Vasket og bredt ud, men endnu ikke spændt ud i spidserne – det kniber at finde et sted, hvor jeg har plads, det er jo stort, men jeg bliver nødt til at spænde det ud á et par gange.

Jeg blev færdig med Mary-svøbet i går aftes, som jeg havde håbet. Jeg troede, jeg kunne blive færdig, mens jeg så håndboldkamp – men det kunne jeg slet ikke koncentrere mig om! Det var ikke nogen god kamp set med danske øjne (hvordan kan det være, at de “dygtige drenge” engang imellem, og på et dårligt tidspunkt, nærmest falder kollektivt igennem?)

Så er det godt, at jeg altid har flere strikketøjer! Så det blev et lige-ud-ad-landevejen, nemlig min første “Novice” fra Petite Knit, den er, som navnet siger, utroligt nem! Men den er god til et spændende garn, der ikke skal strikkes i mønster, men netop lige-ud-ad-landevejen!

Da kampen var ovre, var det fint at tage Mary-svøbet op igen og få det strikket færdigt (jeg havde faktisk lavet en ærgerlig fejl, før jeg lagde det væk, så der måtte strikkes lidt baglæns først! Nu skal der hæftes et par ender og sys en enkelt søm på yderborten, så skal det vaskes og spændes ud – tænk, det lå jeg og planlagde i morges ved 6-tiden, hvor jeg syntes, det var for tidligt at stå op! Jeg tror, det lå i underbevidstheden.

Det er rigtigt indevejr i dag, vi venter på stormen! Jeg har ikke noget, der skal fastgøres eller bæres ind (jeg har ellers fået tilbudt hjælp! – dejligt med hjælpsomme børn!), så kan tage det helt roligt. Den sidste store storm “Bodil” kom lige, da jeg var ved at flytte hertil, den kan jeg meget tydeligt huske, men endnu tydeligere husker jeg stormen 3. dec. 1999, hvor svigersønnen og lille Frederik, 3 år gammel, var på vej hjem fra ferie i Malaga, og flyet ikke kunne lette/lande, så vi ventede og ventede. Og hvor datteren var så heldig, at hendes bror gerne ville køre til Billund, da de endelig var på vej, for den tur havde hun ikke klaret alene: i mørke og med væltede træer på vejen, som var svære at se. Nu må vi se, hvor slemt, det bliver denne gang!

Hoold da op, der er lang vej rundt! Det bliver aldrig rutine-strik eller passions-strik for mig! Der skal være et mål med det = en kendt modtager! Og så er det “lidt kedeligt”, fordi man ikke kan læse samtidig, man kan “høre TV”, men man skal ikke være uopmærksom! Men nu, hvor der “kun” er én side tilbage af yderborten, er det til at overse – bare man bliver ved det uden for mange svinkeærinder, som f.eks. en familiefødselsdag i København i weekenden. På den igen, nu skal jeg være færdig!

Jeg troede egentlig, jeg havde ændret det “Projekt Hyggesokker” til børn på julemærkehjem, så det kørte af sig selv udenom mig! Og jeg havde derfor lagt det på Facebook, så strikkerne selv kunne sende sokkerne til Kollund.

Men så fik jeg et tilbud om en flot donation fra Uldfeen, så vi kan genoptage traditionen med lodtrækning om garnpræmier – og det kunne jeg ikke stå for! (Det kan stadig foregå direkte til Fjordmark – det sparer porto!)

Samtidig har jeg fået løfter om andre donationer, s¨måske giver det flere sokker!

Uldfeen har nemlig doneret 5 fed lækkert håndfarvet strømpegarn til første lodtrækning, og der kommer yderligere 5 fed til næste lodtrækning. Det kommer til at foregå således:
1 par strømper = 1 lod i lodtrækningen. Første lodtrækning 1. april 2022. Du deltager, når du lægger billede/billeder ind her på gruppen af de strømper, du har sendt/afleveret på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund inden 1. april 2022. Hvis du ikke har mulighed for at lægge billede ind, kan du kontakte Hanne Hector Schrøder for en anden mulighed. Du bestemmer, hvad du vil anvende garnet til = personlig præmie.april udtrækkes 2 vindere, 1. = 3 fed garn, 2. = 2 fed garn – se billeder!

Victor 10 år i dag! Stort, stort til lykke!

Vi kan allesammen i familien godt huske den aften, du kom til verden – en lille smule (3½ uge) før beregnet, fordi din Mor blev alvorligt syg, så lægerne måtte tage dig ud ved et kejsersnit! Din Far holdt os heldigvis orienteret, så jeg havde telefonen med i patchwork-klub, og der blev skålet med et lille glas, da han ringede og fortalte, at du var arriveret og havde det godt!

Og du har haft det godt lige siden! I familien er du jo en slags efternøler, da dine fætre og kusine er noget ældre end dig! De 2 af dem var allerede 2 dage efter med på sygehuset for at besøge dig:

Det første “Prinsesjal” var selvfølgelig til Victor!

Det var en kæmpestor begivenhed i vores familie! Og heldigvis er Victor blevet en stor og fornuftig dreng, der nu rejser alene på ferie hos Farmor!

Nu sker der rigtig noget! Projektet blev lige lidt forsinket af nogle brønddæksler, som skulle hæves – men nu går det hurtigt!

Så sker der noget! Det er et længe planlagt og stærkt ønsket projekt, der går i gang!

Jeg får ny indkørsel med fliser i stedet for granitskærver!

Det er bare ½ år siden, jeg spurgte vores gartner her i bebyggelsen, om han ville udføre det for mig – men der har ikke været tid før nu! Så det er jo heldigt, at det er en mild vinter! Der kom også en gang corona ind over hos hans makker, men nu er maskinen i gang!

Fliserne skulle komme i morgen, nu må vi se, om det sker 😉 !

De, der har strikket Marysvøbet / Det hele Kongerige / Prinsetæppet (kært barn har mange navne, egentlig er det et traditionelt shetlandsk Hap-shawl!), ved, hvad “yderborten” er: den smalle yderste bort, som slutter svøbet af. Der er så langt rundt om svøbet med den brede old shell blonde, at man bruger næsten lige så meget garn til den, som til hele den første del af det! Det kommer bag på mange!

Den begyndte jeg på i går, og som de andre gange, jeg har strikket dette svøb, havde jeg problemer med at huske mønsteret. Det er mærkeligt, men jeg ved, at mange andre har samme problem! Der er faktisk kun 10 pinde over 17 masker, og de første og de sidste 3-4 masker er det samme hele vejen – og alligevel er det svært at huske! Jeg tror, det er, fordi der ikke er en logik i det lille mønster!

Jeg får hjælp fra et diagram, som Lotte Wackerhagen har lavet og givet mig (det er i mellemtiden blevet lagt gratis ud på en gruppe på Facebook), jeg var ved at blive “tosset” over det skrevne mønster første gang, jeg strikkede det.

Nu har jeg strikket ca 1/8 af den lange bort, og nu kan jeg det udenad, men skal alligevel tælle indeni hovedet hele tiden!

Det blev en rigtig dejlig dag – selv om jeg var meget nervøs på forhånd!

Jeg var inviteret til at besøge Linnea i Horsens – egentlig før jul, men da turde jeg ikke køre i min gamle bil, som var noget ustabil – og så i vintervejr. Så vi havde udsat det til medio januar, og selv om det var tåget fra morgenstunden, så var det klaret op, da jeg kørte ved 10-tiden.

Og så fik jeg lært min lille nye bil meget bedre at kende, end når jeg bare kører små ture i Erritsø og Fredericia, det var dejligt. Nu er jeg blevet fortrolig med den, og samtidig blev den fugtet af, for den har aircondition – det har jeg aldrig haft før!

Det er altid utroligt hyggeligt at besøge Linnea – synes vi begge 2 – vi snakker godt sammen! Og så har vi en del interesser tilfælles.

Ikke mindst håndarbejde! Linnea er efter min mening den dygtigste patchworker/quilter i DK! Og selv nu i en høj alder syr hun fantastiske tæpper, bl.a. til børn på julemærkehjem, og denne gang havde hun 2 helt færdige, som jeg fik med hjem (nogle gange kan hun ikke slippe dem, men skal gå og ae dem et stykke tid først!)

Linnea fortalte mig, at stjernetæppet blev hun inspireret af, da hun faldt for det spændende blå stof, da hun var på Tæppetante-træf (hvor de stoffer, vi får som donationer, bliver delt ud). Hun har selv tegnet mønsteret, som hun gør med alt, hvad hun syr, syet det på maskine (tænk – alle de små bitte dele er syet sammen på maskine!), og håndquiltet – med gigt-fingre! Hvordan kan hun dog?

Jeg er virkelig en stor beundrer af Linnea!

Hvor er de heldige, de børn, der får sådan et tæppe til evig eje!

Det lykkedes! Bebe og Kaya vandt konkurrencen om at være Årets Hund i Elbobladet i Fredericia! Og det har mange af mine venner her på bloggen og på Facebook hjulpet med, ved at stemme på dem hen over weekenden, hvor både deres ejer = min datter, jeg og andre i familien har bedt om hjælp!

Det handler nemlig ikke kun om en sjov konkurrence og æren! Det handler også om nogle meget fine donerede præmier, både i form af foder og godbidder, men også om dyrlægebehandlinger! Så det er en god støtte i en familie!

Tak til alle, der har hjulpet til! Iflg. Elbobladet blev der afgivet rekord mange stemmer, de 2 dejlige hunde-“kusiner” fik 920 stemmer af 3075!