…hvor jeg slet ikke havde tid, fordi jeg skal have gæster de næste dage!

Men jeg lod mig overtale, da Diki blev inviteret med! Og vi havde en rigtig dejlig dag, hvor vi først besøgte bunkermuseet Tirpitz i Blaavand. Det er virkelig imponerende! Jeg har besøgt Tirpitz for mange år siden, da det var en kæmpestor ruin af en bunker med rester fra 2. verdenskrig, og børnene kunne rende rundt mellem betonvæggene.

Nu ligger Tirpitz der stadig som grum ruin, men under og ved siden af er der mange forskellige museer, spændende udformet og alle med en masse små historier, som man kan høre i den udleverede audio-radio. Der er også ravmuseum – det er jeg vild med!

Diki måtte desværre ikke komme ind i Tirpitz, så han måtte prøve noget nyt: at være alene i en fremmed bil! Det var faktisk første gang, han kørte med i sønnens store WV Multivan. Men det gik så fint. Han blev fulgt hen til bilen i susende fart i snor fra Genny’en, det var sjovt. Og han lå så fint på hans eget medbragte tæppe.

Men han fik også en tur rundt om bunkeren med hele familien.

Og ligeledes ved “De 4 hvide mænd” udenfor Esbjerg, som Christian ikke kunne leve op til:

Og til sidst, mens vi spiste aftensmad i Øster Højst Kro i Sdr. Jylland. (Dagens ret om søndagen: flæskesteg med alt tilbehør for 58 kr! “Nogen” foretrak et kæmpe stjerneskud til det dobbelte!)
Ingen problemer der, Diki lægger sig til at sove, når han har spist sine godbidder, og så bliver han meget glad og kælen, når vi kommer igen!

Christian fik tilbudt at køre Multivan’en hjem! Det var han ikke sen til takke JA til! Pedalerne kan byttes om, så han kan køre den med højre ben, mens ejermanden kun kan køre med venstre ben. Ejermanden havde megen glæde af at indvi sønnen i de forskellige finesser!

Dejlig dag. Og jeg nåede, hvad jeg skulle herhjemme alligevel!

Svigerdatteren er glad for at spille BANKO i byens bankocenter. I dag har der været marathon-banko, og ved den lejlighed bliver der delt penge ud fra årets overskud til gode formål.

Hun var stolt over at kunne sende mig billede af en check, hun har del i at give:

Ja, det sker jo hele tiden, at min sofa er fuldt booket med tæpper og stof! (Den var ellers lige blevet tømt).

Der står endnu mere under arbejdsbordet! Og jeg får min søster på besøg nogle dage i næste uge, så sofaen skal gerne blive ledig!

Det er godt, jeg har en “ledig” weekend, så jeg kan få møbleret om! Og jeg har et stående tilbud om at komme til Hejnsvig med noget af stoffet, som alligevel skal deles ud ved det årlige Tæppetante-træf i juni. Birgith har heldigvis plads til opbevaring!

Efter tandlægebehandling i formiddags har jeg haft en stille dag herhjemme – ikke pga smerter i den forbindelse, det går faktisk helt godt – men jeg har haft så travlt de sidste uger, at det er dejligt med hjemmedage!

Det er Diki helt enig med mig i! Så nu vil vi gå tur i aftensolen!

Projekt Puttetæpper var så heldig at blive tilbudt en stand på AOH-messen i Lillebælthallerne, Middelfart i denne weekend.

Det var med lidt kort varsel, men vi er jo friske, så vi skulle nok få en stand op at stå!

Det hjalp Christian mig med torsdag aften, hvor vi hængte tæpper op, og stillede borde og stole parat, så det hele var på plads fredag morgen.

Og hurtigt fredag formiddag blev der fyldt op med flere tæpper og 3 af styregruppens medlemmer – nå ja, den ene og alle vores mønstre, som vi skulle sælge af, sad fast nord for Vejlefjordbroen pga en ulykke – men hun kom da frem!

Og der var stor interesse – ikke mindst fra mange, rigtig mange, ikke-patchworkere, som aldrig havde hørt om Projekt Puttetæpper, og som var meget imponerede, da de hørte om det.

Vi skiftedes til at være der, også et par tæppetanter tog en tørn, så det blev alt i alt en god weekend.

Jeg var heldig! Så Christian og hans far (ældstesønnen) kom og hjalp med at pakke det hele ned igen. Det er dejligt, at de vil hjælpe!

Da vi var på Julemærkehjemmet Fjordmark i sidste uge, var vi kørende i ældstesønnens næsten nye VW Multivan, handikap bil. Vi havde aftalt med forstander Lasse, at børnene skulle have lov at se både bilen og den “Genny” = Segway til handikappede, som Jan har som hjælpemidler.

Det var en stor succes! Efter aftensmaden gik vi først ud til bilen, der er en flot rød og hvid “varebil”, indrettet efter ejerens behov.

WOW, sagde en af drengene, hvem kører dig så? Det var et godt stikord til at vise, hvordan bilen virker med lift, automatgear, og speeder og bremse flyttet over til venstre ben. Sidstnævnte kan også klappes op og en anden kan bruge tilsvarende pedaler til højre ben.

Inde i Storstuen, hvor der er plads til alle, fortalte Jan om sit liv og sit arbejde som smed, mobil-kranfører og brandmand, før han fik dårlig hofte og blev opereret med så dårligt resultat, så han nu flere år ikke har kunne gå.

Den eldrevne “kørestol”, han har købt nu, svarer til en Segway, men bygget til at sidde på. Han demonstrerede, hvordan han styrer og kører den med kroppen, og hvordan den vælter, hvis strømmen slukkes.

Mon der var nogen, der havde lyst at prøve? Ja! Én modig dreng rakte fingeren op og klarede det fint efter instruktion.

Så var der andre, der også turde! Også Ida, som havde fødselsdag den dag!

Det var en rigtig god aften, hvor børnene kunne spørge om alt, hvad de ville vide, og alle hyggede sig!

Vi skal jo ud og gå, også selv om det regner! Nu er han lige nyklippet, så det kan godt være, at han bliver mere våd end han plejer! For det regnede da godt nok meget, da jeg lige skulle hente noget brød i Brugsen og tog ham med.

Men så var han (og jeg) heldig! For en af mine naboer var også i Brugsen og spurgte, om jeg var gående, for så kunne jeg få et lift! Det var Diki ikke ked af! Jeg var jo klædt på til det, men han har ingen frakke!

Han følger mig fra rum til rum! Og det er hyggeligt – også når jeg i disse dage har forrygende travlt!

Jeg har noget forskelligt skrivearbejde, og så ligger han lige ved siden af PC’en – jeg har en masse stof-skærearbejde ved hæve/sænke bordet, så kan han holde øje med mig. Jeg får gæster, der kommer med stof, dem skal han lige hilse på, så lægger han sig igen.

Nyklippet og fin, rigtig lækker! Og denne gang var der ikke noget af den “generthed”, han ellers har haft de første dage efter en klipning.

Så ringer telefonen – en mobil-telefon-sælger, som jeg hurtigt skræmmer væk – jeg gider ikke bruge tid på det! Så løber han lige med, men lægger sig igen.

Når klokken bliver ca. 12, stiller han sig ved siden af mig og gør opmærksom på, at det er spisetid! Han skal jo have et lille hjørne af mit rugbrød!

Jeg gør klar til at deltage i AOH-håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne i Middelfart i weekenden.

Jeg har aldrig oplevet en forkølelse opføre sig så skørt! Den voldsomme snue onsdag, hvor jeg ikke kunne lave andet end at pudse næse ustandseligt, truede med en af de forkølelser, jeg har engang imellem (senest for ca 1½ måned siden) med frygtelig hoste i mindst 1 uge. Almindelige papirlommetørklæder battede ingenting, så jeg gik over til at bruge en wc-rulle, og da jeg gik i seng, havde jeg en sådan ved siden af hovedpuden!

Men jeg fik slet ikke brug for den, for i løbet af natten forsvandt snuen!

Jeg var bange for at skulle blive nødt til at melde afbud til den workshop, jeg havde lovet at holde i Hedensted torsdag aften, men bortset fra en noget hæs stemme havde jeg det udmærket og gennemførte uden problemer!

Det er dejligt at komme til en patchworkforening, hvor man bliver inviteret med mellemrum, og hvor de er glade for, at man kommer!

Og nu er jeg fit for fight igen, efter bare 3 dage!

Jeg er blevet “overfaldet” af en frygtelig snue i dag! Min næse er en konstant løbende vandhane! Og jeg nyser ustandseligt!

Derfor har jeg ikke kunne lave billeder fra turen til Fjordmark i går, før nu.

Det var en dejlig tur, og det er altid sjovt at se alle tæpperne bredt ud på gulvet i hallen, hvor jeg kan fotografere oppe fra Svalegangen,

2 hold børn á 10 skulle have deres tæppe i går, og det er meget hyggeligt at overvære deres tur rundt på gulvet for at finde det tæppe, de aller bedst kan lide:

Når de har bestemt sig for et tæppe, bliver deres navn sat på og pakket i en pose, så de kan få det med hjem, når deres forældre kommer på besøg.

Der var travlhed i går, ikke bare med at pakke tæpper til turen i eftermiddag. Men også både på Depotgården og her hos mig, med at gøre de sidste tæpper færdige til at komme med.

Dette smukke tæppe syede jeg lukkekant på i går aftes.

Laila har netop syet det flotte tæppe med “Hidden Nine-Patch” mønster, og selvfølgelig selv quiltet og syet lukkekant!

2 damer i Egtved har syet disse 6 fine tæpper, som Aja og Laila har quiltet på Depotgården