Åh, en dejlig følelse! Jeg gjorde det: Jeg gav Diki et bad!

Det er hårdt for mig. Han bliver badet i brusenichen, og jeg står bøjet over ham, mens han bliver bruset, vasket med en lækker hunde-shampoo, bruset igen og gnedet ind i en duftende hunde-conditioner – og så bruset igen!

Og så kommer det sjove, når han bliver frotteret i flere store håndklæder, det elsker han! Jeg vil ikke påstå, at han elsker at blive badet, men han finder sig i det.

Bagefter ruller han sig på gulvtæpperne, kommer og bliver frotteret lidt mere – og selvfølgelig får han belønning. Denne gang var det nogle lækre kiks af fisk, jeg dryssede ud på terrassen, så han kunne finde dem.

Og så bliver han rost og rost og kælet, og han er så glad og stolt! Han ved bestemt godt, at han er lækker. Og sådan en dag som i dag, hvor han kan tørre udenfor i varmen, så er det jo dejligt. Børstningen venter vi med, men den er ikke noget problem mere, han nyder det faktisk!

Og jeg? Jeg har det fantastisk, selv om jeg har ondt i ryggen og sveder! Det var godt, jeg tog mig sammen, jeg kunne jo godt se, at han også har det varmt.

Sådan en varm dag som i dag, skal man vælge, hvad tiden skal bruges til?

I går valgte jeg at arbejde ca 1½ time i haven – det fortrød jeg – jeg var ved at gå i opløsning! Men jeg fik da fyldt den grønne spand, som blev tømt i dag. Resten af dagen lavede jeg “ingenting”. Faktisk måtte jeg ty indenfor, efter at jeg havde spist min frokost i skyggen af min nye parasol på terrassen.

Heldigvis har jeg et hus, der er dejligt køligt, bare jeg lukker et par døre og vinduer op, så jeg kan godt sy eller strikke indendøre, uden at det bliver for varmt.

Måske skal jeg lige køre en lille tur ind til datteren med de sidste, store rabarber, som hun kan putte i fryseren – min er for lille, og det er også meget begrænset, hvad jeg bruger rabarber til nu om stunder. I “gamle dage” med huset fuld af mand og børn ville jeg have bagt lækre kager. Søren ville nok have valgt rabarbergrød, men det har jeg ikke gjort så meget i. I hans familie fik man rabarbergrød eller rødgrød i haven om aftenen, når det var sommer, i stedet for aftenkaffe.

Men jeg kunne også gøre noget helt andet: jeg kunne give Diki et bad, det ville være dejligt for ham at lufttøre!

Der er nogle dage, man frygter. I dag var en af dem, jeg sov dårligt i nat med uro i kroppen.

Vi har begravet vores nabo i dag, kun 59 år gammel, efterladende 2 meget gamle, skrøbelige forældre. Det var ikke en god dag!

Men når det nu ikke kunne være anderledes, så blev dagen smuk! Vi flagede selvfølgelig på halv på vores store flagstang (hvor er det svært at bedømme, hvornår “halv stang” er rigtigt), og en stor del af naboerne var med i kirken sammen med mange familiemedlemmer og venner.

Vi skulle sidde med afstand, så bænkerækkerne var spærret af med et tov for hveranden, og man skulle sidde sammen med nogle, man kendte og ikke for mange. På et tidspunkt satte man stole op udenfor kirken, men præsten talte omhyggeligt efter flere gange, og så fik vistnok de fleste af de sidste også lov at komme ind.

Præsten talte meget smukt og personligt om afdøde og hendes liv og sygdom, hendes omsorg for forældrene og hendes hunde.

Og man kunne mærke, at det var en familie, der var fortrolige med kirken og gode til at synge, så sangen fyldte kirken.

Det samme gjorde sig gældende ved mindesammenkomsten i forsamlingshuset i deres hjemsogn. Og der er noget befriende ved at synge sammen, og sammen med mennesker, man er fortrolige med.

Så nu kom vi igennem på en god måde, og vi kan kun håbe, at der vil blive sørget godt for forældrene fra hjemmeplejens side – for de får det hårdt, nu hvor de har mistet deres eneste barn.

Babytæppe til Clara – naboers nyfødte barnebarn. Det er sjovt at sy med trekanterne, skåret med special lineal. Laila har quiltet det for mig på long-arm-maskine på Depotgården.

Det har været menuen i dag, hvor jeg omsider traf en beslutning og fik en “tolvårs tand” = den bagerste kindtand trukket ud!

Det gik helt utroligt flot! Tandlægen og jeg havde lige en lille snak først, om jeg skulle bevare den tand og få visdomstanden ud i stedet – men der er kæmpestor forskel på både omkostningerne og processen, idet visdomstanden, der “ligger ned”, i så fald skulle fjernes ved en operation på Implantatscenteret i Brædstrup. Hvis jeg kommer til at savne den tand, kan jeg få et implantat i stedet – nu må vi se.

Det er helt utroligt, hvordan man kan bedøve nu om stunder! Jeg har altid forsøgt at undgå at blive bedøvet i munden, jeg syntes, at “stikket” var værre end f.eks. en smertefuld udboring af en tand! Men nu mærker man det overhovedet ikke, og min tandlæge er meget omhyggelig og giver bedøvelsen á flere gange, før hun går i gang med at fjerne tanden.

Da bedøvelsen dampede af, fik jeg da ondt, indrømmet, men et par panodiler kunne klare det. Og så gik jeg lige over til flydende kost, i hvert fald i dag.

Regningen er betalt (det er noget af en timeløn!), nu kan jeg så vente på tilskudet fra Danmark!

…så må man selv finde ud af det!

Og det gør jeg så – men det tager tid – meget tid og meget pilleri!

Jeg var mere end halvvejs på min nyeste bluse, “Anne-top” (strikket oppe fra), da jeg opdagede, at: de strikkede vendepinde til forhøjet nakke havde jeg fået vendt forkert, så forhøjningen sad i den ene side af halsen! (Har desværre ikke taget billede).

Så nu har jeg brugt 2 dage – eller noget af 2 dage – på at pille op oppefra! Og da der både er en hulrække og vendepinde, så skal jeg hilse og sige, at det er ikke nemt!

Men nu har jeg fået maskerne på rundpind igen og skal strikke den mistede hulrække samt strikke hals/nakke og en retrillekant (som ikke er i opskriften, men selvvalgt).

Se nu bare, når fætrene Christian og Victor laver film sammen – det er helt vildt!

Super V mod Lord Tin

Christian er Victors store helt! Og det er ikke første gang, de laver film sammen.

Det er så hyggeligt at være sammen med Linnea – en god frokost på Café Dolly i Horsens, og en dejlig eftermiddag i hendes skønne lejlighed på 6. sal ved Havnen.

Vi ser og snakker om patchwork, og i dag så og snkkede vi også om garn, for Linnea strikker også, bl.a. de smukkeste sjaler i tynde, bløde garner. Jeg havde lovet at præsentere hende for Uldféens utroligt lækre garner og havde taget en stor pose med!

Selvfølgelig faldt hun pladask for dem! Og jeg har lovet at hjælpe hende med at indkøbe nogle – Linnea bruger nemlig ikke selv PC, og garnerne kan kun købes i Uldféens web-butik. Det bliver spændende!

Linnea havde syet 2 smukke puttetæpper, som jeg videreformidler, og jeg fik også 3 flotte toppe med til quiltning. Hendes hænder har det ikke så godt, så hun kan ikke selv quilte så mange, som hun syr!

Disse 2 har hun maskinsyet med mange små trekanter, og håndquiltet.

Jeg er som altid vild med Linneas tæpper! Hun har syet rigtig mange puttetæpper til børnene på julemærkehjemmene, siden hun og jeg blev enige om, at hun skulle være tæppetante i 2011.

Sorg og glæde følges ad!

Dagen i dag vil jeg mindes som den dag, hvor en af mine yngre naboer her i senior-andelsforeningen forlod os uventet! Det er så trist og et chok, når én, der er tæt på en, pludselig dør. Endnu værre er det, at hendes gamle forældre også bor her i et hus tæt på hende – et frygteligt chok for dem mest af alt!

Når man dør uventet og alene, kommer der ambulance, akutlæge, politi og kommunens lig-bil til sidst, det fyldte ubehageligt op på pladsen mellem vore huse, men da de alle var kørt væk, fik vi sat flaget op på halv – i det værste blæsevejr, vi har prøvet, siden vi fik den nye flagstang.

Det er, ligesom man ikke kan komme videre efter sådan en trist begivenhed – det bliver ved at køre i hovedet! Vi har prøvet det før, men da var det en gammel dame. Nu skal de så finde ud af årsagen.

Men jeg havde en aftale hos tandlægen, efter at jeg har haft tandpine flere dage i de sidste uger. Og ganske rigtigt viste det sig, at jeg havde et hul, der først blev synligt på et røntgenbillede, fordi en visdomstand, der næsten ligger ned, skygger for det. Og nu skal jeg så tage stilling til, hvilke af 2 onder, jeg skal vælge: den ene eller den anden skal ud, fordi hullet ikke kan repareres, som de ligger! Og der er gener ved begge valg.

Men så fik jeg lige en dejlig overraskelse af “Uldféen” – Anne, som farver de skønneste garner! Hun havde salgsaften på Facebook i går aftes, og jeg sad 2 timer med fingrene på tasterne, for at skynde mig at sige “ja tak”, når der kom garn i en speciel farve, eller en matchende farve til denne (som jeg kun har 1 fed af) og som det skal strikkes sammen med:

Det kom bare ikke! Der var masser af skønne garner, men ikke lige det, som jeg ønskede! Den er nemlig for tynd at strikke af alene, så det skulle være et matchende garn.

Jeg kender efterhånden Anne så godt, at jeg jeg godt kan skrive til hende, hvad jeg manglede, og nu kom der så en besked fra hende med et billede:

“Kan du bruge dette?” Af uransagelige årsager var det ikke kommet med i “salgs-paraden”, selv om det var klar og var fotograferet til præsentation!

Så JA! – nu er det mit, og jeg glæder mig til at strikke endnu en sommerbluse, formentlig bliver det “Sunday Tee” fra Petete Knit.

Det hører måske med til historien, at jeg havde fundet et andet…

…som kan passe sammen med det første garn en anden gang!

Så humøret fik lige en lille tak opad igen.

Vi fejrede yngstesønnens 49 års fødselsdag i lørdags, hvor han rigtig foldede sig ud med lækkerier.

Han har altid været god til at lave mad og går meget op i det, og han mener, at jeg har efterlyst “noget særligt”, når jeg kommer på besøg!

Så vi startede til morgenmad med hjemmebagte rundstykker, der var bagt med enzymer og koldhævede fra fredag aften. Hold nu op, jeg har aldrig fået så sprøde og fyldige rundstykker før – og så lige fra ovnen!

Til aftensmaden havde han 2 store griller i gang: Den ene med super mør oksekød Terres Major, og den anden med svinekød fra Sortfodsgris Iberico Secreto ! UHMM hvor var det lækkert!

Dertil helt friskbagte flutes og en kæmpe salatbar, som svigerdatteren stod for. Der var bl.a. hjemmeavlede tomater af flere sorter (de smager altså anderledes), agurker, ligeledes fra eget drivhus og peberfrugter + flere forskellige bælgfrugter mm.

Det smagte skønt altsammen – og jeg fik også en “madpakke” med hjem søndag!

Jeg glemte bare at tage billeder ØV – det så nemlig også godt ud!