Tak til mine 3 børn:
En dejlig “vild” buket fra datteren, bragt med blomsterbud
En flot Hortensia fra yngste søn i Brøndby, bragt med kurer.
Er jeg ikke heldig?
Tak til mine 3 børn:
En dejlig “vild” buket fra datteren, bragt med blomsterbud
En flot Hortensia fra yngste søn i Brøndby, bragt med kurer.
Er jeg ikke heldig?
Jeg var lige heldig og så de nu 3 små storkeunger i reden i Smedager blive fodret!
De tager godt fra – er også næsten lige store, så ingen bliver skubbet væk! Og der kan nå at klække 2 æg mere. Det er så hyggeligt.
Jeg håber, at de trives, og at det går dem bedre end de 2 sidste år, der desværre druknede i en gylletank, mens de øvede sig i at flyve! Det var trist, ikke mindst, når man har fulgt dem.
…for at sy flere søde “krammetæpper”, når jeg får sådan et dejligt billede af en 5-årig ukrainsk dreng, der har tegnet en TAK for de 2 krammetæpper, som han og hans lillebror har fået fra vores lille gruppe på Depotgårdens Tekstilværksted!
Ingen tvivl om begejstringen! Og det er også fortællingen fra den kontaktperson, vi omsider har fået i støttegruppen – vi var enige om, at det var dejligt at have fået en fast person i stedet for usikkerheden, som vi har mødt i kommunens regi! Nu ved vi, hvem der tager sig af at fordele tæpperne og sørge for, at det er børn, der modtager dem! Og hun fortæller levende om glæden hos både børn og mødre! De synes, det er fantastisk med de fine tæpper som en uventet gave!
Ingen tvivl om, at vi fortsætter og syr flere! Og vi modtager også både halvfærdige tæpper (toppe til montering og quiltning) og stof fra andre. Så vi har masser at arbejde med, og vi har det sjovt!
Det er meget hyggeligt at være fælles om, selv om det naturligvis slet ikke er alle på Tekstilværkstedet, der er med, men f.eks. er der nogen, der ikke har syet patchwork i nogle år, men som nyder at genopfriske hobbyen og kaster sig ud i bunken med stofrester og beder om hjælp til modeller!
Her er de 2 tæpper i fuld str.:
Hvor er jeg glad for, at jeg har nogle dejlige, hjælpsomme voksne børnebørn!
I går overså jeg, at min mobil manglede strøm, så den var slukket, og selv om jeg ladede den op, kunne jeg ikke starte den igen! Jeg kunne ikke få login til at virke – måske huskede jeg forkert?
Men i dag lykkedes det Christian ved fjernstyring og YouSee’s hjemmeside at hjælpe mig til at lukke op og komme i gang igen! Tusind tak!
Jeg følte mig så handicappet – jeg kunne ikke engang ringe til ham, fordi jeg aldrig bruger hans tlf.nr., det er jo kodet ind i telefonen! Jeg fik svar sent i går aftes på en messenger-besked, men da var han “i byen” og ikke ædru, så vi ventede til i dag, og så gik det super nemt.
De første 20 “Krammetæpper” til ukrainske flygtningebørn, syet på Depotgården i Fredericia er afleveret i Præstegården i Herslev udenfor Fredericia, hvor præsten har 11 flygtninge boende midlertidigt. De er nu på vej videre til individuelle boliger, så det var et godt tidspunkt.
De mødre + en teenage pige, der var hjemme, blev tydeligvis meget rørte og overvældede over de søde tæpper! Pigen kunne engelsk, så vi kunne forklare, hvad meningen var, og de kender andre flygtninge her, spredt på andre adresser, så de kan lade tæpperne finde ejermænd/piger.
Det var dejligt at opleve glæden – og vi syr videre! Vi har stadigvæk masser donerede stoffer og halvfærdige små tæpper!
..har fået det meget værre siden der blev konstateret hjertefejl for et år siden!
Det var jeg jo opmærksom på, men han blev for en sikkerheds skyld scannet i dag, og ganske rigtigt er forværringen tydelig.
Han har ellers haft det bedre, siden han begyndte at få lidt mere vanddrivende for 1 uge siden, og det skal han så fortsætte med – og jeg har også fået recept på ny hjertemedicin og gode råd om, hvad der videre skal ske.
Heldigvis kan han godt have et godt liv stadigvæk, bl.a. ved at gå med sele i stedet for halsbånd, som er belastende for hans hals og bryst. Det skal han lige vænne sig til!
Men den uro, jeg har gået med de sidste måneder, er væk – i hvert fald for et stykke tid!
Og han er jo glad og tryg – så er jeg det også!
Det er et dejligt og meget givende projekt med de små tæpper, syet af donerede stoffer (doneret af os selv eller andre).
Dette har jeg syet, mest af egne rester, men den søde midterfirkant med skildpadder er fra donationerne.
Alice, som også er bruger på Tekstilværkstedet, har quiltet det på long-arm-maskinen, og så fik jeg lukkekanten syet på i dag.
Vi har nu syet knap 30 tæpper til formålet, men vi har ikke sat et bestemt mål.
Påsken byder på nogle dejlige stille dage uden aktiviteter, så jeg fortsætter med Depotgårdens lille projekt “Krammetæpper” til ukrainske børn – bare herhjemme!
Det er igen en af de sjove oplevelser, hvor jeg har fundet søde stoffer i de donationer, vi har modtaget. Der var ikke så meget af grisestoffet, men jeg huskede et lignende tæppe, som en quilter i Vitus Bering Quilterne i Horsens syede engang. God inspiration!
Det er ikke kun madvarer og varme, der er blevet dyrere: Jeg var hos tandlægen forleden og fik regningen i går.
2.725 kr!!! Og så var sygesikringens andel fratrukket. Heldigvis får jeg omkring 550 kr fra “Danmark” – men alligevel!
Det var én gammel plastfyldning i en kindtand, der blev skiftet, foruden diverse tandrensning og tandrodsrensning, så jeg havde bestemt ikke regnet med, at det var nogen voldsom udgift.
Og jeg passer altså mine tænder!
Det er bare at betale, og så være glad for, at jeg kan. Hvis man kun har sin folkepension, kan det godt knibe.
Det er måske en bivirkning ved at blive så gammel?
Det er både sjovt og imponerende – at sy de “krammetæpper” til ukrainske flygtningebørn (som endnu ikke er ankommet).
Ditzy Donuts blokkene, som stammer fra en bytteleg, jeg organiserede i på Facebook sidste år, havde jeg liggende, og det er et skønt formål, de nu går til, syet sammen, quiltet og færdiggjort af andre på Tekstilværkstedet.
Prøv at se, hvad der sker, når man lader sig inspirere af farverne i et kønt stykke stof og finder matchende til firkanter!
Det sidste har jeg selv syet med fine donerede “Tilda”-firkanter, der inspirererede til Bow-tie blokke + supplement fra eget lager.