Jeg vidste det egentlig godt, men det var Facebook, der mindede mig på, at det i dag er 8 år siden, jeg flyttede hertil!
Det har jeg aldrig fortrudt! Det “store” hus i Brædstrup = 200 kvm i 2 etager, hvor jeg boede i 34 år(!), var jo alt for stort til 1 menneske og en hund! Jeg kunne heller ikke holde den store have, og der var jo ingen andre af min nære familie tilbage.
Så da det endelig lykkedes at sælge huset, var jeg ikke længe om, at finde flere små rækkehuse i Fredericia, som søn + svigerdatter var med ude at kigge på – og jeg var ikke i tvivl om, hvilket af dem, jeg bedst kunne lide. Jeg handlede med 3 mdr.’s overtagelsestid – der var jo meget, der skulle pakkes, og da det var et dødsbo, kunne jeg få nøglen og flytte ting ind hen ad vejen, indtil det store flyttelæs kørte den 24.10.2013.
Og her har vi det godt, Diki og jeg: søde naboer i senior-andelsboligforeningen, de 2 af mine børn m/familier bor her i byen, og jeg kan tage toget til København såvel, som Victor kan tage toget her til mig!
Diki var kun 1½ år gammel, nu er han en gammel hund med hjertefejl – men han har det godt. Og jeg har jo også lagt 8 år til min alder og fået forskellige skavanker – men det er bagateller, som ikke giver mig besvær.
Det har været en tradition i mange år, at når børnebørnene holdt ferie hos mig, så skulle vi have pandekager en aften – og sådan er det stadig, når Victor er her alene på ferie!
Nu er de 4 store børnebørn voksne, og det er vel over 20 år siden, at den tradition startede, og det blev til, at de selv bagte pandekagerne!
Og det vil Victor selvfølgelig også gerne hjælpe med:
Det var sidste aften af denne ferie, som har været præget af regnvejr, så vi har mest været herhjemme, men det gør ikke noget for Victor. Han havde nemlig fået overraskelsen at vide, så han kunne glæde sig til, at hans fætter Christian og kusine Christina havde inviteret ham i LEGOLAND den sidste dag.
Vi pakkede alle hans ting om aftenen, og han var helt med på, at det var tidlig godnat! Så han var frisk næste morgen. Regntøjet var i en pose for sig, så han kunne få det med i Legoland, men det kom heldigvis ikke i brug, for dagen blev flot med skyer, blæst og sol = ikke så mange i kø ved forlystelserne!
Jeg kørte ham til Vejle, hvor de 2 søskende har en dejlig lejlighed sammen, og hvor Felix, Christinas kæreste også skulle med, ham er Victor også vild med!
Og derefter overlod jeg ansvaret for ham til Christian, som sørgede for, at han kom med “Børne Guide”-toget til Sjælland om eftermiddagen. Jeg havde fået hans billet ændret, og det er med stor tillid, vi sender ham af sted med DSB, for der er virkelig tjek på sikkerheden, børnene afleveres med alle oplysninger og kontakt-telefon numre, dørene er aflåst, så ingen udvedkommende kan komme ind, og afhentnings personen tjekkes af de 2 specielle konduktører. Victor er helt tryg og synes, det er sjovt at rejse på egen hånd på den måde. Og forældrene blev løbende orienteret om den forsinkelse, der var pga nedfaldne køreledninger om formiddagen.
Victor har ringet i dag og sagt tak for en dejlig ferie! Han er så heldig, at han i dag skal i Tivoli i det skønne vejr, sammen med sin bedste ven og begges familier.
Og jeg glæder mig over, at mit yngste barnebarn kan holde ferie nogle dage sammen med mig trods afstanden, ligesom de 4 store gjorde hvert år – også selv om jeg er blevet 20 år ældre!
Victor holder efterårsferie hos mig, og det er som altid rigtig hyggeligt! Han har sin “hule” i mit arbejdsværelse, hvor der er redt op til ham og Plys og Pandi på sovesofaen i hjørnet bag arbejdsbordet, som han har et stykke af til sine spillemaskiner og pc, så det er helt klart hans område! Han må selvfølgelig gerne have sine ting inde i stuen, men indimellem vil han gerne være sig selv, og det er OK!
For enden af sofaen har Diki sin sækkepude, og er vi herinde, kommer han lige så stille luskende og lægger sig!
I går måtte vi lige på en lille udflugt, for Victors Far havde fået en besked fra “Smitteopsporingen, at han havde været tæt på en, der var smittet og derfor skulle testes. Det kunne have været i forbindelse med “Kulturnatten” i København i fredags, hvor Victor også var med, så derfor ville det være en god idé, at han også blev testet. Her i Fredericia er alle “lyntest”-steder blevet nedlagt, der er nu kun et sted tilbage, hvor man kan få en pcr-test, så der kørte vi ud – bare for at opdage, at de holde frokostpause! Så måtte vi ordne andre ærinder i mellemtiden, bl.a. skulle vi ændre Victors “børneguide-billet” til toget, så han kan stå på toget i Vejle i stedet for Fredericia på fredag. For han er nemlig blevet inviteret i Legoland fredag af sin fætter Christian og kusine Christina, og de har kun fri fredag. De bor jo i Vejle nu, så det vil være nemmere for dem at sætte ham på toget i Vejle. Det glæder han sig vildt til! De 2 arbejder i Legoland i weekender og ferier, nu hvor de begge er studerende, og så må de have en gæst med på deres fridag.
Victor er skrap til IT, og i går aftes kunne han hjælpe mig, da jeg fik nogle billeder sendt på min telefon, men ikke kunne finde ud af at få dem over på PC’en! Det kunne Victor – uden at have prøvet det før, men pr. instinkt!
Lillebælt Quilterne fejrede nemlig 20-års jubilæum ved en syaften, efter den vellykkede udstilling i weekenden. Jeg deltog ikke, fordi Victor var her og nok ikke ville finde det meget interessant at sy sammen med en masse damer! Men så var der én, der sendte mig billeder (til Facebook gruppen):
Lillebælt Quilterne, hvor jeg er medlem, havde i weekenden en vældig flot udstilling i Fredericia Idræts Center, hvor vi var inviteret til at sætte kulør på frimærkeforeningens 100 år jubilæums udstilling.
Der var virkelig meget og meget forskelligt at se på, og både frimærkesamlerne og deres gæster var fulde af beundring!
Det blev en rigtig sjov dag på Tekstilværkstedet, hvor patchwork blokken Bow Tie var på programmet.
Det finurlige ved det mønster er, at man ikke kan regne ud, hvordan den midterste firkant er syet ind imellem de andre, og at der ikke er nogen sømme at se!
Men det gik rigtig fint, for den er faktisk meget nem, syet af 5 lige store kvadrater i stoffer, som man har lyst og gerne fra reste-kurven!
Og så er der kun 3 sømme at sy på symaskinen....så har du sådan en fin blok! Syet af Margit.Inge måtte lige pille lidt op – det var hun ikke alene om – men så havde hun fanget det og syede flere …… og begyndte at eksperimentere med at vende og dreje blokkene – de kan lægges op på mange måder.Anette kom også i gang og fik syet en fin blok:
Lis syede 4 ens og satte dem sammen til forsiden af en ny sofapude!
Og “aldersrepræsentanten” Alice havde problemer, men er heldigvis stædig og ville meget gerne lære denne nye måde at sy restetæpper på – og HURRA, det lykkedes:
Og da de nu var så dygtige, blev der også tid til, at jeg kunne sy flere blokke til mit “Bow-Tie af Liberty-stoffer” tæppe!
Fie, som også syr på Depotgården, har syet et meget sødt knætæppe til sin gamle mor.
Det er et godt eksempel på, hvordan vi kan hjælpe hinanden! Fie havde valgt de kønne balistoffer, men havde tænkt dem sat sammen på en anden måde. Hun er forholdsvis ny til patchwork og er glad for hjælp, så jeg foreslog hende denne sammensætning, og det er både hun og jeg meget tilfreds med!
Det hjalp ikke så meget, at min nye trøje “Back-to-the-80’ies” blev vasket – den var stadig for stor, og da den er strikket i bomuld og hør, er den ikke elastisk, som hvis det var uld!
Så er det godt, jeg har en nabo, der er større end mig, og den er helt perfekt til hende, så den købte hun – og var glad!
Temadag på Depotgården på onsdag, som jeg står for, er en workshop i patchwork blokken “Bow-Tie”, som de, der ønsker det, kan lære at sy.
Det er en utrolig nem og hurtig blok at sy på maskine, sammensyningen til f.eks. et tæppe kan varieres på mange forskellige måder, den kan sys af rester, man ikke troede kunne bruges til noget, og så har den en lille “hemmelighed”! Når man ikke har syet den før, forstår man ikke, hvordan den lille firkant på midten er syet ind! Den er 3-D, dvs den er delvis åben, dog uden at nogen søm er synlig!
Jeg har syet nogle blokke og syr nogle flere i morgen, også 4 blokke syet sammen:
Jeg synes, det er en spændende blok at sy, og den kan varieres på mange måder, også i størrelser.
Nu troede jeg lige, at så snart Strikkefestivalen i Svendborg var ovre, så skulle jeg slappe af ovenpå den travlhed, den gav med tilmeldinger, (få) afbud osv. Men jeg synes, der stadig er nogle ting + nyt.
Men “nogen” har bemærket, at jeg ikke har skrevet i en uge! – så jeg må hellere råde bod! Man skal jo ikke tro, at der er noget i vejen! Og jo, der var selvfølgelig en stor mathed, og den sad i mig i nogle dage.
Men hvor gik det godt altsammen. Danhostel Svendborg er fantastisk – det vidste jeg godt, for jeg har én gang før, i 2018, arrangeret en begivenhed magen til samme sted. Og iøvrigt også på et afbud! Dvs at der på mystisk vis ikke var nogen arrangør, og det blev opdaget alt for sent!
Jeg synes, det er rigtig sjovt at arrangere, tage imod tilmeldinger, lave lister med deltagere, fordeling på værelser (1, 2, 3 og 4 – sengs værelser efter ønske), samt arrangere aktiviteter. Heldigvis ikke alene, jeg havde en arbejdsgruppe på ialt 4, og jeg havde selv spurgt dem, om de ville være med – så ved man, at man kan samarbejde!
Vi har fået meget og dejlig ros for hele arrangementet. Og da Danhostel Svendborg leverer al forplejning, incl. kaffe/te/frugt hele dagen, så kører det! De er f.eks. også rigtig gode til at servere specielle retter til allergikere, det er flot!
Det er nok lidt specielt, men lige i øjet for os garvede strikkere, at fra fredag eftermiddag til søndag efter frokost sidder vi med hver sit strikketøj (der kan godt foregå andre ting samtidig!), og snakker!
Fredag aften har vi “Show & Tell”, hvor vi viser frem, hvad vi har strikket siden sidst:
Vi havde et stort mødelokale til rådighed + flere stuer med bløde møbler, hvor vi kunne sidde og strikke. I det store lokale havde vi 2 workshops, den ene med en dame fra Ærø: “Ærøsokker”, som ikke kun handlede om sokker fra Ærø, men var et historisk foredrag om sokker, helt tilbage til oldtiden! Og med masser af sokker, der er strikket op i de forskellige modeller. Meget interessant, hun ved virkelig noget om emnet!
Og så havde vi gjort et “scoop” og engageret en af de mest populære og aktuelle strikkedesignere i DK, Annette Danielsen, til at holde workshop/foredrag ud fra sin sidste bog “Tæt på Ækvator”, som vi selvfølgelig kunne købe, og modellerne, som vi kunne kramme! Og så kunne vi lære nogle af de teknikker, som hun har brugt. Det var super spændende!
Og ja! jeg har allerede fundet garn frem til én af dem!
Vi medbringer også “adoptionsparat garn i store mængder”, som får nye ejere i løbet af weekenden!
Sådan en weekend kan man leve på længe! Måske især, når man som jeg ikke foretager mig så frygtelig meget i det daglige.
Og heldigvis var jeg ikke alene, men sammen med Annette Danielsen, strikkedesigner, som havde holdt et meget underholdende foredrag og workshop med masser strikketeknikker ud fra sin næsten helt nye bog!
Liselotte og jeg ville hjælpe hende ned med al hendes bagage i elevatoren (vi overskred ikke nogen vægtgrænser), men i stedet for at køre helt ned fra 2.sal, stoppede den ved køkken/spisesal, og så ville den hverken op eller ned! Det hjalp ikke noget at trykke på alarmen, der godt nok blev besvaret, men uden at der kom hjælp! Heldigvis viste det sig, at vi kunne komme ud og ind i spisesalen, der var aflåst, men på vores side, så vi kunne komme gennem spisesalen og ned ad trappen.
Der var ingen panik! Og lidt senere begyndte elevatoren at køre igen, så det er ret mystisk, hvad der skete!
