Mine kærlige børn har igen i år betænkt mig med lækre gaver:

Den ældste og den yngste (som bor i København) er gået sammen om en “vælg selv” blomstergave til haven, som jeg selv har været med ude hos “Sommerblomster” i Middelfart og vælge ud! Der er Dipladenia i 2 farver, en Agapantus med mange, mange knopper, Spanske nelliker og lidt til maven: kørvel, som næsten ikke er til at opdrive i butikkerne.

Og lækker chokolade fra ældstesønnen, som havde været her, mens jeg var ude og hente blomster!

Tusind tak alle 3 !

Jeg har den lækreste, bløde, smukke hund i dag! Han blev børstet igennem i morges!

Og han har været hos dyrlægen for at få klippet kløer – de trængte også! Han har “ulveklør”, og de kan vokse helt rundt som en cirkel! Jeg skal altid gøre opmærksom på det, for de sidder lidt oppe ad benet og gemmer sig i pelsen ! Han var rigtig sød, og jeg kunne selv holde ham – det var kun ved ulvekløerne, at han sprællede!

Men Mor her! Jeg har så ondt der, hvor jeg er bedst polstret! En reminicens fra vaskeriet i brusekabinen i går! Det er faktisk ikke ryggen, men musklerne længere nede, der gør mest ondt!

Men skidt med det – bare “barnet” er lækker!

Det lykkedes – og hvem er mest træt? Diki eller jeg? Han trængte forfærdeligt til et bad, men jeg har jo ikke haft kræfter til det, og hans frisør har ikke tid. Så nu skulle det være! Og han var bare så utroligt sød! Stod stille i brusekabinen, mens han blev sæbet ind, skyllet og fik lækker conditioner i pelsen, som er lidt længere p.t. end den plejer at være. Det er hårdt for min ryg (jeg burde have et hævet badekar)! Han har det på fornemmelsen: at jeg ikke er helt på toppen – det så jeg også under min sygdom! Så han var også rigtig flink til at blive frotteret – og så prøvede jeg noget nyt, som jeg har set andre gøre: han blev pakket ind i de store, gamle badelagner, som er blevet hans, og lå lidt på badeværelsegulvet, inden han fik lov at løbe rundt og gnubbe sig på gulvtæpperne. Så blev han føntørret oppe i sofaen, det kan han godt lide!

Og så blev han pakket ind igen i hans eget patchworktæppe og lå og slappede helt af! Dejlige Diki!

Som alle 4. maj – aftener siden 1945, mindes vi og tænder lys i vinduerne.

Vi er ikke så mange mere, der kan huske den aften, men mange, der har fået det fortalt – og nogen har jo set det i Matador!

Vi boede inde midt i Odense på Vestergade, på 4. sal ovenover Palads biografen. Mine forældre havde gæster, og min søster og jeg var lagt i seng. Men så blev vi – helt usædvanligt – taget op, da frihedsbudskabet havde lydt i radioen fra London. Og vi blev taget med ned på gaden, hvor folk festede og jublede! Det glemmer man ikke!

Og derfor har mine forældre altid sat lys i vinduerne – min familie har gjort det, hvor vi end har boet: i Grønland, Aalborg, Brædstrup og nu her i Fredericia. Og mine børn gør det også, det er dejligt, at de viderefører traditionen!

Jeg har haft min “have-pige” på besøg, og det hjælper på humøret! Hun luger nænsomt og rydder op, men lader mig selv beskære.

Denne gang havde hun dog en større opgave i at skære Sommerfuglebusken kraftigt ned, det trængte den til, og nu er frosten vist næsten ovre for denne vinter. Det har ellers været hårdt!

Auriklerne, som er en gammel art, min svigermors yndlings, havde jeg med fra haven i Brædstrup, ligesom de gule anemoner og porcelænsblomsterne – det er hyggeligt!

Tulipanerne blev synlige, da der blev luget omkring dem, og her kommer Sct.Hans urten også, samt de vilde jordbær / Immerbær i forgrunden.

Mit Paradisæbletræ – en fødselsdagsgave for 2 år siden – står så flot, og op ad skråningen bag min have kommer de vilde blomster “Blomstereng”, som andelsboligforeningen såede for 2 år siden – ikke til min tilfredshed, jeg kunne bedre lide den tykke hæk af cotoneaster, som skjulte plankeværket, men der er da en vis charme ved det skiftende blomster”hav”.

MEN! Min skønne Kamelia klarede ikke frosten i år. Efter 7 heldige vintre, hvor den har haft det godt i krogen under udhænget, fik den frost den 8. vinter her. (Den er meget ældre, 15 år tror jeg, og blev i Brædstrup opbevaret frostfrit om vinteren, det har jeg bare ikke mulighed for her).

Jeg har som et forsøg skåret den ned, og det virker som om grenene er friske. Så vil det vise sig, om den har lyst til at skyde igen?

Så flot var den sidste år!

60% af Covid-19 syge – også dem med milde symptomer (som mig) får indenfor 6 måneder alvorlige senfølger som blodpropper, lungeproblemer, nyreproblemer el.a.

Så kan jeg gå og vente på, om jeg er imellem de 60%!

Varme Hveder har altid været “noget særligt” i vores familie. Måske fordi mine forældre havde længe åbent i skobutikken = til kl 20 aftenen før St. Bededag, og derfor var det os 4 piger, der skulle forberede aftensmåltidet til efter kl 20 denne aften = “Varme Hveder” til teen, som blev nydt i stuen omkring det ovale bord og ikke i spisestuen. Familien havde sine traditioner, og de var vigtige! De varme hveder fik tilbehør af forskelligt pålæg + ost og marmelade. Og den tradition har jeg ført med mig altid, og mine børn ligeså. Også selv om jeg er alene.

Min svigerdatter havde købt gode hveder for mig, til at flække og lune i ovnen (de er ikke lige gode i alle supermarkederne!), Og altid rigeligt, for jeg kan denne aften spise mange!

Men ak! ikke i år! De smager ikke særligt godt! Jeg har prøvet igen til morgenmad – men det er ikke bedre.

Så jeg tror, jeg vil fryse dem ned, til mine smagsløg er blevet normale!

Jeg fik brev fra Sundhedsstyrelsen og blev bedt om at ringe til smitteopsporingen – fordi det viser sig, at det er “Den indiske variant” af Corona, jeg var smittet med.

Og det er en større historie, hvor de går 2 uger baglæns i forhold til sandsynligt smittetidspunkt, for at opspore, hvor min smitte kommer fra. Det er ikke så nemt åbenbart, selv om det netop i mit tilfælde ikke burde være svært. Jeg var jo herhjemme, fordi jeg var syg, indtil jeg blev indlagt. Jeg har ikke været sammen med nogen nylig hjemvendt fra udlandet! Men jeg havde været i mit lægehus, og på sygehuset, og som jeg hele tiden har regnet med, går man nu ud fra, at det er på sygehuset, jeg har fået smitten, og der ender “min sag”. Både lægehuset og sygehuset er blevet kontaktet og informeret.

Men inden da måtte jeg opgive alle mine kontaktpersoner – igen – og give lov til, at man måtte ringe til dem. Ikke noget problem, for de har været i isolation, er testet flere gange osv.

Min damefrisør, hvor jeg blev klippet 1 uge før, kunne også være en mulighed, men blev opgivet igen, for jeg blev testet både før og efter, jeg var der.

Jeg fik forklaret rigtig fint, hvad det gik ud på, at man netop ved de specielle varianter forsøger på alle måder at inddæmme dem, og det forstår jeg godt. Men lige netop min situation var jo ret enkel, idet jeg lå hjemme og var syg, indtil jeg blev indlagt. Så nu er det kapitel afsluttet for mit vedkommende – men det tog hele formiddagen!

Så fik jeg lige lejlighed til at spørge, hvordan det er med yderligere vaccination og corona-pas for mit vedkommende. Det er nemlig flere forskellige forklaringer, jeg har fået på det.

Jeg kan vaccineres 2. gang om 1 måned, og derefter vil jeg modtage mit coronapas. Som det er lige nu, kan jeg ikke testes – det vil give positivt udslag – men jeg skal ikke undlade vaccination, som nogen har sagt, for man aner ikke, hvor længe immuniteten efter sygdommen varer! Måske ½ år, men det vides ikke med sikkerhed.

Og så det positive: jeg har næsten ikke hostet i nat – det er altså stort! Og jeg har det faktisk temmelig godt!

Jeg har altid været udpræget te-drikker, det var mine forældre også, men mærkeligt nok er jeg vist den eneste af 4 døtre, der næsten kun drikker denne gyldne drik!

Den aller bedste kop på dagen er den, jeg kun nipper til, fordi den er skoldende hed – det skal den være. Små bitte nip ind over tungen skiftevis med en bid brød. Hele den første kopfuld drikkes på den måde, “nippene” bliver større, efterhånden, men den næste kop er næsten lige så varm, så der startes på samme måde.

Normalt tænker jeg jo ikke over det, for sådan er det hver eneste morgen, men lige netop morgenerne p.t., hvor jeg ikke har meget appetit, og ikke meget smager mig, betyder morgenritualet meget!

I morges var jeg ovenikøbet sulten! Det har jeg ikke været i 18 dage! Og nu kan jeg spise mine sædvanlige 2 halve “mørkt landstykke” / grovboller. Lidt honning får det til at smage af lidt, og teen, som er en grøn blanding fra Perch’s med lidt frugtstykker i, smager helt som den skal!

Det er da en behagelig start på dagen – næh fra i dag starter dagen, som den plejer: Diki’s morgentur! Efter mere end 14 dage, hvor min dejlige hund har været utroligt tålmodig og kun er kommet ud i egen have, så gik vi i går eftermiddag en lille tur, og nu til morgen det halve af den normale morgentur! Og han var helt tydeligt glad og forventningsfuld, da jeg tog frakke på.

Jeg fik ellers noget af en melding, da jeg kom ud og mødte søde Mette, som hjælper mig med haven, og som i dag er hos naboen. “Hej – du ser da ikke godt ud!”, sagde Mette – og undskyldte!, men hun syntes faktisk, at jeg var meget bleg, og jeg ved jo godt, at jeg har tabt mig, og det ses først i ansigtet! Ja, sådan er det! Jeg har heller ikke sovet godt i nat, for jeg har hostet voldsomt i flere timer! Det skal op, det skidt: slimen i lungerne!

Næsten en sensation – i hvert fald for mig! – Diki og jeg har været ud og gå en lille tur. Det var dejligt!

Han tyvstartede faktisk! For efter i 1 uge herhjemme, hvor han kun har været ude i den lille have og terrasse bag huset, og hvor han ikke på nogen måde har givet udtryk for utilfredshed eller utålmodighed, så stak han af, da hoveddøren blæste op! Jeg blev inde og ventede, mens han gik en lille tur rundt til nabohaverne. Hvis jeg var gået ud efter ham, kunne han godt finde på at gå længere væk! Heldigvis kom en af naboerne, der tit snakker med ham, ud og kaldte på ham, og hun foreslog, at de skulle gå hjem til Mor – det gjorde han glad og gerne sammen med hende!

Og så havde han fået smag for en tur, så han stod forventningsfuld ved døren og ventede på, at jeg fik overtøj på. Det var dejligt for os begge 2, vi gik langsomt, for jeg har ikke så meget luft, og benene er lidt slappe. Men det passede ham fint, så fik han god tid til at snuse!