Sikke et godt match! Ældstesønnen havde inviteret mig til at tage nogle veninder med i hans store VW Multivan, på udflugt til Herning, hvor han skulle købe stof, puder og meget andet til sin nye store hobby: syning og broderi på symaskine! (Han laver nogle fantastiske ting, bl.a. til bilen).

Han og veninderne kendte slet ikke hinanden, men det kom de hurtigt til, og vi havde en skøn og sjov dag sammen!Vi besøgte både Kjølkær Stof samt Stof & Stil, og de 2 butikker supplerer rigtig fint hinanden, så der blev købt ind begge steder med god tid til det hele!

Sluttelig spiste vi en super lækker frokost i Café FRY i Herning Indkøbscenter – det ku’ vi godt forestille os at gentage!

Tak for en dejlig tur og godt selskab til alle!

Jeg var på udflugt i dag til Hejnsvig, hvor Projekt Puttetæpper har sit årlige Tæppetante-træf lørdag 26. september, for første gang uden min deltagelse. Jeg ville gerne have været med (selv om jeg er stoppet i styregruppen), men datoen er pga Corona som så meget andet flyttet. Og den dag skal jeg noget andet, som ikke kan laves om.

Men jeg havde en del UFO’er, stof mm, som skal udbydes på “Tag-selv-bordet”, og så havde jeg lovet at fotografere de puttetæpper, der allerede ligger klar til udstilling – og der viste sig at være hele 45 flotte puttetæpper! Allerede inden alle tæppetanterne kommer med masser af tæpper, som de plejer! Det var en hyggelig tur, og altid dejligt at være sammen med Birgith!

Og så skal jeg sørme på udflugt igen i morgen, hvor ældstesønnen har inviteret på stof-udflugt til Hammerum og Herning – og jeg måtte gerne invitere 3 syveninder med! Det skal nok blive en oplevelse! 4 patchwork-quinder + den syglade søn – han kommer ikke til at kede sig!

Den Ditzy Donut SWAP, jeg startede op på Facebook for ca 1 måned siden, fik sit første resultat i går, da jeg “swappede” de 234 blokke, jeg havde modtaget fra 28 deltagere, og sendte dem tilbage, sådan at de får samme antal (så ingen bliver snydt) og i de samme farver, som de selv har sendt.

Man må sende 2 – 5 sæt – 1 sæt består af 2 blokke – og farverne er enten PANG-farver + sort eller PANG+PANG. Der var langt flest af dem med sort, så jeg håber, at der bliver flere deltagere i den anden kategori næste gang, for ellers bliver det de samme, der swapper med hinanden!

Jeg ved det fra tidligere – men jeg bliver stadig forbavset:
Jeg havde sat grænsen for antal deltagere til 60, velvidende at der er nogen, der aldrig sender noget, men bare gerne vil være med på sidelinjen!! Da der var vild tilstrømning, bad jeg deltagerne skrive, om de agtede at sy blokke, eller bare ville være med på sidelinjen?

Det fik til resultat, at jeg kunne tage imod tilmeldinger fra 95! – og af dem var det kun de 60, der ville sy blokke!

Og var der så 60, der sendte blokke? – nej, der kom blokke fra 28!

Nå men det må de jo selv om – dem der sender, modtager, og så er den ikke længere, ingen mister noget. Der er nogen, der har skrevet, at de først kommer i gang til oktober-SWAP’en, og det er jeg spændt på! Hvor mange?

Jeg delte de 28 kuverter i 3 grupper, så kunne de være på bordet. Dem med PANG-farverne holdt jeg i én gruppe og byttede dem, så det passede med antal i forhold til, hvor mange de havde sendt.

Gruppe 2 og 3 på samme måde – se billede. Så går jeg rundt om bordet med 1 stak blokke, som er hæftet sammen i sæt med 2, og lægger 1 sæt på hver kuvert, indtil der er det antal, der skal være – og så forfra! Det går op! Det skal det jo!

Og så i kuverterne, modtagerne har selv sat porto på, og jeg kontrollerer antal og skriver navn og antal på min liste, som jeg lægger ud på gruppen, så alle kan se den.

Det kan godt være svært at få antal til at passe med en bestemt porto, det har vi skrevet sammen om på gruppen, og der er nogen, der har bedt om lov til at sende antallet for flere måneder, hvor de selvfølgelig også sender flere kuverter med til mig. Og det fungerede fint i går!

Så nu er jeg spændt på at høre reaktionerne, når de modtager blokkene.

Jeg synes, det er sjovt, og jeg har det jo sådan, at når jeg har gået og “ladet op” til sådan en proces, så er jeg enormt lettet, når det kommer til at gå planmæssigt! Så jeg har det så godt i dag!

Jeg har så også lige afleveret mit bidrag til et syprojekt for polioramte i Sierre Leone, hvor “Ingeniører uden grænser” har bygget en erhvervsskole, men de intet har at arbejde med. Når man så går sin systue efter, så er der selvfølgelig ting, som man godt kan undvære: en masse sytråd, et gammelt, men velfungerende strygejern (har købt nyt Oliso), et par sakse, en masse småting, og en lille symaskine, som ikke helt fungerer, men den kan sagtens laves, og jeg får ikke brug for den mere, efter at jeg købte min lille Janome som “ud-af-huset-symaskine” sidste år.

Så nu kan jeg tage fat i mit lidt forsømte projekt med lukkekanter på nogle puttetæpper til børn på julemærkehjem, som jeg gør færdige!

Det er enormt tilfredsstillende at få sådan noget fra hånden efter min lange corono-passive periode, hvor jeg ikke havde energi til noget!

Nøj, hvor er jeg glad – og det er Christina også!

Er hun ikke sød? og er blusen ikke flot til hende?

Jo, men den har også en historie: Blusen er en “Sunday Tee”, strikket efter Petite Knit’s opskrift og med Geilsk Bomuld og uld.

Den er bare ikke strikket til Christina, men til mig = Christinas gamle Farmor! Og jeg var simpelthen så glad for den! Indtil den filtede en lille smule i vask og dermed blev en lille smule for lille til mig.

Jeg har prøvet at gøre den våd og strække den, men det hjalp ikke! Og det har virkelig ærgret mig – indtil jeg fik den idé at vise Christina blusen. Og da hun syntes, den så lækker ud og prøvede den, var ingen af os i tvivl!!!

Den er så flot til hende, hun vil gerne have den kort og lidt vid, og hun var hurtig til at stoppe den lidt ned i bukserne, som det er moderne p.t. Og hun synes, den er lækker at have på, kradser ikke og er lun, men ikke for varm!

Dejligt at se den i brug!

…så er det, når jeg har lavet et stort arbejde, og systemet så ikke virker!

Jeg er blevet bedt om at skrive en artikel til Kludemagasinet, og fik endda lov at overskride deadline – fordi det ellers ikke var muligt. Til gengæld har jeg knoklet med materialet og har – synes jeg selv (og andre, der har læst det) – fået et godt stykke ud af det.

Jeg har også taget en masse billeder og brugt megen tid på at redigere dem.

Og så !!!!! virkede mailprogrammet ikke! Et tip om, hvordan jeg kunne komprimere billederne virkede sådan, at det tog TIMER !

Til sidst var jeg ved at nå det røde felt mht tålmodighed!

Men så tog jeg en beslutning og slukkede for hele l….t og loggede på igen.

Og så virkede det bare med det samme! Hold nu lige op, jeg kan slet ikke falde ned igen!

Men nu er samvittigheden i orden, alt er sendt, og nu er det så op til redaktøren at sortere og bestemme, hvor meget, der er plads til.

Jeg er færdig med min Sunday Tee fra Peteite Knit i Uldfeens skønne Tussah silke – ja dvs jeg manglede lige en ende i at have nok til aflukning! Men heldigvis har jeg strikkeprøven! Så den redder mig!

Der var nok – nu har jeg lukket af og kan hæfte ender og (hånd)vaske – jeg tror, jeg bliver rigtig glad for den, ikke mindst som “overgang-bluse” i efteråret.

…jeg skulle have købt et LOTTO-lod !

Normalt er jeg ikke særligt heldig – og så dog ! Engang imellem vinder jeg ! Og det kunne have været i går.

Vi har her i andelsboligforeningen nogle fælles aktiviteter – fællesspisning, strikkeeftermiddage – og 2 gange om måneden spiller vi BANKO i Fælleshuset om små pakker, vi selv medbringer.

Det har jo ligget stille, siden Corona-krisen brat satte en stopper for alt fælles aktivitet i marts! Og først nu ses vi på den måde igen – incl sprit! Vi har haft den første fællesspisning, og i går mødtes de faste bankospillere igen – Åahh – det var dejligt!

Og det var så åbenbart min heldige dag! Vi var 8, så der var 8 chancer for banko på 1 række – og jeg fik banko 6 gange!!! Det har jeg da aldrig prøvet før. De 2 gange var ovenikøbet på én gang, altså banko på 2 kort samtidigt!

Heldigvis har vi en uofficiel aftale om, at vi kun kan vinde 2 gange = 2 pakker. Og dem fik jeg temmelig tidligt i spillet. Men selvfølgelig fortsatte jeg med at spille med, ellers er det for kedeligt. Og det blev sjovere og sjovere at “hviske”: BANKO!, selvom det ikke gav gevinst !

Sidste omgang gælder hele pladen med en flaske vin som gevinst – men den vandt jeg (heldigvis) ikke. Det kunne næsten have været pinligt!

Det er en hyggelig eftermiddag, hvor vi får kaffe og kage bagefter – incl. snak bruger vi mere tid på det end på spillet ! Vi skiftes til at bage kage, og i går havde jeg påtaget mig kagen, fordi jeg har nogle dejlige vin-rabarber, jeg gerne ville bruge. Så det blev en kæmpestor rabarber-kage med marcipan og mandler, den var helt varm, da jeg gik derover, for den var så stor, at den skulle have ekstra bagetid!

Og nej: jeg købte ikke et LOTTO-lod ! Jeg spiller aldrig!

Diki er kommet sig fint efter narkose eftervirkningerne i går – bare lige undtaget stemmebåndende!

Der kommer pivelyde, når han vil “snakke”, og han kan næsten ikke gø! Det lykkes engang imellem, men da svigerdatteren var her i formiddag, og han gerne ville give hende sin sædvanlige glade velkomst, blev det meget stille!

Det går over!

Diki har været hos dyretandlægen! Han skulle have en tandrensning og et eftersyn, og det kan jo kun foregå i narkose. Det er første gang, han er hos “tandlægen” = vores dyrlæge, det har ikke været nødvendigt, og det var da også kun fortænderne, der trængte. Men eftersynet viste, at han har et par kindtænder, der er løse og muligvis generer ham, så de skal ud en anden dag, de kan godt give problemer senere.

Narkosen gør ham sløv og træt resten af dagen, men han var rastløs og kunne ikke finde ud af, hvad han skulle gøre af sig selv! Endelig er han faldet til ro og i søvn midt på gulvet – ikke i hverken sofaen eller hans nat-kurv, som jeg ellers forsøgte at lægge ham i!

Han må gerne spise og drikke, og han ville gerne have lidt mad og en masse vand.

Jeg kan jo ikke lade være med at pylre om ham! Den blå forbinding kan jeg godt fjerne, når han vågner, det dækker over, hvor kanylerne sad.

Jeg håber, der kommer lidt flere varme dage – så jeg kan indvi den lette, lækre “Anne-top”, strikket i Uldfeens Mulberry silke og Pima bomuld – 1 tråd af hver.

Opskrift: Uldfeen.

Den tog lidt ekstra tid, for jeg dummede mig gevaldigt undervejs! Jeg har, som jeg ofte gør, strikket med vendepinde for at få den højere i nakken, og derefter mønsteret. Godt så langt! Men da jeg havde sat masker af til ærmer og var kommet ca halvvejs på bullen, opdagede jeg, at jeg havde fået halsen vendt, så nakken sad i siden!!!

ØV og øv! Jeg ville ikke trevle mønsteret op, så i stedet strikkede jeg færdigt og pillede halsen op! Det var altså ikke helt nemt, for det var jo omvendt af strikkeretningen (strikket fra oven og ned), men det lykkedes at tage maskerne op og strikke en ny hals – og nu er det kun mig selv, der ved det! (eller…) Det kan i hvert fald ikke ses, selv om der blev noget mere at hæfte!