Lillebælt Quilterne har fået lov at bruge caféen i Superbrugsen i Erritsø i morgen, hvor vi vil deltage i “World Wide Quilt in Public” = sy patchwork et offentligt sted! Mange andre quiltere/patchworkere gør det samme over hele verden – sjovt at tænke på!
Det skal da nok blive hyggeligt, og forhåbentlig er der nogle, der vil være interesserede!
Jeg har haft drøntravlt hele dagen med at gøre et lille krammetæppe (til et Ukraine-barn) færdigt på maskinen, så jeg kan sy kanten i hånden ved denne lejlighed.
Super Brugsen Erritsø lørdag 18. juni kl 10 – 14 !
Jeg fryder mig altid, når jeg oplever god kommunikation med Diki! Det er på mange områder, og det kan være både som meddelelser eller bare intern forståelse for nogle ting.
I går aftes havde han først småklynkende gået rundt med (formentlig) resten af et tyggeben – det har jeg lært, at jeg ikke skal tage mig af: han leder efter et sted at gemme det! I går endte det med at blive gravet ned i haven!
Men senere hørte jeg ham klynke igen, og da lå han i entréen og kiggede ind på mig, sådan meget direkte, mens han kom med små klynkelyde – hvad var der galt?
Jo, foran ham lå hans elskede “skildpadde”, ét af hans mange bløde legedyr. Denne har han haft helt fra lille hvalp i 2012! Og den er passet godt på, men den var blevet slidt på maven, og nu havde han fisket noget af fyldet ud – det var han åbenbart ikke så glad for!
Så jeg måtte jo reparere den med nål og tråd! Imens han holdt skarpt øje, liggende lige foran mig på min fodskammel!
Fin igen!Og så fik den en ordentlig ruske-tur!
Jeg er SÅ glad for, at han har fået det så godt igen! Medicinen for hjertet + vanddrivende for vand i lungerne hjælper fint nu, hvor han får lidt mere vanddrivende. Han hoster ikke så meget og hiver ikke så meget efter luft, når vi går tur. Han skal ikke have alt for mange løbeture efter legetøj om aftenen, som han elsker – men det klarer han selv: han stopper efter et par gange!
Så jeg satser på, at jeg har ham nogle år endnu! (Jeg var faktisk meget bekymret for bare et par måneder siden).
Jeg kan godt lide at sy æsker – og det ser ud til at være populært lige nu!
Jeg faldt pladask for denne – og især for stoffet – på Quiltefestivalen i Aulby forleden.Det er “pillearbejde”, men der er også kreativitet indblandet – og det kan jeg jo godt li’ !
“Skelettet” er Pedari æskekarton, stoffet er fra Patchwork Kælderen i Kolding – jeg er glad for resultatet!
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker Rhododendron – det var Søren, der introducerede dem for mig, før kendte jeg dem slet ikke!
I Brædstrup havde Søren plantet mange, og han gik meget op i at finde smukke farver – det har hans ældste søn arvet efter ham, det ses tydeligt i hans have!
Her er, fra et af de første år, jeg boede her, et hjørne af min baghave med dels nogle, der var her, før jeg flyttede ind, og nogle, jeg har plantet.
og her det samme hjørne, som det ser ud nu!
Og lige nu denne helt fantastiske, som jeg har vist før, men i år er den da smukkere end nogensinde! Den stod oprindeligt på mine svigerforældres gravsted, men blev for stor, så Søren flyttede den til haven i Brædstrup, hvor han lige nåede at se den i blomst, samme år, som han døde. Den var en af 3 buske, som jeg tog med mig hertil, og den belønner mig hvert år – ca hvert andet år med overdådighed som nu, næste år vil den sandsynligvis være knap så rigt blomstrende, det har jeg fundet ud af, men det er OK! Den starter med at have stærkt pink blomster, som gradvis bliver lysere og til sidst næsten hvide, før de falder. Utroligt flot!
Sommerferien nærmer sig – nogle er begyndt at campere – eller sejle! Så lysten til at sy krammetæpper er stilnet noget af på Tekstilværkstedet/Depotgården.
Måske skyldes det også, at vi fornemmer, at Fredericia Kommune ikke tiltrækker så mange flygtninge, som man ser andre steder (de gør heller ikke så meget for det!).
Så nu gør vi de toppe færdige, som ikke er quiltede endnu, og så stopper vi nok i slutningen af juni med at sy de søde små tæpper. Vi har uddelt 20, og der bliver nok samme antal, skønner jeg.
Men prøv at se, hvor fine de er er:
Jeg kan ikke forestille mig andet, end at de gør de motagende børn glade – og det er målet!
Nej, Diki er den samme, omend i fornyet og lettere udgave!
Ingen elastik i pandehåret – ingen tyk og hæmmende lang pels – ingen filter! Åh, det er dejligt!
Det er næsten et år siden, Diki blev klippet sidst, og det var ikke pænt! Ny frisør, som ikke var så god til det som Christina, der har klippet ham hver 3. måned i 8-9 år! Og jeg fandt ikke nogen anden før nu, hvor det viser sig, at vores dyrlæge faktisk har en aftale med en hundefrisør, der kommer hveranden uge!
Jeg har været meget flittig med forskellige børster hele vinteren, og alligevel viste det sig, at den tykke underuld var filtet – jeg er meget flov! men jeg troede faktisk, at jeg kom igennem.
Det blev en hård omgang, men jeg var ved ham hele tiden, og hun var rigtig sød og effektiv! På benene var det ekstra hårdt – det var næsten som en frakke, der kunne krænges af, da der blev klippet op. Det betyder så også, at benene er klippet kortere, end det var meningen, og de er lige pludselig meget lange og utroligt tynde:
Der er stadig lidt “totter”, som jeg selv kan klippe, når der er gået et par dage, og det er faldet til.Men jeg er rigtig godt tilfreds – og der er slet ingen tvivl om, at efter 1-2 dage, hvor Diki slet ikke kunne finde sig tilpas uden den store “frakke”, så har han det rigtig godt nu!Han er meget friere i sine bevægelser og går raskere til, når vi går tur. Det har været besværligt og måske også gjort ondt, når filterne rev i huden?Så vi nyder det begge 2 – her vores yndlings-kæle-stilling! – og fremover skal han igen klippes hver 3. måned, det er helt sikkert. Det bliver også meget nemmere at vaske pelsen!En lille pudsig detalje: Efter i lang tid slet ikke at have brugt den bløde “Donut-seng”, hygger han sig nu med at putte sig i den. Det har undret mig, men den har nok enten været for varm eller for ubekvem med den lange pels.
Han har 4 kurve at skifte imellem, og han er glad for dem alle. Den ene, syet af bævernylon med løs hynde, er seng og står i sovekammeret, den vaskede jeg i går, fordi jeg syntes, den lugtede. Og hold da op, hvor blev han glad, da den var tør i går aftes, og han fik den i brug, det var virkelig sjovt!
Han hoster stadig, får sin medicin + lidt ekstra, og jeg ved godt, at han ikke bliver rask – men hvor er jeg glad for, at han helt tydeligt har fået det bedre! Jeg vejede ham på dyrlægens vægt før og efter klipning, og der var forsvundet 400 gram – det er meget, når man vejede 10.7 kg !
Jeg bliver altid glad, når jeg ser, at der kommer resultater ud af de “SWAPs”, som jeg arrangerer = bytteleg mellem patchworkere.
Her er det Rie, der har vist billede på Facebook-gruppen af det tæppe, hun har syet af blokke, vi swap’ede 2020/21.
Blokkene er syet af deltagerne i SWAP’en incl. Rie selv, og jeg er sikker på, at der er et barn på et julemærkehjem, som bliver meget glad for det, som Rie har doneret det til.
Godt nok ikke meget, når man husker den vejrudsigt, vi havde fået for fredag, nemlig kraftige torden byger over hele landet! De udeblev i hvert fald her, der kom kun lidt drypperi. Men der er kommet en lille smule de sidste dage, og i nat har det regnet, kunne jeg se, da vi gik morgentur. Der er også mørke skyer, så måske?
Men det har da hjulpet, at der er kommet lidt vand + det, jeg selv har forsynet de nye planter og rhododendroner med. Det er så flot, når de springer ud – se bare:
De pink rhododendron er gamle – den ene stod her, da jeg flyttede ind for 8½ år siden, den anden (magen til) havde jeg med mig fra Brædstrup, det var en af Sørens yndlinge, han havde plantet den på sine forældres gravsted, hvor den blev for stor, så den kom hjem i haven. Den gule Azalea fik jeg til min 75 års fødselsdag af Dorthe, Thomas’s mor. Den trives rigtig flot og er blevet vældig stor.
Og foran står i midten min fødselsdagsgave fra yngstesønnen, som er en ny og spændende Hortensia, sammen med de 2 Dipladenia, som jeg har hentet hos Jens i Sommerblomster på Assensvej i Middelfart – det gør jeg hvert år, og de bliver så utroligt smukke og blomstrer til hen i november.
Der er efterhånden godt med bunddække, som jeg har sat – lidt hvert år i den tid, jeg har boet her, stort og små: Hosta, Vindergrønt, Porcelænsblomster, Guldjordbær, Immerbær (også fra Brædstrup) med små skovjordbær, og Aurikler.
Og bagved blomstrer “blomsterengen” med vilde blomster på baneskråningen, sået af andelsforeningens gartner.
Da datteren og jeg var hos “Sommerblomster” fik jeg en gedigen overraskelse! Jens, som har 3-måneders-butikken i de store forladte drivhuse, er søn af min kusine Anne, som jeg pga sygdom ikke har set i 13 år! Men hvem var på besøg i drivhuset? Det var hendes mand, Gunnar, som helt uventet sad lige foran mig på sin lille el-scooter, på besøg hos sønnen, 92 år gammel, frisk bortset fra førligheden, der gør hjælpemidler nødvendige, ligeså glad og livlig, som jeg har kendt ham i 58 år – en ubeskrivelig glæde! Et stort kram og en masse snak! Vi kunne næsten ikke stoppe igen!
Men vi fik da udvekslet vores nye adresser, tlf. nr. og mail adr., så vi kan aftale at ses igen – han skal i hvert fald se ældstesønnens “Genny” (handicap-segway), selv om han selv er godt tilfreds med sin kabine-scooter og den lille scooter, som gør ham i stand til at komme omkring.
Typisk for ham forærede han mig 3 fine særligt hårdføre og meget smukke Begonier, og så glædede han sig til at komme hjem til Anne på hendes plejehjem og fortælle om vores møde!
..efter at have løvsuget visne bøgeblade og skidt på min terrasse – puh ha, det var en tør omgang! Men nu blev der ryddet op og flyttet lidt rundt på de krukker, som blev plantet til forleden ved datterens hjælp, og dem, der har overvintret. Så skal der lige gå et par dage, før jeg rykker rundt, til jeg synes, de står rigtigt! Jeg fik også klippet vindruestokkene lidt til = klippet de grene væk, der ikke skyder.
I går vandede jeg de nyplantede sommerblomster og krukkerne, og i går aftes fik rhododendronerne en god slat vand, knopperne stod på spring – og jeg skal love for, at det vand og det lune vejr satte fart på, så nu kommer blomsterne! Jeg elsker mine rhododendron!
Samtidig har jeg haft en skrive opgave, som ikke var helt nem, så jeg har gået til og fra, og nu er jeg “færdig” som i helt udmattet! Men dejligt at have det fra hånden.
Det var “pligt opgaver”, som godt kan kværne i hovedet, indtil de er løst – og så kan jeg lave lige, hvad jeg vil! F.eks. sy flere små tæpper til Ukraine-børn, eller “kærestetæpper” til datter og svigersøn, til afløsning for dem, de næsten har slidt op, eller den “hemmelige opgave”, eller det nyeste: et sengetæppe til Christian, som han har ønsket sig, og som vi har fundet det helt rigtige stof til på det interne lager!
Christina og Tor blev 2. marts forældre til deres datter nr 2, og som det er min tradition i familien har jeg syet et “kravletæppe” til hende, som hun har fået i dag:
