Vi fejrede svigerdatterens fødselsdag med en udflugt i går. Hun har længe snakket om, at den skulle fejres i Italien – det var vel lidt langt væk for en udflugt?

Men det viste sig, at det er “Restaurante Italia” i Ry, som de ved et tilfælde gæstede sidste år, og vi nu alle skulle besøge for en dejlig fødselsdag og skøn mad!

“De gamle damer” = kusinen og jeg blev hentet i den store bil, og de unge børn/svigersøn mødte os i Ry, hvor den lille charmerende restaurant havde reserveret bord til os.

Vi skulle selv vælge på det omfangsrige menukort, og valgene var sandelig forskellige! “Vi gamle” fik en perfekt grillet bøf af oksemørbrad med lækkert tilbehør, fødselaren og gemalen skulle have 2 forskellige pastaretter i kæmpetallerkerner, og de unge forskellige pizzaer og hvidløgsbrød! Altsammen meget fint og veltillavet!

Også desserterne: forskellige slags is: banansplit, italiensk is og Tiramisu.

Det var en dejlig dag, og der blev spillet rigtig meget på “det italienske”, så svigerdatteren havde en dejlig dag!

Her har jeg gået og ventet på at blive inviteret til min vaccination nr 2, efter at jeg fik den første i marts og blev smittet (med Delta varianten) under indlæggelse i Kolding i april (1 uge før, jeg havde tid til nr 2). Jeg havde jo fået at vide, at jeg skulle vente på 2. stik, fordi jeg havde haft covid-19, men at jeg var immun.

I dag fik jeg så mail fra Sundhedsstyrelsen på Borger.dk, hvor de skriver:”Da vi kan se, at du ikke har taget imod tilbuddet om 2. vaccination….” Jamen hvad i alverden? Jeg har jo ikke fået muligheden! Da jeg så straks går ind på Vacciner.dk for at bestille en tid, så står der, at det er udløbet! Og jeg kan ikke komme ind! OK, så forsøger jeg at ringe, men får ingen forbindelse via mobilen (prøver 4 gange). Først da jeg finder den gamle fastnet tlf. frem, lykkes det. Og så ville jeg jo gerne benytte mig af, at der nu er kommet et vaccinationscenter i Fredericia – men nej, der var ikke flere tider (jeg ved ikke hvor langt ud i fremtiden?)!

Det var bare irriterende!!! Så det bliver Kolding denne gang, og heldigvis vil datteren gerne køre mig i morgen – jeg har ikke lyst til at køre med risikoen for at få det skidt bagefter, som man hører.Så får jeg det overstået.

Helt ærligt synes jeg, at der har været nogle dumme problemer, f.eks. i smitteopsporingen, som skulle følge op på den smitte, jeg havde fået i Kolding. Jeg var meget nervøs for, at jeg havde smittet mine børn, som besøgte mig, før jeg vidste, at jeg var blevet smittet (det var jo noget helt andet, jeg var indlagt for – og temmelig syg af). Én af dem blev der slet ikke ringet til! Og efterfølgende – da jeg var ude af isolation – blev jeg ikke indkaldt til den genoptræning, de havde omtalt. Nåh, det klarede jeg selv! Men jeg er ikke imponeret!

Jeg synes, det er mega hyggeligt, når jeg ser, at jeg har kunnet inspirere andre!

Dette fandt jeg på Facebook, kopieret (og henvist helt korrekt) fra denne blog – og med dette resultat.

Den er ikke svær at lave: 15 sekskanter og 1 rombe, af veledon (i stedet for pap) + volumenflies, beklædt med stof og strøget sammen. Syet sammen i hånden med små kastesting som på billedet.

En figur af foer-stof + sømrum til indersiden, evt. limet/riet på flies til inderside. En tryklås på klappen – vips, så har du en sød kosmetikpung.

Det ser ud til at være en stor succes med barn / unge mennesker / ikke helt unge, der bliver som børn igen! derude i Legoland!

Det har vist været en rigtig dejlig dag!

Jeg får flere billeder fra Legoland, hvor Victor fornøjer sig med en del af familien.

Samlet familieindsats med aktiviteten “Brandslukning”, hvor de nåede at få brandbilen frem, slukke branden, få bilen tilbage igen og stille op til fotosession, før de øvrige hold havde fået kørt deres bil tilbage! Det var flot!

Christian og Christina foran Mini-Amalienborg, hvor de som små/yngre blev fotograferet i 10 år med samme motiv!:

Det er rigtig hyggeligt at følge med herhjemmefra! Jeg er ikke misundelig, for jeg har jo lige været der med Victor og Christian, i samme gode vejr – og det ville være for meget!

Victor er kommet igen, sammen med sine forældre, for at holde lidt ferie et par dage. De ville gerne give ham en overraskelse og opfylde et af hans allerhøjeste ønsker. Men for at det kunne være en overraskelse, havde vi i fællesskab “brygget” en historie:

Victor havde glemt noget tøj, da han rejste hjem fra sin ferie hos mig, så det ville hente og så aflægge Farmor et lille besøg. Og så havde de fået en invitation til at besøge kusine Christina og fætter Christian i deres nye lejlighed i Vejle, da de nu var herovre i Jylland for første gang i 1 år!

Når de kører bil, sidder Victor altid med sin I-pad og kigger ikke ud af vinduet – han kender jo heller ikke vejen – så han opdagede ikke, at var på vej et andet sted hen, før de var i Billund – og så:

hvor de var, og at Legoland lå lige foran ham!

Hans helt store ønske har længe været en weekend i Legoland, hvor de bor på hotellet og har hele weekenden midt i alle fornøjelserne! Det har de haft én gang for flere år siden, men det er jo ikke en billig fornøjelse! Hans far og mor havde dog ressonneret, at når de nu ikke skal ud at rejse i år, så ville det være en god oplevelse!

Historien om at besøge Christian og Christina i Vejle dækkede over endnu en overraskelse:

De var nemlig “tilfældigvis” også i Legoland – sammen med deres mor og far! = Tante Leonor og onkel Jan og Christinas kæreste Felix. Hvor heldig kan man være? Jeg er sikker på, at Victor får en fantastisk dag / weekend i Legoland! Og det var jo ikke alle aktiviteterne, han fik prøvet, da vi var der i sidste uge – det får han tid til nu!

God fornøjelse!

https://www.facebook.com/100000975370049/videos/pcb.5796415650400890/376061920529650

Jeg strikker “Irma – t-shirt” fra Önling med 1 tråd pima-bomuld og 1 tråd tynd mulberrysilk fra Uldféen – så fint og let!

Men det har drillet! (eller også har jeg ikke være opmærksom nok!)

Blusen er strikket oppefra og ned, begyndende med en midlertidig opslagskant, der tages op til sidst, hvor den endelige halskant så kan reguleres. Det er smart! Derefter strikkes vendepinde, så den bliver højere i nakken, det kan jeg godt lide. Men så gik det galt:

Først lavede jeg fejl i hulmønsteret, flere fejl faktisk, og endte med at pille hele hulmønsteret op og begynde forfra. Denne gang blev den fint, og jeg fortsatte i glatstrik, helt indtil der skulle deles til ærmer – troede jeg! Men så passede masketallet ikke, og der manglede mange masker, så noget var forkert.

Det viste sig, at jeg havde overset nogle udtagningsomgange – ØV! Jeg undskylder mig med, at jeg strikkede efter diagrammet, men oplysningen om udtagningsomgangene stod ved den beskrevne tekst for hulmønsteret, og det så jeg ikke.

Der var ikke andet at gøre end at trevle op til hulmønsteret og så begynde derfra. Heldigvis er denne garnsammensætning: bomuld/silke meget nem at trevle op og sætte på pinden igen. Så nu går det derudaf igen incl. de manglende udtagninger!

Klokken 8 blomst – kender du den? Nogen kalder den ukrudt? Jeg kalder den smuk! Jeg har fået den som lille stikling af min 92-årige nabo for få måneder siden, og den vokser hurtigt! Den springer ud med smukke gule blomster hver aften, og efter sigende er der bestemte insekter, som besøger den om natten. Næste dag folder blomsterne sig sammen – men der kommer hele tiden nye – og flere!

Her gik man og troede, det var en afslapningsdag, man trængte til! Det var det måske også – men både Diki og jeg savner Victor, som rejste hjem med “børnetoget”/”skilsmissetoget” i går aftes (og der var i hvert fald nogen derhjemme i Brøndby, der savnede!).

Det har ikke været det store arbejde at have Victor på ferie i 12 dage (lidt længere end planlagt 1 uge). Han er så fornuftig og rolig, og han er meget selvstændig – klarer både bad, påklædning, sin mad, og underholdning i form af I-pad og spillemaskine! Og vi kan lave aftaler om f.eks. sengetid (han sætter en alarm til, og så overholder han den) ! Men der kan selvfølgelig godt opstå forsinkelser, hvis han nu havde glemt at ringe hjem og sige godnat! Det morer vi os over – han har nemlig udpræget humor og glimt i øjet.

Jeg har tænkt meget over, at sådan et helt “corona-år”, hvor vi slet ikke har set hinanden, betyder enormt meget! Der er sket så meget i hans udvikling både psykisk og motorisk. Han er en STOR dreng nu – heldigvis stadig barnlig på mange områder – men også moden!

Og så er han meget kærlig og betænksom. Det gælder både i form af knus og et særligt, lunt blik i øjnene!

Det har virkelig været en skøn oplevelse, og det er jo noget helt andet at være alene sammen, end når hele familien er her.

Victor er jo en slags “efternøler” i forhold til sine 4 kusine/fætre, og jeg har fortalt ham om, dengang de kom på ferie hos os/mig i Brædstrup, og de traditioner, vi havde dengang. Bl.a. “pandekage-traditionen” og “bagetraditionen”. Og så kunne vi lige gå tilbage her på bloggen og se de glade dage !
Jeg ville nok ikke kunne holde til det i dag (det er 11 år siden), men det er hyggeligt at se tilbage på!

Han havde glædet sig meget til at køre hjem med toget selv, det gik jo så godt sidste år. Og da han ringede hjemmefra og sagde tak for ferien, fortalte han mig også, at han havde fået en ny ven på toget – én med en hel pose guldkarameller!

Men vi savner ham! Allerede i går aftes, da jeg kom hjem fra Banegården, gik Diki og små-pev! Jamen selvfølgelig – han savnede Victor! Og det samme i morges – han tjekkede lige Victors seng – men nej desværre!

Og jeg har lavet “ingenting” i dag, for selvfølgelig har jeg været “på”, og det sidder stadig lidt i rygraden, at der skal sørges for nogle ting – og: “hvor er han henne?”.

Han kommer forhåbentlig snart igen!

Vi har besøgt Faster Helle, hvor Victor fik lov at male på sten:

..og hvor Victor fandt ud af, at der er andre hunde end Diki, han ikke behøver at være bange for!

Og til aften fik han – som hans kusine og fætre altid har fået i deres mange ferier: pandekager!
De store børnebørn kom jo på ferie sammen 2+2 eller 4 på én gang, der var ikke så stor aldersforskel. Victor må nøjes med at hygge med mig!

Diki var blevet lovet en “studsning” efter den katastrofale klipning, han fik i forrige uge! (Professionelle!)

Datteren klipper sine egne, og havde tilbudt at forsøge at pynte lidt på alle de strittende totter og de altfor lange ører og hale! Faktisk synes jeg, at det lykkedes rimeligt pænt! Så må vi bare vente på, at det vokser ud igen, så det kan få den rigtige facon!