Det var en stor dag og en sjov oplevelse for mig at være med ældstesønnen og hans familie i IKEA i går!
Christian og Christina flytter hjemmefra – sammen – og har været meget heldige med at finde en lejlighed, hvor de kan bo sammen og alligevel have deres eget, i Vejle. Christian er i gang med at uddanne sig på datamatiker skolen i Vejle. Han startede med at gå i skole hjemmefra, mens Corona ikke tillod undervisning på skolen.

Og Christina håber at kunne begynde sin uddannelse, også i Vejle, til sygeplejerske til august. Lejligheden ligger helt perfekt centralt i Vejle, og den er lige det, de ledte efter! Stue og 2 værelser, i stueetagen, så deres Far kan komme ind i sin kørestol – det kan ikke være bedre.

Så nu skal lejligheden møbleres! Og det skulle i nogen grad foregå med indkøb i IKEA! Og Farmor fik lov at komme med!

De havde lavet en fantastisk grundig plan med lister på telefonen, hvor de havde udvalgt, hvad de skulle bruge, så vi gik slavisk hele vejen rundt og fandt tingene.

Noget har de fået hjemmefra: forskellige praktiske ting til køkken og bad (Mor har nærmest tømt køkkenet til os!), senge har de købt på forhånd, og noget kan godt vente lidt.

Men der blev købt alt muligt – lige fra tandkrus og sæbeskål til badeværelset, til foldegardiner, reoler, skriveborde, tallerkener og bestik i store sæt og alverdens andre ting.

De er så fornuftige – sofa, spisebord + stole kan godt vente! Og de har selv sparet op, så de var lettede, da de så bon’en – den var ikke så stor, som de havde regnet med!

En lånt trailer kunne rumme det hele, Mor’ens og Farmor’ens småting kunne sagtens være i bagagerummet!

Det bliver spændende at se det hele komme på plads!

Diki trænger rigtig meget til at blive klippet! Men hans frisør har for travlt, og vi har ikke fundet en anden endnu.

Det er værst med det hår, der falder ned i øjnene på ham – jeg lagde faktisk mærke til, at han har svært ved at se! Det måtte der gøres noget ved – så jeg satte elastik i pandehåret, som dengang han var lille hvalp!

Men det var ikke nok, for der vokser også pels opad under øjnene!

Så nu har jeg været i gang med saksen! Han sidder helt stille, så jeg er ikke nervøs for at komme til at stikke ham med den spidse frisør-saks!

Og han kan rigtig godt lide at kunne se! Stakkels Diki! Vi må se at finde en anden frisør!

Sikke en dejlig dreng, Asbjørn, nu 2 måneder, barnebarn af Sørens nevø! Som alle børn i familien har han fået et kravletæppe, og jeg har nu fået et par dejlige billeder af den skønne baby!

Det var så dejligt at være til Tæppetante-træf i Hejnsvig igen. Nu er jeg jo gæst og har ikke haft det kæmpestore arbejde med at arrangere og hænge tæpper op osv, jeg kunne bare nyde at se alle de kendte ansigter igen!

Forud for dagen havde jeg gjort nogle UFO’er klar og fotograferet andres tæpper, og jeg havde også lovet at tage billeder af de mange, mange færdige tæpper i går – vel at mærke med Karins kamera, som hun så har alle billederne på til redigering og fremvisning på Projekt Puttetæppers egen hjemmeside + på Facebook. Det er et stort arbejde, og jeg er ikke misundelig, jeg har gjort det i 20 år!

Vi har flere gange haft forskellige forstandere til at komme og fortælle om arbejdet med børnene, det er både interessant og rørende! Denne gang var det Christine, forstanderen fra Julemærkehjemmet Korsør, og der blev helt stille i hallen, da hun fortalte! Man bliver virkelig glad, når man kan bidrage lidt med vores tæppe-gaver, som vi igen hørte, at børnene er meget glade for. De har forskellige traditioner mht tæpperne, på nogle hjem får de deres tæppe midt i forløbet, på andre den sidste dag. I Korsør får de lov at vælge deres eget tæppe imellem en stor stak, og så hygger de sig med tæppet i løbet af de 10 uger, forløbet varer, og knytter sig til det, så de forbinder tæppet med den gode oplevelse, de har haft!

Vi hørte også om den ændrede strategi, alle 5 hjem har indført, hvor de ikke kun fokuserer på størrelse og vejning. Men i højere grad på, hvordan børnene generelt har det, ud fra “Børn kan godt have ondt i livet, uden at være tyk!”

https://www.julemaerket.dk/default.asp

Det er faktisk meget skræmmende at høre, at det bliver værre og værre med mobning! Men også med andre grunde til at børn har ondt i livet – f.eks. seksuelle overgreb!

Julemærkehjemmene har jo også haft problemer pga Corona i det forgangne år, hvor de flere gange har måtte lukke ned og sende børnene hjem! Men de har bevaret forbindelsen til de enkelte børn, har fjernundervist dem og også har haft forældrekontakt på samme måde.

Det var en meget hyggelig dag, men jeg blev lidt bekymret til sidst, for der var ca 200 tæpper at fotografere, og selv om det var rigtig godt organiseret med hjælpere, der hentede tæpperne, foldede dem ud, holdt dem op til, at jeg kunne knipse, og pakkede dem sammen igen – på samlebånd! – så tager det jo tid! Og Diki var alene hjemme! Det er han meget dygtig til, men han er jo begyndt at få vanddrivende piller for sin hjertefejl, så jeg var ikke sikker på, om han kunne holde sig?

Det kunne han! Han er en meget dygtig hund! Han var alene i 7½ time, og der var ikke nogen som helst uheld! Så det var den sædvanlige kærlige og stormende velkomst – og så ud at gå og få leveret med det samme, jeg var hjemme!

I dag er der Tæppetante træf i Projekt Puttetæpper, 9. gang i Hejnsvig! Det var en god idé, Birgith Lorenz fik i 2013, og vi er meget taknemmelige over hendes gæstfrihed!

Dette tæppe har Birgith syet med puttetæppemønster 2019 Rutsjebane – dem har hun lavet flere af, og hun ynder at quilte og montere med Fix & færdig, hvor hun quiltet hver blok for sig incl. bagside og mellemfor, for så at føje blokkene sammen med smalle strimler for og bag. Det er aå flot!

Jeg glæder mig og har pakket nogle få tæpper i bilen, men har også været ude hos Birgith i sidste uge med en hel del stof, som sammen med en MASSE andre donationer frit deles ud til tæppetanterne til at sy nye tæpper af. Det er sket hver eneste gang, og det er der kommet mange tæpper ud af!

Et kravletæppe, syet med Ditzy Donuts mønsteret til en lille dreng i familien.

Alle nyfødte børn i min familie og vennekreds får et patchworktæppe, og det var heldigt, at jeg var kommet langt med det, før jeg blev syg, så det er kun 2 måneder forsinket! Til gengæld kan han have glæde af det længe, ikke bare til at ligge på gulvet, men mine egne børnebørn har også brugt deres tæpper i bilen på kolde morgener og på lange ture. De skrappe farver falder også i deres smag!

Jeg synes, det er sjovt at sy dem, og ikke mindst denne spøjse blok.

Efter mange dages regn og stor bekymring i omgivelserne, mens Storkeforældrene skiftedes til at dække ungerne godt til, skinner og varmer solen nu – næsten for meget af det gode – de kan jo blive solskoldede! Men forældrene er virkelig kloge og omsorgsfulde: de skygger for ungerne! Den ene af forældrene er hos dem, mens den anden skaffer føde!

Jeg har strikket “Thea” med halvlange ærmer efter ønske fra Dorthe, der ikke selv kan strikke mere.

Den er strikket i Uldféens Mulberry silke 400m/100 gr. og er super lækker blød.

Lækre sager, jeg modtog som pakke på dørmåtten i går morges!

Det hele fra Uldféen! Bouclé og Pimabomuld i grønne/blå farver til mig selv, og gul Pimabomuld til en gave!

De sidste nye blodprøver og ultralydscanningen med kontrast i sidste uge, som skulle finde ud af mit forhøjede stofskifte (som jeg aldrig har haft før), var “falsk alarm” !

Det viser sig, at det forhøjede stofskifte skyldes den ultralydscanning med kontrast, som blev foretaget, mens jeg var indlagt i sidste måned! Iøvrigt den dag og den scanning, som er helt væk fra min bevidsthed og hukommelse! Jeg var virkelig dårlig!

Men det er jeg ikke mere! så det hele er i orden! Jeg fejler hverken det ene eller det andet! Dejligt! Frisk som en havørn!!!