Efter 12 år som min, kan den næsten 17 år gamle Ford Fusion ikke klare mere! Den har tjent mig godt! Den har kørt med masser af puttetæpper rundt i landet, den har kørt på besøg hos Victor i Brøndby, hos kusinerne i Blåvand, til diverse Webstrik-festivaller i Hobro, Næstved, Svendborg og mange andre steder! Men nu er det slut – de sidste par måneder har den hakket og været ustabil i motoren. Det er jo også meget godt klaret! Faktisk har vi én gang før haft en 17 år gammel bil: en Volvo 145, som vi købte, da vi kom hjem på ferie fra Grønland med barn nr 3! Den blev klodset op i svigermors garage, når vi rejste tilbage til Grønland og indregistreret på “grænsenummerplader”, når vi var i DK. Og den stod klar, da vi omsider flyttede til Klarup, hvor den kørte i en hel del år, bl.a. med en masse spejdere (det var før sele-tvang). Til sidst var bagruden holdt sammen med Gaffatape! Helt så slemt er det ikke med Ford’en, men den vil kun indbringe mig “skrot præmie” – det har jeg været klar over længe!

Nu bliver det andre tider med en noget mindre bil – en Toyota Aygo, som jeg glæder mig til at køre i:

Aygo’en er betydeligt billigere i drift end den gamle, og “chefmekanikeren” – ældstesønnens kammerat, har anbefalet den! Han mener, at det er en bundsolid bil, som han vil hjælpe mig med at holde, som han har gjort med den gamle.

Så jeg kan godt glæde mig til på lørdag, hvor jeg får den hjem, nysynet og serviceret! Lidt spændende, jeg har aldrig kørt Toyota før!

Jeg er virkelig stolt af mit yngste barnebarn, Victor, som i går – første dag i “frihed” efter Covid-19-isolation – betænkte sin Mor og Far på sødeste vis!

Victor måtte endelig komme i skole – et par dage, før skolen lukker – men Mor og Far er stadig derhjemme i isolation. Så Victor “smuglede” sin pung med i skoletasken, og på vej hjem købte han en blomst til dem!

Altså hvor mange knap 10-årige tænker så kærligt og planlægger det, uden at fortælle nogen som helst om det?

Jeg kan godt forstå, at hans Far skrev: “Mit hjerte smelter!” Det gør mit også – jeg bliver virkelig rørt!

Vi har i en del år haft et projekt: “Projekt Hyggesokker med hjemmestrikkede sokker til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund. Projektet var i sin tid Marianne Knorborg (MARKNO GARN)’S idé, og de første år donerede hun lodtrækningspræmier til dem, der strikkede sokker

Senere overtog jeg det, og jeg fik også nogle sponsorer, men det ebbede lidt ud, Efter at jeg ikke mere er i styregruppen i Projekt Puttetæpper, har jeg ikke lejlighed til at køre til Kollund med sokkerne, så det er blevet lidt dyrt for mig i porto. Forstander Lasse Balsgaard har af og til hentet en stor portion sokker hos mig – børnene er meget glade for de varme, flotte sokker, så både han og jeg vil meget gerne have projektet til at fortsætte.

Nu har jeg så snakket med Lasse om, at det kunne være en god idé med en Facebook gruppe!

På Facebook vil der vil være mange flere, der ser det, og det kan jo være, der er flere, der har lyst at være med?

Så behøver pakkerne med sokker ikke at komme omkring mig (for fotografering), og dermed sparer vi den ene omgang porto.

Så det går jeg i gang med i morgen! Nu er de 90 par sokker, jeg havde i denne omgang, hentet af Lasse, så de kan gøre gavn på børnenes fusser!

Jeg er ret vild med de festlige, lune sokker og vil gerne have projektet til at køre videre. Skulle det ske, at der blev strikket så mange, at der blir overskud, så er der 4 andre julemærkehjem, der kan få glæde af dem!

Jamen, de er da ikke til at stå for!

Jeg har strikket en “Festival kjole” fra Petite Knit til Alma, og hendes Mor har lavet en lille foto-serie af Alma, knap 3 år, og Luna, 4 mdr., som er i en “Iben” fra Filcolana, som jeg strikkede for 3 år siden til storesøster.

Den er brugt flittigt i ca 1 år og er stadig fin til lillesøster.

Festivalkjolen er strikket i rosa Sandnes + mange forskellige rester af shetlandsuld mm. Iben er strikket i Anina fra Filcolana.

Alma er en bestemt lille dame, som ikke lige havde lyst til at prøve kjole! Men da hendes mor foreslog, at hun kunne tage den på og vise den til Luna mens de sang “Se min kjole…” med alle farverne, så var hun med på den, og nu har hun brugt den flere gange!

Hold nu op, hvor er jeg træt! En grå, regnfuld, kold december formiddag!

Rutinemæssige planlagte besøg og kontrol hos både ørelæge kl 10 og øjenlæge kl 13 . Fint nok – men så for en sikkerheds skyld blev der indlagt en kvik-test indimellem!

Der var heldigvis “kun” 3 kvarters kø, men det småregnede og føltes mega koldt, så det syntes jeg ikke var sjovt, selv om jeg havde klædt mig godt på, incl. hue, hætte på jakken, stort, varmt tørklæde og selvfølgelig mundbind, som fik brillerne til at dugge, så jeg følte mig halvblind!

Jeg får ondt i ben og ryg, når jeg står stille og kun flytter mig meget langsomt, så jeg sørgede for at vippe på fodballerne – men det føles altså TRÆLS!

Heldigvis var beskeden 20 min senere: NEGATIV! Den samme besked fik Christian næsten samtidig i Vejle, han spiste jo aftensmad hos mig søndag og hjalp mig med nogle praktiske ting, som han er så flink til, så….: nu er tvivlen taget af bordet!

Indimellem fik jeg varmen og en kop kaffe hos VEGA GARN, som er en rigtig dejlig garnbutik, der ligger i samme gade som testcenteret – tak for det! Hold nu helt op, hvor har de meget skønt garn! Og frisk fra fad også den nyeste Annette Danielsen strikkebog, “Tro, håb og kærlighed” med 9 trøjer/bluser/cardigans lige efter min smag! – den måtte jeg ha’ !

Altså – det er lækkerier – igen- fra Uldfeen:

Og så kan der blive strømper i flertal! Der er både merino og yak, tilsat lidt nylon for styrken, i de smukkeste farver, håndfarvet fra Uldfeen! Heldigvis kender jeg både M og K, der elsker hjemmestrikkede strømper!

Besked til morgen fra datteren: hun er helt som forventet testet positiv, som gemalen. Men “Smitteopsporingen” har talt dage, og opklaret, at jeg ikke “er i fare” for at være smittet!

Så det er dejligt! Nu passer jeg på som jeg plejer, venter lige en dags tid med selskabelighed, og så vil jeg sende kærlige tanker til Victor, datteren og svigersønnen!

Heldigvis kunne jeg passe den aftalte tid hos dyrlægen og få Diki’s kraftige og for lange klør klippet (med mundbind selvfølgelig).

Det er ikke kun hos Victors forældre, der ventes på testsvar (foreløbig negative heldigvis) – næh, nu er der også andre i familien – helt uafhængigt pga geografien, der er smittet positive og dermed deres nære relationer, der kan være smittet i tilgift!

Og hvis det er tilfældet, er jeg pludselig “nær relation” ! Fordi vi har haft tæt kontakt 2 gange.

Det indebærer selvfølgelig ikke, at jeg er smittet! Men at jeg skal testes og isoleres, indtil det viser sig, om mine vaccinationer og immunitet har beskyttet mig tilstrækkeligt.

Så nu venter jeg også!

…af Corona-virussen! Øv, øv, øv!

Han blev konstateret positiv i går efter flere gange test, sidst lørdag.

Og han skulle have været vaccineret i dag, mandag, det var alle rigtig glade for, og han var helt frisk på det. Familien valgte deres nabo, som er praktiserende læge, for at det skulle være mere trygt med én han kender. For sent! Men han har først lige fået tilbuddet for et par dage siden.

Victor har hostet den sidste uges tid, og der var et barn i SFO’en, der blev testet positiv i tirsdags, derfor flere gange test. Forældrene er selvfølgelig for længst færdigvaccinerede, men er nu i isolation sammen med Victor. Han har det foreløbig ikke slemt, jeg håber inderligt for ham, at han ikke bliver meget syg, men det siges jo, at børn ikke rammes hårdt?

Familien tager det rimeligt roligt, men jeg synes, det påvirker mig mere end, da jeg selv blev smittet i april! – og ikke blev hårdt ramt pga den første vaccine, som jeg havde fået. Det var den på det tidspunkt mest smitsomme Delta-variant, jeg fik, om det er Omikron, Victor er smittet med, vides først om et par dage.
Jeg er jo ikke i nogen risiko i denne omgang, for vi har ikke set hinandne siden efterårsferien, og forhåbentlig er han og forældrene igennem det inden, vi ses i Julen.

Mine børns gode, gamle og bundsolide kælk er kommet til ære og værdighed!

Og nu er den kommet i brug, da Malenes 3-årige datter Alma fik den ud i den nye sne (hendes første?).