Laila, vi får meget ud af dette, kan du tro. Det var sjovt, at du ringede, lige som Camilla foldede det store, flotte tæppe ud, som du har syet og hun nu har quiltet. Nu skal det kantes, så skal der nok komme billeder.
Susse – quiltefantastisk! det håber jeg, at Camilla læser, sikke et godt ord!
Quiltefantastisk – den er faktisk ny. -Jeg har ikke hørt den før, men jeg smågriner endnu 🙂 Det kan være, at jeg skal lave en aftale med Susse om, at få lov til “misbruge” udtrykket.
Hanne, jeg håber da armene kommer ned igen; det er svært at sy med armene over hovedet !!
Det glæder mig, at resterne kan blive brugt til et godt formål og børn har ikke selv bedt om de vanskeligheder, de somme tider havner i. Så det er rart at tænke på, at nogle børn, som har det svært, får den oplevelse, at nogen har brugt tid på noget, som skal glæde dem. -Det er de fleste af dem, helt sikkert ikke vant til.
God weekend til alle!
Camilla – som smågriner endnu!