Igen! – 6. vinter i træk har min flotte Kamelia klaret vinteren uden anden beskyttelse end et hushjørne og et et tagudhæng. Og nu svulmer knopperne:

Den første er ved at springe ud!

Der er MANGE knopper, så jeg glæder mig og undres igen over, at det lykkes! Men jeg passer også godt på den, vander ikke om vinteren, vander forsigtigt i det tidlige forår og trækker den kun lidt ud fra det beskyttende tagudhæng, når der ikke er risiko for frost – og ind igen hver aften!

Det er så fantastisk, at det lykkes! Jeg mener, at min Kamelia er ca 17 år gammel, og den fulgte mig, da jeg flyttede her til for 5½ år siden. Før den tid var den indendøre om vinteren, men det har jeg ikke mulighed for her, og heldigvis går det godt!

Det skal selvfølgelig passe sammen!

Sønnens Genny (Segway el-kørestol) er blevet malet i samme farver som hans VW Multivan! Og letvægts-kørestolen er også rød/hvid med nye hynder i sort med røde tittekanter ligesom transport-kufferten, som han selv har syet på min symaskine – en ordentlig mundfuld, når han ikke har syet på symaskine siden han var dreng!

Men det funker altsammen!

Jeg synes helt ærligt, at vi er et par seje gamle koner, der hejser flag her i bebyggelsen, når nogen har fødselsdag!

Det kræver i hvert fald en hel del i dag med den blæst, vi har – men ellers flot vejr til at flage! Jeg har skævet der ud et par gange, om flagstangen holdt – men det gør den, selv om den tager nogle udsving!

Til lykke med dobbeltfødselsdagen til 2 af naboerne!

Påskefrokost hos “Gud” i hendes sommerhus på Sjælland og sammen med hendes gudbarn = Victor gav Victor en chance for at prøve en spændende transport med Farbrors flotte bil, som han fik lov at lifte sig selv op i (godt hjulpet af bilens ejermand = Farbror). Fætter Christian forevigede:

WAUWW! sagde Victor, som fik demonstreret hele bilen, incl. de elektriske døre, forsædet, der kan drejes osv, det var en oplevelse!

Uh, jeg har ventet siden kl 6 på at kunne hente Diki hjem fra sin kærlige pleje hos Bodil og BeBe!

Nu fik jeg lige billede af min skat, som venter på at komme “hjeeemm”! Jeg kan ikke vente!

Det er da utroligt, hvad medicinalfirmaer kan finde på for at få penge ud af lommerne på os, der bruger nødvendig medicin!
Jeg har i over 16 år dryppet øjne mod sygdommen Grøn Stær, som dermed ikke udvikler sig, men som ville gøre mig blind, hvis jeg ikke brugte disse dråber. Originalmedicinen er dyr, men som med så meget andet, bliver der udviklet kopi-medicin, som er helt lovlig, men koster betydeligt mindre.
Da jeg ville hente ny forsyning på apoteket, havde de dem ikke – og kunne ikke skaffe dem! Faktisk fandt den søde dame frem til, at der først kom ny medicin i juni eller juli! Det ville være meget dårligt for mine øjne.
Men hun fandt heldigvis ud af at kontakte et samarbejds-apotek, der havde dråberne, som blev reserveret til mig.
Det viste sig, da jeg hentede dem, at de kostede ca 4 gange så meget, som de kopi-dråber, jeg plejer at købe! Jeg har aldrig betalt så meget for dråberne!!! Så jeg spurgte, hvordan det kunne være?
Forklaringen er, at der af en eller anden grund ikke er kopi-medicin af den slags til rådighed p.t., og det benytter medicinalfirmaet sig af og hæver prisen! De kan regulere priserne hver uge, og det gør de så.
Jeg troede først, det var en misforståelse vedr. det tilskud, man får – for mit vedkommende i øjeblikket 50% (det ændrer sig i løbet af året) – men nej, jeg måtte selvfølgelig betale den ublu pris – jeg skal jo ikke risikere at miste synet!
Horribelt!!! Jeg er rasende – men hvad kan man gøre?

Jeg er igen blevet spurgt efter opskrift til den hæklede hundekurv, som bl.a. Dikis opdrætter Susan laver. Den er oprindeligt fra bladet “Tibetaneren”, som ikke udkommer mere.

Vi havde besøg af “Skjortedamerne” i Lillebælt Quilterne! Det er noget af det mest underholdende OG imponerende, jeg har oplevet i patchwork-sammenhæng!

De 2 – man må godt kalde dem ældre – damer er eksperter i at sy patchworktæpper af genbrugsskjorter! De underviser i specialet og drager land og rige rundt, sammen med deres hjælper, og viser tæpper – samt fortæller! Og de har megen humor!

Man kan virkelig også lære meget af dem! Jeg har altid elsket tæpper, syet af skjorter – MEN jeg lærte nu, at den “perfektions-forskrækkelse” jeg som mange andre lider af, kan man godt glemme, når man syr af skjorter! Jeg synes, det skal være lige og ens og hver enkelt del helt snorlige i tern og striber – det, ved jeg nu, har ingen betydning! Tæpperne bliver meget mere levende og interessante, hvis man er lidt ligeglad og går efter forskelligheder!

Hvor er de charmerende, deres tæpper! Og man skal bruge MANGE skjorter i hvert tæppe, for at det ikke er kedeligt.

Se selv:

Dette vil jeg gerne prøve at sy – billedet er ikke så godt, men se nærbilledet:

Demonstration af “slagtning” af en skjorte: det tager 4 minutter! Og så bliver stykkerne rullet på en gammeldags rulle!

En fantastisk inspirerende aften!

Vi får rigtig mange fine puttetæpper i Projekt Puttetæpper – og normalt har vi godt styr på, hvem der syr dem, eller hvem, der syr en top (oversiden), og hvem der quilter og gør tæppet færdigt.

Men for et par dage siden kom der én og afleverede dise 3 meget flotte tæpper sammen med en seddel med et navn.

Det viser sig sig nu, at der er sket en fejl et eller andet sted undervejs, for jeg har været i forbindelse med hende, der står på sedlen, og hun kender ikke de 3 tæpper!

De er afleveret på en messe for 1½ år siden – ikke til en fra Projekt Puttetæpper – så det kan blive svært at finde ud af!

Ja, det var en næsten uhyggeligt aktiv uge i sidste uge – og som det ofte går for mig, så tager jeg en slapper-uge bagefter! Ikke bevidst – men der er bare ingen energi!

Måske er der ikke noget at sige til det – jeg glemmer bare hele tiden, at jeg har nået en ret høj alder, og så skal der åbenbart kompensation til!

En slapper-uge indebærer som regel en del strikning! Så slapper jeg af, men har alligevel noget mellem hænderne. Og det betød, at jeg fik strikket min 5. ID = “Ingen Dikkedarer”. Denne gang med striber! Jeg begyndte på den for ca ½ år siden, så måske er det næsten en UFO? I mellemtiden har jeg strikket et “Mary-svøb“, et “Nessi-tørklæde”, som ikke er pænt, så det bliver trævlet op ved lejlighed, 6 hjemmegjorte julegaver, samt flere par strømper og lidt babytøj. Så jeg har da ikke siddet på hænderne! Denne gang hhar jeg strikket ID i striber i tynd uld + en følgetråd i morbærsilke, der følger i alle striberne.