Iflg. egen læge er jeg nu ude af isolationen! Mon jeg kan vænne mig til det?
Jeg hoster stadig, men hosten må bare ikke blive værre. Temperaturen sidste 3 dage er også OK.

Smagsforstyrrelserne kan vare længe, men har ingen betydning for smitte.

Så nu kan jeg gå tur med Diki! Gad vide, hvad han siger til det? Han er jo blevet en doven lille hund! Vi går nok heller ikke ret langt!

Og så skal jeg til forskellige scanninger og tests den næste uges tid.

Dag 5. Lungerne er seje, og jeg hoster – men jeg gør også de øvelser, jeg er pålagt: træk vejret dybt, helt ned i maven og pust ud, mange gange hver time! Og pusteøvelser.

Og så fandt jeg på noget nyt i dag. Der har været sang fra højskolebogen hele eftermiddagen, og normalt ville jeg synge med for fuld hals! Men det kan jeg ikke nu – og dog! Jeg prøvede – og tænk, jeg kunne synge! Lidt skrattende indimellem, men ikke dårligt!

For 10-11 år siden blev jeg så hæs gennem længere tid, at jeg blev sendt til talepædagog (det var anstrengende at være så hæs), og hun lavede mange forskellige øvelser med mig, også afslapning, men intet hjalp! Så det sluttede uden resultat! Nogen tid efter prøvede jeg spontant at synge, og det kunne jeg godt! Og så gik der ikke lang tid, før hæsheden var væk – forstå det, hvem der kan!

Så jeg synger med som træning, når de senere på aftenen begynder igen!

Dag 4. Det har jeg ventet på! Datteren har fået negativt resultat af test nr 2! Jeg har virkelig været bekymret for, om hun skulle være blevet smittet, da hun besøgte mig på sygehuset lørdag eftermiddag for 1 uge siden, da jeg fik de første symptomer natten til søndag! Hun har selvfølgelig været i isolation derhjemme, siden jeg blev konstateret smitte søndag, hvor hun har opholdt sig på et værelse, og svigersønnen har vartet hende op! Men det blev jo kedeligt! Så hun har været ude i den friske luft og det dejlige vejr i eftermiddag med hundene!

Ja, min tur kommer jo også, men jeg kan ikke testes (jeg vil være positiv i lang tid), før mine symptomer er væk, og det er de ikke endnu. Jeg hoster, og jeg har også lidt for høj temperatur. Men jeg nyder solen alligevel med døren på klem til terrassen, så Diki kan løbe ud og ind.

Jeg er SÅ imponeret over min elskede hunds tålmodighed! På en eller anden måde fornemmer han, at jeg ikke kan komme ud og gå tur med ham – og han har ikke bedt om det en eneste gang! Vi skal nok komme ud!

Jeg kan godt få madfantasier nu! Og jeg skal teste i aften, hvordan rejer smager! Det har jeg lige lyst til, efter at have spist tomatsuppe med cremet ost fra COOP 4 aftener! Små portioner, men det smager dejligt.

Dag 3. Absolut fremgang, feberfri i går aftes og til morgen, har ikke hostet nær så meget i nat! Så det er dejligt. Smagsløgene har det det stadig ikke for godt, men det er ikke helt skidt: det er især søde ting, jeg godt kan smage – men ikke alt, f.eks. smager chokolade skarpt! Jeg prøvede lige 😉 Mærkeligt nok smager vand heller ikke, som det skal, nærmest lidt “dødt”/ingen smag! Og jeg kan ellers godt lide alm. vand!

Det er flaghejsningsdag i Byhaven, men selvfølgelig er der vikar på i dag, hvor der er 2 fødselsdage, og desværre også et ikke uventet dødsfald i nat, hvor en af vore ældste døde på sygehuset. Nu er den lille familie på 3, der alle boede her, væk på mindre end 1 år: datter, mor og nu far – meget trist, men det var godt, han fik fred. R.I.P. Hans!

Så der flages på ½ og senere på hel for fødselarerne.

Og Diki og jeg hygger os, han har åbenbart helt accepteret, at han ikke kommer ud og gå, men selvfølgelig i haven, alt det, han vil. Og når vejret er så godt, vil han gerne ligge ude på terrassen noget af tiden.

Jeg læser, strikker, drikker masser af te og spiser lidt!

Dag 2! Det går lidt bedre, har ikke hostet så meget i nat, men jeg kan godt mærke, at det er lungerne, det handler om! Jeg bliver meget let forpustet: Jeg opdagede, at Diki havde noget siddende bagi, og det er nemmest at tage med håndbruseren, når han står med numsen inde i brusekabinen (det sidder fast i pelsen). Så det gjorde vi, og det gik fint – men hold nu op, hvor blev jeg forpustet og mat! Sved på panden osv, men det gik! Og han er så sød og tålmodig.

Jeg laver lungeøvelser: træk vejret helt ned i maven og pust ud, og så kommer hosten, igen – igen. Men det skal jo til.

Der lå adskillige breve i E-boksen fra Regionen vedr. min smitte, sygehuset osv, bl.a. en indkaldelse til CT-scanning i går, skrevet mens jeg lå på sygehuset! Så jeg har haft flere tlf.samtaler for at rede tingen ud. Der var også start på en genoptræningsplan, til start efter karantænen, med frit valg mellem 3 forskellige steder, men ikke Fredericia?

Og nu blev jeg så lige ringet op af Fredericia Kommunes genoptrænings afd. som har fået kopi af mit forløb. Det viser sig, at selvfølgelig kan jeg få genoptræningen her i kommunen, der er frit valg, ja, men de skal betale, hvis jeg vælger en af de andre!!! Er der gået kommunal økonomi i min sundhed?

Jeg er glad for, at jeg er rimeligt klar i hovedet, for man kunne godt blive forvirret!

..i min isolation går det. Svigerdatteren har købt fornuftigt ind for mig, så der er protein drikke, frugt, brød og lidt pålæg i køleskabet, suppe på “brik” og i fryseren, og masser af decinfektionsservietter.

Men smagsløgene er ikke helt som før – endnu – og appetitten slet ikke.

Jeg har stadig feber, og måtte skifte natkjole 4 gange i nat! Så vaskemaskinen har været i gang.

Diki er jo heldigvis en gammel hund, der sover meget, og han kan komme ud i haven, jeg må jo ikke gå tur med ham. Men jeg tog handsker og mundbind på i morges og hentede min avis i postkassen!

Så nu skal jeg slappe af, lave lungeøvelser og forsøge at spise lidt. Jeg har nogle store flasker dejlig vindruesaft, som yngstesønnen har lavet, og de søde smage bekommer mig bedst – jeg skal jo drikke meget.

Det er dejligt at være hjemme!

Efter mere end 3 timers ventetid kom den ambulance, der skulle fragte mig hjem til Byhaven og Diki!

Han blev bare SÅ glad! Han har haft det super godt hos ældstesønnen og hans familie, men nu skal han ingen steder, for jeg er isoleret indtil på søndag – mindst, det afhænger af min temperatur.
Ikke mere nu, jeg er dødtræt!

Der ventede også en smuk buket, og jeg ved ikke, hvem den er fra?

Men tusind tak!

Så er det på tide at redaktør vikaren takker af.
Det ser nemlig ud til at mor bliver udskrevet i morgen.
Hun bliver så fragtet hjem hvor hun skal isolere sig.
Det glæder hun sig til, specielt glæder hun sig til at se Diki igen.

Ud over mors mave/tarm problemer er der i dag kommet endnu en ting til.

Mor er blevet testet Covid-19 positiv.
Hun er dog ved godt mod.
Vi satser på at det passer når de kloge siger at man efter første stik vaccination ikke bliver så hårdt ramt.
Jeg har talt med mor i telefon og hun lyder til at have det forholdsvist godt men hoster.

Nu skal hun flytte afdeling da Corona smittede jo skal være på speciel afdeling.

Lad os alle krydse fingre for det går uden de store strabdser med smitten

mvh Nicolaj

Her kommer lidt mere info om mors sygdom.
Som mange af jer nok har læst troede mor at der var et galdestensanfald i gang.
Det var ikke tilfældet.
Da mor blev indlagt blev galdestensanfald ret hurtigt afskrevet.
Der har været en bred vifte af teorier om hvad der var galt ud fra symptomerne smerter og et galoperende infektionstal der var oppe på 360 (hvilket er meget højt)
Nu er det fundet ud af det højst sandsynligt er Divertikulit der er synderen. Efter en god antibiotikakur er infektionstallet “nede” på 133 og det går en del bedre.
De beholder mor indlagt foreløbigt som minimum weekenden over.
Mor er glad for jeres hilsner.