Det sidder i maven endnu! Forskrækkelsen og lettelsen over, at det lykkedes mig at redde Alfred, en stor Berner Sennen hund, som Diki og jeg mødte i morgenmørket midt i trafikken på Erritsø Byvej.

Da jeg fik øje på ham, var han på vej over den stærkt trafikerede vej med børn på cykler og mange biler – sort og svær at se, hvis det ikke lige var pga hans størrelse – men helt upåvirket af trafikken!

Han stod lidt rådvild, men glad og logrende, midt på vejen, han var på eventyr! Jeg kiggede mig omkring, men han var ikke sammen med nogen, så jeg kaldte på ham, og heldigvis kender han os, for vi stopper tit op og snakker med ham og hans lidt ældre “bror”, når de står i deres forhave og gør voldsomt ad forbipasserende – men ikke os, for vi snakker jo med dem.

Så han kom heldigvis hen til os på fortovet og vimsede glad om os, det store bjerg, som han er. Vi må vist hellere følge dig hjem, sagde jeg til ham, så vi vendte om og gik tilbage og hen ad den vej, han bor på, og han fulgte glad med. Nåh ja, han smuttede da lige lidt ud på vejbanen igen, så jeg var glad for, at bilisterne åbenbart havde set os og kørte langsomt. Han havde ikke halsbånd på, så jeg kunne ikke holde ham.

Da vi kom til hans hjem, stod hoveddøren åben til haven, så jeg kaldte højt, indtil ejeren kom ud og tog imod Alfred – “din bandit!”, sagde han og forklarede, at han var lukket ud i haven for 2 minutter siden – nåh jah det var måske lidt underdrevet! Heldigvis havde han netop selv fortalt mig for et par dage siden, mens vi stod på hver sin side af hegnet om haven, at Alfred har fundet ud af, at han kan springe over hegnet! Ja, det var jo faktisk det, jeg huskede, da jeg mødte ham midt i mørket og morgentrafikken.

Min forskrækkelse meldte sig faktisk først, da jeg var kommet hjem. Jeg fik uro i maven og havde svært ved at “falde ned” ved tanken om, at jeg kunne have stået og set Alfred, det glade “læs”, blive kørt ned!

Godt, at vi kender hinanden, ligesom vi har mange andre hundevenner i nabolaget.

Den yndigste baby, man kan tænke sig, kun 5 dage gammel – født Nytårsaften! – har taget det Marysvøb i brug, jeg har strikket til hende.

Kæmpestort til lykke til de nybagte forældre til den lille pige.

Tak fordi I har overskud til at sende mig billeder allerede og givet mig lov til at vise dem!

Jeg kan godt forstå, at Victors Far (min yngste søn) er “pavestolt”, som han skriver på Facebook.

Victor fylder 7 år om 15 dage og går i 0.klasse. I dag havde han udtrykt ønske om at få boller i karry til aftensmad, og han ville gerne selv handle!

Hans Far fortalte, hvad der skulle bruges, og Victor skrev selv indkøbsliste!

Og så købte han ind – hvis der var noget, han ikke kunne finde, spurgte han personalet!

Hvis nogen har brug for hjælp (det havde jeg!), så har hans Far lært som spejder at lave kødboller af medisterpølse(!) og ris til – resten er da nemt – ikk’ ?

Han er dygtig, er han! Og så er han vant til at være med ude at handle!

Da jeg flyttede ind her, spåede mine børn, at der snart blev dannet en patchwork klub i Fælleshuset – det er ikke sket! Men der er da udsmykket med patchwork i den store stue, det er altid noget!

Derimod er det nu blevet et faktum, at vi har en strikkeklub! Og i dag var første gang i det nye år, at vi strikkede.

Det startede jo med, at der var nogen, der gerne ville lære at strikke sokker på rundpind med “Magic loop” og spurgte, om jeg ville lære fra mig. Selvfølgelig – og der var da også 3-4 stykker, der prøvede, men der er kun 1, der stadig strikker sokker på den måde, foruden mig.

Men det er jo ikke nogen tvang, at man strikker sokker, så der strikkes både karklude og sjaler, og så sokker, nu på 4 pinde!

Og så larmer vi! Der er ikke noget som kvinder i alle aldre, der kan fortælle og grine af hinandens historier!
I dag var det barndomshistorier, teenagehistorier – altså egne oplevelser – om strømper holdt oppe og fast til et livstykke med elastikker og knapper – om underbukser med lodden vrang – om søskendeskænderier – om manglende sexoplysning dengang, om reaktionen på at skulle have tvillinger – både egen og mandens (!), osv – hold da op, hvor det var sjovt! Alle kunne grine med – og det gjorde vi! Skøn eftermiddag!

Så blev det (endelig) hverdag igen! Nok med alle de hellig/fridage!

I går var Depotgården i gang igen, i eftermiddag strikker vi i Fælleshuset her. Det er godt at komme op af lænestolen! Jeg har ikke rørt sytøj i 14 dage, strikketøjet bliver motioneret, det er ren hygge.

Endelig kom den baby til verden, som jeg har strikket Mary-svøb til – det blev en lille pige, der valgte Nytårsaften til sin ankomst – det kan hun få meget sjov ud af i fremtiden! Hun skal også have en sød trøje i lidt større str. end de 2800 gram, hun vejer nu. Den er jeg næsten færdig med, og den bliver sød.

I dag har jeg været “bisse” på vegne af mine naboer, som er et par rigtig søde mennesker i 90’erne. De bliver tyranniseret af deres avis bud – og de er ikke de eneste, det er faktisk et stort problem for flere, og har været det i flere år, trods klager. De er meget kede af det, men kan ikke selv få sig til at ringe til avisen. Det er så heller ikke så nemt med den tlf.-sluse, man skal igennem med lang ventetid.

Men jeg ringede for dem, for jeg synes ikke, de skal finde sig i den måde, han opfører sig på: går ind og tager selv af deres clementiner f.eks., truer og dundrer på vinduet for at få en julegave, som de gav ham sidste år (det skulle de ikke have gjort!). Servicemedarbejderen, der tog imod klagen, var faktisk ret chokeret! Der ville straks blive gjort noget ved det, og jeg skulle love at ringe, hvis der sker mere af den slags.

Selvfølgelig vil jeg gerne hjælpe dem, den slags dårlig opførsel vil vi ikke have her i vores lille fredelige enklave!

Godt Nytår ønsker jeg familien og alle venner – med billedet af en skøn nytårsgave, jeg har fået i dag: 2 fantastiske orkidéer fra datteren.

De klæder både julestjernerne og mine “Georg Jensen”- stjerner, som jeg selv har skåret for efterhånden mange år siden!

Det var ikke trængsel og alarm at købe ind, men jeg startede også tidligt. Jeg har en nabo, der er lidt ukampdygtig i øjeblikket efter fald og operation før jul, så jeg købte dobbelt ind. Det gik fint. Det er lidt sjovt at købe ind efter en andens huskeliste, for det er ikke helt de samme ting, vi bruger – til gengæld er der dobbelt af andre ting. Vi skal jo hjælpe hinanden.

Vi er også heldige at bo et sted, hvor der ikke er meget fyrværkeri i utide, og Diki er heldigvis ikke i panik, som nogle hunde er. Men han vil ikke ligge ud på terrassen med et kødben, for det knalder jo alligevel lidt rundt omkring, og så vil han ind!

11 sorte håndklæder – 5 badehåndklæder og 6 alm. – fik jeg i julegave af mine børn/børnebørn!

Vi udveksler altid ønskesedler i familien og er normalt også ret gode til at holde hinanden a jour med, hvad vi har købt til hvem! Det kan godt gå galt, og især yngstesønnen er flere gange løbet ind i gengangere, når han pakker op. F.eks. fik han et år 4-5 livremme! Jeg fik 1 år 3 “stegesø’er”.

På min ønskeseddel i år stod 2 håndklæder og 1 badehåndklæde, sorte i en god kvalitet.
Og det ønske havde alle 3 familier benyttet sig af. Hvordan det så går op med 6 og 5 – ja, det var vist noget med et tilbud. Og alle 11 var købt i samme mærke og samme butik = Jysk.

Jeg er rigtig glad for dem, farven passer til farvene hvid/grå/sort på fliserne i badeværelset, og jeg har et skuffedarium med sorte og grønne skuffer, som er stemt af efter fliserne og de grønne håndklæder, jeg har brugt mest, siden jeg fik dem i fødselsdagave for nogle år siden. Nu kan jeg gemme de røde og gule håndklæder, som jeg alligevel aldrig bruger, væk og få fornyelse!

Vaskemaskinen har kørt 2 gange, og nu er det fint vejr til udendørs tørring.

Jeg fik i det hele taget dejlige gaver af dem allesammen, bl.a. et nyt betræk til mit store strygebrædt, som jeg har ledt efter i flere år, undertøj, ny thermo tekande, te. Og en dejlig taske i kernelæder.

Men overraskelsen kom i form af en kæmpestor pakke, som var afleveret her i en stor sæk, som jeg skulle transportere til Sjælland til juleaften. Den indeholdt en standerlampe! Jo, jeg kan godt se, at den, jeg har, er lidt leddeløs, så det er jeg glad for! Nu håber jeg bare, at giveren kommer og monterer den 😉

Efter en dejlig og hyggelig jul i Brøndby hos Victor og hans Mor og Far, blev det en ualmindelig ubehagelig hjemkørsel!

Fra før Ringsted til efter Slagelse var der langsom køkørsel, og så blev jeg advaret både i radioen og af sønnen, der ringede om, at det ville blive endnu værre på Fyn, hvor en stor lastbil var forulykket og væltet ind over midter-autoværnet, så der var spærret helt af, mens oprydningen stod på! (Gad vide, om chaufføren var faldet i søvn, for der var ikke andre biler involveret).

Heldigvis kunne jeg tanke benzin og komme på toilettet lige før Storebæltsbroen, eller var det gået galt!

Køen startede allerede over broen, og selv om mange fulgte rådene om at dreje fra mod Knudshoved lige efter broen, kørte både de biler og vi, der blev tilbage, den langsommeste kørsel, jeg nogen sinde har oplevet. 10 – 100 cm ad gangen, hold stille – og så igen. Jeg ville være kørt fra Nyborg Ø afkørslen, men Trafikradioen advarede igen og rådede til at bruge afkørsel 46 ved Langeskov. Jeg ved ikke hvad der var værst – det var i hvert fald rigtig slemt mellem Nyborg og Langeskov, hvor 2 rækker sneglede sig af sted. Og så er der jo altid nogle, der hele tiden skal skifte plads, og andre, der er så langsomme, at en bil kan snige sig ind foran…. ØV, hvor var det træls! Da jeg nåede afkørsel 46, delte politiet bilerne, så nogle kom fra, og andre blev guidet igennem en smal bugtet sti forbi ulykkesstedet, hvor oprydningen gav en lille smule plads – der kom jeg igennem. Men der var endnu en forhindring længere fremme, som satte farten ned igen.

Hold da helt op, hvor var jeg træt i hovedet efterhånden. Det tog 2 timer at komme de få km forbi Nyborg og Langeskov, så hvor jeg kørte til København på 2 timer i søndags, brugte jeg 4 1/4 time på at komme hjem.

Heldigvis har jeg en fantastisk tålmodig hund, som lå i sin kurv i bagagerummet og ikke sagde et eneste piv! Og jeg havde vand med, men turde ikke drikke for meget, for det skulle jo ud igen! Flere steder stod en bil “smidt” i nødsporet, mens chaufføren stod og tissede – den løsning har vi piger ikke lige! Men jeg kom tør hjem!

Dejlig jul med familie – og dejligt at være hjemme igen! Jeg er sikker på, at Diki mener det samme, selv om han var sød at have med på besøg!