Jeg har lavet et par gevinster til amerikansk lotteri ved Christianskirkens Advent fest i aften – sådan noget kan jeg godt lide!

Et par dejlige, varme sokker i 6-trådet garn Zauberball:

Og en sød æske / syæske el. hvad man vil bruge den til.

Et meget interessant besøg på Kolding Sygehus i dag har opklaret for mig de undersøgelser, jeg har været til, siden jeg var temmelig syg i april.

Og det var rart at opleve, at det slet ikke behøver at være så stresset, som man hele tiden hører i medierne p.t. Sådan har det iøvrigt også været ved de øvrige undersøgelser. Der blev brugt masser af tid til både undersøgelserne og samtalerne, hvor jeg fik en rigtig god forklaring og visning på skærmene, hvor jeg kunne se kurver og scanningsbilleder.

Det viser sig, at jeg – uden at jeg har været bevidst om symptomer – har haft for højt stofskifte siden 2014! Men først i forbindelse med diverse blodprøver for ½ år siden har min nuværende læge opdaget det, og afdelingen på Kolding Sygehus har både konstateret, hvad og hvordan og set tilbage på tidligere prøver.

Og det viser sig, at den medicin, jeg har fået i 1 måned, virker så godt, at det forhåbentlig er tilstrækkelig behandling – som der selvfølgelig vil blive fulgt op på.

Det blev så også konstateret, at en mulig alvorligere diagnose kan afkræftes.

Datteren var med, som de andre gange – det er fint at være 2 til at høre, hvad der bliver sagt – og vi var meget enige om, at det var en god oplevelse – ja nærmest hyggeligt!

Og selv om jeg ikke har været nervøs – så er det rart at føle sig tryg!

…er, når man selv kan give sine tæpper væk – og de bliver modtaget SÅ godt!

Alma, som er knap 3 år, fik et tæppe med billed-historier om Bjørnen Paddington, og hun var ikke længe om at opdage historierne sammen med sin Mor:

Det var en dejlig dag, både med småpigerne og deres Mor, og med deres Mormor, som der også blev tid til at hygge med – vi fik en skøn frokost på “Det gamle Posthus” i Brædstrup – en fødselsdagsgave, som ikke kunne indfries før nu! Det var så godt at få snakket om både “gamle dage” og om den flotte renovering, som Brædstrup bymidte har gennemgået! Vi boede dør om dør i 34 år, så der var nok at snakke om!

Tak for en dejlig dag!

Ja, det er dyrt! Men det er også så lækkert og smukt, at det trumfer alt andet!

Yak 20%, silke 20%, merino 60 %, løbelængde 366 m/100 gr. Det er en gave til Diki’s plejemor, der også strikker, men aldrig har prøvet Uldféens skønne garn.

Hun er så glad for Diki og ville ikke have noget for at passe ham, mens jeg var på ferie, men det betyder utroligt meget, og jeg kan være tryg, når jeg ved, at han bliver passet kærligt, så hvad kunne jeg give hende, der er bedre end det garn, jeg selv elsker! Hun valgte det selv imellem flere forskellige og er selvfølgelig glad!

50% yak og 50% silke, løbelængde 400 m/100 gr. Det er så skønt, og jeg vil strikke en trøje til mig selv, men har ikke helt lagt mig fast på hvilken!

Der har altid levet katte på Casa Colors jord! I mange år, mens svigersønnens forældre boede der en stor del af året, var det en masse vildkatte, som de fodrede men aldrig kom i nærheden af.

Efter nogle år, hvor der ikke boede nogen, satte Vicente og Maria, som passer det året rundt, 3 store killinger derud. De 2 er væk, men den 3. en hunkat, som har været tam som killing, er nu “dronning af Casa Color”.

Hun – som har mange navne, jeg kaldte hende “Mummy”, Vicente kalder hende “Le jeffe” – har fået en masse killinger, nogle af dem har også fået killinger, men hun er selv blevet steriliseret – heldigvis – og hun er helt ubestridt “chefen” over dem alle!

Hun bliver hurtigt tam igen og kommer gerne hen for at blive kælet for, når bare man er lidt forsigig. Hun kan også godt lægge sig i vinduet indenfor gitteret, men kommer aldrig ind. Så ligger hun og kigger, når man ruller skodderne op om morgenen!

Enkelte af killingerne kommer lidt tættere på, en enkelt så tæt, at man lige akkurat kan røre den. Men “Le jeffe’s” voksne datter (som selv har killinger) skulle i hvert fald ikke forsøge at få kontakt med os – så fik hun tæsk af sin mor!

Det var meget heldigt, at vejret var så fantastisk, mens vi var i Malaga og boede ude på landet i Casa Color ! For i det vejr, som det var hver eneste dag (plus en smule regn den ene nat), kunne vi ikke blive trætte af at se på udsigten, der var afvekslende efter sol, tåge, blæst, lys og mørke (lysene fra de omgivende landsbyer og Malaga i klart vejr om aftenen).

Der er jord til Casa Color, og der er i årenes løb plantet mange frugttræer, som vi ikke kan få til at trives i DK.

Der er både et hyggeligt hus, hvidt med blå og gule dekorationer, 2 dejlige terrasser og pool, som de selv har bygget, og en god bid jord med spændende træer. Huset er godt indrettet med 3 soveværelser, en stue, køkken og dejligt badeværelse, altsammen praktisk, men også autentisk.

Med bjerge hele vejen rundt, glimt til Middelhavet og byen Malaga – og besøg af “Le jeffe” (chefen) = den tricolor farvede hunkat, som er stammoder til 12-14 vilde/halvvilde killinger og voksne katte, som bor på “farmen”, bliver fodret af beboerne eller Vicente, som passer det hele.
Ingen tvivl om, at “Le jeffe” hersker over det hele – i hvert fald alle kattene! Hun er nu heldigvis selv blevet steriliseret, og når først hun har set os an, er hun meget tam og elsker at blive kælet for!

(Mere følger)

Inden der nu er nogen, der spørger, om der er noget i vejen (!), så skal jeg nok fortælle om min fantastiske solskinsferie i det smukke, varme Andalusien / Malaga, hvor jeg har tilbragt 8 skønne dage i selskab med familie og en flok katte!

Jeg er ikke helt kommet mig efter hjemkomsten i nat – der var jo en dejlig lille Diki, som er blevet passet godt og trygt, men som skulle have sin “mors” opmærksomhed – der skulle pakkes ud, vaskes osv, så billedbehandlingen kommer sidst!

Her her et par glimt:

Egen høst!

Det er flere år siden, og jeg var usikker på, om jeg stadig kunne?…underholde med lysbilleder og fortællinger om:

“12 års hverdagsliv i Grønland 1962 – 1973” – så jeg har kigget billeder, trukket minder frem og husket mig på mange af de små historier, jeg tidligere har krydret mit lille foredrag med.

Og det gik sørme over al forventning, selv om det er nogle år siden, jeg gjorde det sidst!

Det var pensionistforeningen i Erritsø, som havde spurgt, om jeg ville? Et par af mine naboer er medlemmer, og de ved godt, at jeg har gjort det før.

En helt fyldt mødesal af pensionister lyttede og så Sørens flotte lysbilleder, og jeg er slet ikke i tvivl om, at de syntes om det! De morede sig højlydt over mine historier og spurgte også ind til mine oplevelser.

Og så blev jeg da noget benovet over den flotte kurv med lækkert indhold, jeg blev belønnet med! Det er jo ikke noget, jeg tager noget for, men selvfølgelig blir jeg glad for sådan en gave!