Til lykke med fødselsdagen Christian!

Christian og hans “Påske-hummer” i LEGO HOUSE

Christian fylder 21 år i dag, og selv om vi fejrede fødselsdagen i onsdags med en overdådig påskefrokost, skal han alligevel have en tanke og en lykønskning i dag!

Christians Mor har nemlig været på arbejde hele Påsken, derfor blev det forhåndsfejring.
Han har også selv arbejdet meget op til Påsken. Han er så heldig, at han har arbejde på Fredericia Teater med at stille scene op og pille ned, transportere ting og sager, sommetider mange timer, så han ligefrem har fået hård hud i hænderne!
Han søger praktikplads efter at han har afsluttet ½ års skole indenfor film-, video-, lydteknik uddannelse, men praktikpladserne er svære at få. Så er det dejligt, at han har fået et løst job med mange timer, som han kan lide.

Finurlige Christian byggede en “Påske-hummer” i stedet for en “Påske-kylling” i LEGO HOUSE forleden!

LEGO HOUSE – stor oplevelse

Udflugt til LEGO HOUSE i Billund – en overraskende flot oplevelse for store og små!

Victor, hans Mor og Far, fætter Christian og den gamle Farmor var på udflugt!

Og det var en typisk familiesammensætning – der var babyer i barnevogn og gamle med rollator og så derimellem! Og så millioner af legoklodser i alle afskygninger og størrelse!

Fra første øjeblik blev der bygget. Og i et afvekslende “landskab” af små og store LEGO-figurer, trapper (og elevatorer), og zoner opdelt efter emner kunne man afprøve sine færdigheder helt frit med klodser i store kummer. De 2 fætre Christian og Victor havde en rigtig god dag!

Alle deres modeller kunne scannes i foto-standere, som aktiveres med det armbånd, man får på ved indgangen, så kan man se billeder af det hele på nettet, når man kommer hjem, med navn på, ved hjælp af sin kode!

Det kunne bygges Påskekyllinger af alle slags, og overalt var der søde unge mennesker, der legede med og hjalp.

Alle påskekyllingerne kunne udstilles…

..eller andre modeller vises frem!

Man kunne også lave sin egen lille animerede film!

Og man kunne “sprænge is” og komme nødstedte skibe og indefrosne dyr til hjælp..

..ved hjælpe af ild-kastende bulldozere!

Selvfølgelig var der modeller af alle mulige lego-byer/dyr osv, og der var et særdeles udførligt museum i kælderen med hele LEGO’s historie fra træ-legetøj til avanceret moderne elektronik.

Kæmpemæssige dinosaurer, bygget i 3 typer LEGO-klodser

Bemærk LEGO-teknik klodserne i denne!

Selv om jeg tog mange billeder, fik jeg slet ikke det hele med. Men jeg kan varmt anbefale at besøge dette relativt nye oplevelses-hus, som ejes af LEGO og huses i et meget smukt byggeri midt i Billund – altså ikke Legoland!

Der er aktiv underholdning for alle! Og i alle aldre! Selv babyer, der ikke kunne gå, kunne gøre noget med legoklodser. Og masser af bedsteforældre og forældre var glade og aktive i gang med at bygge.

Jeg har aldrig bygget med LEGO, men jeg kan godt kigge! og glædes! Og der var masser at kigge på. F.eks. et “akvarium”, som jeg ikke har billeder af, men hvor man byggede en “fisk”, som blev scannet og et øjeblik efter “svømmede” rundt inde i akvariet mellem sære planter og dyr, også nogle skræmmende store måger, som fik alle fiskene til at stå og dirre af skræk i vandet – eller en giftiggrønt “søpindsvin”, der spyede grøn galde ud!

Og så var der da også glimrende muligheder for at putte noget (også noget sundt!) i skrutten!

Det var en dejlig dag!

 

 

Sikke en tur i søndags

Det var lige ved, at jeg havde aflyst, da jeg så, hvor tåget det var søndag morgen, og jeg skulle ud at køre en lang tur!

Men det gik meget godt. Jeg var i Viborg til “Patchwork-for-alle”-sy-sammen, som jeg er hvert ½ år. Det er meget hyggeligt og sjovt, og dejligt, at der er nogen, der vil arrangere det.

I år var det særlige for Karin og mig, at vi viste og solgte puttetæppemønsteret. Og helt usædvanligt havde andre deltagere medbragt 13 puttetæpper og 2 sengetæpper til Projekt Puttetæpper!

På vej hjemad var jeg en tur omkring Kjellerup, hvor jeg besøgte gravstedet. Jeg kommer der ikke så tit mere, efter at jeg er flyttet her til, der er for langt! Men det bliver passet pænt.

Jeg kom til at se, at det netop er 30 år siden, min Svigermor døde, og hun overlevede sin mand med 30 år!

Nu er det allerede 9 år siden til November, at vi sagde farvel til Søren.

Desværre var det flotte træ væk, som var så karakteristisk – en japansk løn, som Søren plantede for sin Mor. Jeg skal have spurgt graveren, hvad der er sket: om den er gået ud eller hvad?

Endelig besøgte jeg en tæppetante i Silkeborg, som havde en hel del stof til projektet, og det var fine sager! Men jeg kunne desværre ikke have det hele, der var nogle ruller, som var for tunge for mig, så det vil en anden hente.

Det var en lang, men dejlig dag.

Se billeder fra dagen og af tæpperne:

  PPå vej

Jeg knokler!

Ja, det gør jeg, for der er stadig puttetæpper og sengetæpper til Julemærkehjemmene, der skal gøres færdige, og jeg vil så gerne selv sy noget også!

Som f.eks. dette flotte sengetæppe til Liljeborg, som er syet og quiltet af andre tæppetanter, og som så ofte før har jeg syet lukkekenten.

I dag har jeg syet strimler imellem blokke på et tæppe, som samles med teknikken Quilt-as-you-go, det er jeg ikke supergod til, så det tager lidt på kræfterne! Og jeg har et andet sengetæppe, som skal have lukkekant, det skal jeg have fat i om lidt, så jeg kan få det med til Viborg i morgen som håndarbejde.

“Patchwork for alle mødes i Viborg” er en gruppe, som 2 gange om året mødes og syr en søndag, det er smadder hyggeligt. Denne gang har vi tilbudt fra Projekt Puttetæpper at tage vores nye mønster med og både demonstrere det og sælge, hvis noget er interesseret. Og der er også nogle, der har fortalt os, at de har færdige tæpper med til os! Det blir en god dag.

Og så lægger jeg turen over Kjellerup på vejen hjem, for at se til gravstedet, hvor jeg ikke kommer så ofte, efter at jeg er flyttet her til, der er langt der op.

Det er ikke til at se det…

…hvis man ikke lige ved det!

Men jeg kan godt se, hvordan meget af det afklippede (eller savede) er fjernet.

De var både hensynsfulde og dygtige, de 2 gartnere, der gik her mange timer for at få “dynen” af afklippede grene væk.

Jeg var temmelig nervøs for en Magnolia og en særlig rose, som var begravet under grenbunken. Men det havde chefgartneren set i går, da de fældede, så de passede på, og der var ikke sket noget med dem:

De står lige så fint ved enden af fliserne “4 pinde” = Magnonialen, og “1 pind” = rosen, som jeg har haft med mig fra BRædstrup, og som dufter så helt vidunderligt! Nu skal de lige hvile sig, så skal jeg nusse lidt om dem og give dem gødning.

Rhododendron’erne ser også lidt slukørede ud, men de var slet ikke dækket af grenene, og de skal snart have gødning, når frosten nu er væk. Måske også et lag ekstra sphagnum?

De kæmpemæssige bunker af grene blev båret i store bundter af 2 mand, hvoraf den ene havde en motorsav i den ene hånd, så han kunne kappe det, der ikke fulgte med. Det blev mast igennem det lille hul i hækken indtil naboen, hvor de havde fjernet hendes gren bunker allerførst.

Derefter gik de efter og klippede/savede endnu mere, og rev fint op. Det hele havnede ude i naboens indkørsel (det er et enderækkehus), hvor det blev grabbet op på en stor lastbil og kørt væk. Det var rimeligt imponerende! Især når man tænker på, hvor lidt plads, de havde at arbejde på.

Og nu er der fint og revet sammen, de tog ovenikøbet lige toppen af en meget tornet småblomstrende rose, der vokser som ukrudt, og tog det med. Så kan jeg selv klippe til. Og hundehegnet er sat for åbningen i hækken igen. (Diki var iøvrigt ret ligeglad med det hele!)

Alt det, der nu er tilbage, vil hurtigt begynde at skyde grønne skud og camouflere rækværket efterhånden. Jeg har selv bedt om, at der skal være grene op ad, så det blev ikke klippet helt ned, som andre af mine naboer selv har gjort.

Fremover vil foreningen betale gartneren for at holde det nede ved at klippe det hvert eller hvertandet år. Han slår også græs på fællesarealerne og klipper alle hække.

Det bliver spændende at se, hvordan, det kommer til at se ud.

Mens jeg kiggede på “herligheden” inde fra stuen, så jeg pludselig en gærdesmutte søge rundt i grenene. Jeg vidste godt, at jeg har gærdesmutter, men ser dem sjældent. Det er godt, at det var nu, der blev fældet, for ellers havde den måske boet derinde?

UHA – sikke et syn! Min stakkels have.

Sådan så min baghave ud, da jeg kom hjem i eftermiddags!

Det var ikke helt uventet, men jeg var alligevel ikke forberedt på, at det kunne se sådan ud!

Bestyrelsen i vores andelsboligforening har besluttet, at foreningen betaler for, at den grønne bevoksning op ad vold og plankeværk mod jernbanen, der kører nedenfor, bliver klippet og fremover holdt ved lige. Nogen af os i de 5 huse i denne del af foreningen har selv fået det klippet mere eller mindre ned og ind, men vi kan ikke selv, og enten har vi så måtte betale for det eller bede vores familier hjælpe. Og det, mener bestyrelsen, ikke er rimeligt, når de øvrige huse får klippet alle hække.

Jeg havde på forhånd aftalt med gartneren, at han ikke måtte klippe det helt ned, så det grimme plankeværk blev fuldt synligt, og det har han forsøgt, så godt det lod sig gøre. Hele den “dyne” af grene, der ligge mellem rhododendronerne og plankeværket bliver fjernet i morgen, og så vil det hurtigt spire og grønnes på de grene, der står tilbage op ad plankeværket og i bunden. Det er jo den rigtige årstid til den slags. Fremover vil det så blive klippet/studset så meget, at det ikke igen bliver en “tyk dyne”.

Lidt spændende, hvordan det bliver!

Jeg glædes!

Jeg har tilbragt dagene i går og i dag hos Bøgelund Patchwork, en overdådig patchworkbutik i Strib, sammen med 2 tæppetanter – én ad gangen – hvor vi har demonstreret puttetæppemønster 2018, som vi også har solgt. Det har været meget hyggeligt, både at være sammen med de 2 gæve “piger”, som begge er meget dygtige til at sy patchwork og meget flittige til at sy puttetæpper!

Vi har også mødt hyggelige patchworkere, og vores symaskiner har snurret og snurret med blokke til tæpper.

I går havde Kirsten medbragt et meget fint puttetæppe, syet med dette mønster.

Og i dag havde Rie medbragt 11 tæpper, som hun enten selv havde syet eller havde monteret og quiltet af toppe, som Lene har syet.

Jeg nyder virkelig, når jeg ser sådan nogle smukke eller sjove eller flotte tæpper – se selv disse 9 tæpper, som alle vil blive givet som puttetæppe til et barn, der er på et julemærkehjem i 10 uger:

Og disse 2, som er sengetæpper, der  bliver på julemærkehjemmet Fjordmark, når de bliver afleveret det:

 

 

Prøv engang at se..

… et fantastisk sengetæppe, som Birgith har syet til en seng på et af julemærkehjemmene:

Det er så charmerende, og hun får brugt en masse rester. Hun er også modig!

Det er quiltet blok for blok og samlet med smalle strimler – teknikken hedder Quilt-as-you-go, og det er rigtig smart at gøre det på denne måde, så skal man ikke quilte et helt tæppe på én gang.

Endelig!

Det forekommer mig underligt at kunne  glæde sig over, at ens søn på 50 år er blevet tilkendt førtidspension!

Men det er sådan, det er!
Efter flere års fortrædeligheder og usikkerhed, som næsten ikke har været til at bære, fik ældstesønnen i går besked om, at det møde, der fandt sted i sidste uge, hvor han blev indstillet til pension, var blevet afgjort af kommunen i fredags. På nøjagtig samme grundlag, som han fik afslag for 1½ år siden!
Fra 1. april vil han modtage førtidspension.

Baggrunden er trist, idet han ikke har kunne gå siden flere hofteoperationer i 2012 og 2013, og har ustandselige smerter, der forhindrer ham i et normalt liv, så han nu i flere år har været kørestolsbruger og afhængig af andres hjælp til bl.a. at komme ud af huset, da han ikke selv kan køre bil.

Der tales og skrives for tiden mange triste og oprørende historier om mennesker, der pga sygdom af forskellig slags ikke kan arbejde, men afkræves helt urimelige arbejdsprøvninger af de respektive kommuner. Dette kunne være en af disse historier.

Og det er ikke kun fysisk, man tager skade af urealistisk arbejdsprøvning – nej psykisk vil det være de færreste, der undgår at tage skade af den nedværdigende behandling.

Jeg kunne godt tænke mig at stille nogle spørgsmål:

Hvad er det for nogle fagpersoner, der f.eks. ikke læser flere lægeudtalelser, der gør det helt klart, at den pågældende ikke kan udfylde et job? Og at han efter flere lægers bedømmelse er selvmordstruet?

Han har hele sit arbejdsliv arbejdet hårdt, forsørget sin familie, og har haft et godt socialt liv, været “vennernes ven”, og også blandet sig i lokal politik. Skulle sådan en helt almindelig borger ikke kunne forvente støtte, når helbredet svigter? Man må harmes!
Han har ovenikøbet selv sikret familien – troede han – ved at tegne en uarbejdsdygtigheds forsikring, da han stiftede familie og havde risikofyldt arbejde. Den har han betalt i dyre domme i mange år, og derfra fik han den ydelse, han var berettiget til med det handicap, han fik. Men det gav bagslag, for den indtægt, mindre end en kontanthjælp, blev modregnet, så han i årevis slet ingen økonomisk ydelse fik fra det offentlige!

Der er så mange detaljer i denne sag, og den har pint mig i årevis. Det er tungt, når ens børn lider, og man ikke kan hjælpe!

Men nu er jeg glad! Og jeg glæder mig over den lille families glæde og de muligheder, de ser nu for at få et helt normalt liv – så normalt som det nu kan blive, men med flere værdier!