Vi kan allesammen i familien godt huske den aften, du kom til verden – en lille smule (3½ uge) før beregnet, fordi din Mor blev alvorligt syg, så lægerne måtte tage dig ud ved et kejsersnit! Din Far holdt os heldigvis orienteret, så jeg havde telefonen med i patchwork-klub, og der blev skålet med et lille glas, da han ringede og fortalte, at du var arriveret og havde det godt!
Og du har haft det godt lige siden! I familien er du jo en slags efternøler, da dine fætre og kusine er noget ældre end dig! De 2 af dem var allerede 2 dage efter med på sygehuset for at besøge dig:
Det første “Prinsesjal” var selvfølgelig til Victor!
Det var en kæmpestor begivenhed i vores familie! Og heldigvis er Victor blevet en stor og fornuftig dreng, der nu rejser alene på ferie hos Farmor!
Så sker der noget! Det er et længe planlagt og stærkt ønsket projekt, der går i gang!
Jeg får ny indkørsel med fliser i stedet for granitskærver!
Det er bare ½ år siden, jeg spurgte vores gartner her i bebyggelsen, om han ville udføre det for mig – men der har ikke været tid før nu! Så det er jo heldigt, at det er en mild vinter! Der kom også en gang corona ind over hos hans makker, men nu er maskinen i gang!
Fliserne skulle komme i morgen, nu må vi se, om det sker 😉 !
De, der har strikket Marysvøbet / Det hele Kongerige / Prinsetæppet (kært barn har mange navne, egentlig er det et traditionelt shetlandsk Hap-shawl!), ved, hvad “yderborten” er: den smalle yderste bort, som slutter svøbet af. Der er så langt rundt om svøbet med den brede old shell blonde, at man bruger næsten lige så meget garn til den, som til hele den første del af det! Det kommer bag på mange!
Den begyndte jeg på i går, og som de andre gange, jeg har strikket dette svøb, havde jeg problemer med at huske mønsteret. Det er mærkeligt, men jeg ved, at mange andre har samme problem! Der er faktisk kun 10 pinde over 17 masker, og de første og de sidste 3-4 masker er det samme hele vejen – og alligevel er det svært at huske! Jeg tror, det er, fordi der ikke er en logik i det lille mønster!
Jeg får hjælp fra et diagram, som Lotte Wackerhagen har lavet og givet mig (det er i mellemtiden blevet lagt gratis ud på en gruppe på Facebook), jeg var ved at blive “tosset” over det skrevne mønster første gang, jeg strikkede det.
Nu har jeg strikket ca 1/8 af den lange bort, og nu kan jeg det udenad, men skal alligevel tælle indeni hovedet hele tiden!
Det blev en rigtig dejlig dag – selv om jeg var meget nervøs på forhånd!
Jeg var inviteret til at besøge Linnea i Horsens – egentlig før jul, men da turde jeg ikke køre i min gamle bil, som var noget ustabil – og så i vintervejr. Så vi havde udsat det til medio januar, og selv om det var tåget fra morgenstunden, så var det klaret op, da jeg kørte ved 10-tiden.
Og så fik jeg lært min lille nye bil meget bedre at kende, end når jeg bare kører små ture i Erritsø og Fredericia, det var dejligt. Nu er jeg blevet fortrolig med den, og samtidig blev den fugtet af, for den har aircondition – det har jeg aldrig haft før!
Det er altid utroligt hyggeligt at besøge Linnea – synes vi begge 2 – vi snakker godt sammen! Og så har vi en del interesser tilfælles.
Ikke mindst håndarbejde! Linnea er efter min mening den dygtigste patchworker/quilter i DK! Og selv nu i en høj alder syr hun fantastiske tæpper, bl.a. til børn på julemærkehjem, og denne gang havde hun 2 helt færdige, som jeg fik med hjem (nogle gange kan hun ikke slippe dem, men skal gå og ae dem et stykke tid først!)
Linnea fortalte mig, at stjernetæppet blev hun inspireret af, da hun faldt for det spændende blå stof, da hun var på Tæppetante-træf (hvor de stoffer, vi får som donationer, bliver delt ud). Hun har selv tegnet mønsteret, som hun gør med alt, hvad hun syr, syet det på maskine (tænk – alle de små bitte dele er syet sammen på maskine!), og håndquiltet – med gigt-fingre! Hvordan kan hun dog?
Jeg er virkelig en stor beundrer af Linnea!
Hvor er de heldige, de børn, der får sådan et tæppe til evig eje!
Det lykkedes! Bebe og Kaya vandt konkurrencen om at være Årets Hund i Elbobladet i Fredericia! Og det har mange af mine venner her på bloggen og på Facebook hjulpet med, ved at stemme på dem hen over weekenden, hvor både deres ejer = min datter, jeg og andre i familien har bedt om hjælp!
Det handler nemlig ikke kun om en sjov konkurrence og æren! Det handler også om nogle meget fine donerede præmier, både i form af foder og godbidder, men også om dyrlægebehandlinger! Så det er en god støtte i en familie!
Tak til alle, der har hjulpet til! Iflg. Elbobladet blev der afgivet rekord mange stemmer, de 2 dejlige hunde-“kusiner” fik 920 stemmer af 3075!
Elbobladet har igen i år udskrevet en konkurrence mellem alle de hunde, de har “interwiewet” på gaden – 1 el 1 par hver uge – heriblandt Diki’s 2 “kusiner” (datterens Tibber/samme race som Diki).
Men nu er alt på plads og i orden, og jeg har lige sat endnu flere markører, så der p.t. er 36 markører! Jeg måtte støvsuge “lageret” for de sidste og har bestilt flere!
For nogle år siden var der mange, og forskellige, markører at købe rundt omkring, mange lavede dem selv og satte til salg – det er der ikke meget af lige nu!
Jeg synes, det er sjovt at finde forskellige, og jeg har flere rigtig søde og fine!
Jeg fik hjælp til at vaske ham forleden, datteren vil gerne, og hun siger, at han er den nemmeste hund, hun har vasket! Han pels har ikke været så lang i mange år, men den bliver gennembørstet hver morgen (også i dag, selv om det umiddelbart måske ikke ser sådan ud?) – og han elsker den omsorg. Han er også mere livlig, når han er ren og lækker efter vask og balsam! Men helt frisk er han desværre ikke nu, hvor han nærmer sig 10 år (til april), han er blevet hjertehund i bogstavelig forstand, med et hjerte, der ikke pumper helt, som det skal og derfor behøver hjælp i form af piller, både hjertepiller og vanddrivende, da han hoster pga vand i lungerne.
Det er selvfølgelig meget, meget trist, at han ikke har det rigtig godt, men med hjælp fra medicinen har han alligevel et godt liv sammen med mig: han vil gerne lege, han er stadig glad for mad, han nyder omsorgen, men også gåturene i begrænset omfang, og han er meget glad for familien og hopper og danser omkring dem, når de kommer!
Så jeg krydser fingre for, at han klarer sig, og at vi har mange gode dage sammen endnu!
ØV! Jeg var vist for overmodig og havde fjernet de fleste af markørerne på mit Marysvøb, fordi nu gik det jo godt!
Ja, men der var 2 fejl, jeg havde overset – heldigvis ikke langt nede – så det betød optrævling og alle de mange masker på pinden igen, denne gang med markører som før. Det gik godt, og nu kører det videre! – MED markører! Det er den nemmeste måde at se og rette fejl.