Pakkeleg til Jul

Posted on by
Svar

Jeg synes, det er sjovt med den pakkeleg, der er ret almindelig ved julefrokoster – vi har selv leget den utroligt mange gange i familien. Første gang, jeg hørte om den – det må være mere end 30 år siden – var det en svigerinde, som var lærer, og som kom med en meget yndig skål, plantet til med forårsblomster, som værtindegave til mig. Hun fortalte, at da de legede den pakkeleg på lærerværelset til julefrokosten, havde en af hendes kolleger lavet en dekoration magen til denne, og den skiftede ejer ustandseligt! Så hun indså, at den var alt for svær at komme til at eje, men den kunne hun sagtens lave selv! Hvis hun derimod tog andre pakker, kunne hun få lov at beholde dem i fred! Smart tænkt!

Dengang kendte jeg ikke til den leg, men jeg “fik lov” at arrangere en hemmelig leg til julefrokosten på min arbejdsplads (hvor der ikke var meget “spræl”), og så lavede jeg alle gaverne selv – det kunne være en appelsin, men det kunne også være hjemmelavet julepynt. Og det blev en stor succes, som vi senere år gentog, men hvor alle havde pakker med.

Og i familien har det været tradition i mange år, først med lidt særlige regler for børnenes skyld, så længe de var små, men det har altid været rigtig sjovt, og altid med hjemmelavede eller billige gaver.

Forleden legede vi også pakkelegen til vores julefrokost her i andelsboligforeningen, til stor moro!

En anden slags pakkeleg deltager jeg i på en patchwork-gruppeside, hvor alle deltagere (vi er 89! tilmeldte) får en adresse, vi skal sende en patchwork relateret pakke til. Prisniveau og tidspunkt er fastlagt, og man må gerne snolde lidt og lægge noget ekstra i pakken.

Jeg har sendt en pakke med dette indhold til én i Silkeborg:

Og jeg har modtaget en pakke med dette indhold fra én i Odense:

Og som det fremgår, må man gerne pakke op inden jul!

Alle lægger billeder ud i gruppens albums på FB – det er ret hyggeligt!

Ikke planlagt tur!

Posted on by
Svar

Fik en tlf. opringning i går fra én, der er ved at flytte og har gjort op med sig selv, at hun ikke klarer at sy så meget patchwork, som hun har drømt om, og derfor har et stort overskud af stof, som hun gerne ville give til et godt formål, det gav lige en lille udflugt til Vejle.

Jeg havde fået Christian til at tage med som hjælper, for de 5 fyldte poser med stof + 2 ruller skulle bæres ned fra 3. sal! Det var hårdt nok at komme derop!

Men det var det værd, for det er virkelig lækre stoffer, som jeg glæder mig til at kigge nærmere på og senere dele ud til nogle tæppetanter!

Og giveren var meget glad for at kunne give sit dejlige stof i bevidstheden om, at der kommer skønne tæpper ud af det til børn, der har brug for lidt ekstra omsorg!

Julefrokost i Ussinggård

Posted on by
Svar

Så nåede jeg også torsdagens planer – og lidt til! Barnebarnet på 17 år skulle til ørelæge, og da der var over en måned til, at han kunne få en tid her i byen, fik han heldigvis en tid i Middelfart – og en god behandling til det døve og tilstoppede øre – men da forældrene er bortrejst til Sydens varme, trådte Mormor til og kørte ham. Det var forresten meget hyggeligt!

Og så skulle der dækkes op og gøres klar til julefrokost i Andelsboligforeningen Ussinggård. Vi skiftes til at sørge for de praktiske ting i forbindelse med den månedlige fællesspisning, og i år var jeg mellem dem, der havde lovet at sørge for julefrokosten. Maden får vi udefra, men der er alligevel meget at gøre med borddækning og – pyntning, servering og oprydning, samt ikke mindst pakkespillet.

Det gik rigtig godt, vi havde dækket et fint bord med husets nisser og julestjerner fra et andet arrangement. Maden var fortrinlig, vi havde lavet special aftale med Lucullus, så de ting, vi ikke kan undvære, var med, og noget andet var sparet – vi kan jo simpelthen ikke spise så meget!

Pakkespillet var rigtig sjovt, der var nok dobbelt så mange pakker som sidste år, og vi gamle mennesker løb rundt om bordet – hvis vi kunne! – nogle bruger rollator, og de fik selvfølgelig hjælp fra dem, der kan! Hvordan kan det være, at der altid er nogle bestemte pakker, der er mest rift om, selv om man ikke ved, hvad der er i? I år viste den pakke, der skiftede flest hænder og blev løbet mest efter, sig at indeholde éngangsvaskeklude og rengøringsmidler!

Og nu er oprydningen og rengøringen allerede overstået! Når man er 4, der hjælpes ad, går det fint. Og vi har også fordelt resterne imellem os, så jeg skal ikke indkøbe mad til de næste par dage!

Jeg har også klaret det planlagte punkt: besøg hos bandagisten for at få taget aftryk til nye indlæg, dem kan jeg ikke undvære.

Så nu står den på skrive- og billedarbejde til Projekt Puttetæppers julebrev, så vi kan få det sendt ud.

Det holder bare ikke!

Posted on by
3

Én ting hver dag….det holder selvfølgelig ikke!

I går var jeg til fodplejer – det er altid en fornøjelse og en nydelse! Og på vejen hjem var jeg forbi Ford-værkstedet, fordi min sædvanlige “chef-mekaniker” ikke kan reparere blæseren/ventilatoren i min gamle bil. Ganske rigtigt: der skal en ny ventilator til, og den kommer i næste uge, så jeg fik en tid til på tirsdag.

I dag har jeg, udover at være et par timer på Depotgården, overstået 1. og indledende del af en større omgang hos tandlægen! Det har jeg set hen til med megen nervøsitet, og det bliver da også en omfattende og dyr omgang, som først skal finde sted efter nytår. Men bortset fra nogle mistede plomber og en kindtand, der ikke kan reddes (den har også været miserabel i mange, mange år, men kan ikke repareres mere nu), så var der heldigvis ingen dybe tandkødslommer eller tegn på paradentose. Det er da altid noget!

Og så har jeg pakket forskellige ting, der skal sendes, så de kan komme af sted i morgen.

Men der er sandelig også en stor og meget glædelig nyhed: Min ansøgning til TrygFonden om støtte til Projekt Puttetæpper har givet et skønt resultat:

En mail fra TrygFonden fortalte, at de vil give os en donation på 10.000 kr  !!!!

Én ting hver dag!

Posted on by
4

Det passer mig fint, at det kun er én ting – udover det sædvanlige – jeg skal hver dag. Men det er så også 1 ting hver dag, der er ingen “fridage” !

I dag er jeg blevet klippet, og jeg er fint tilfreds med min “nye” frisør, som jeg overraskende fik for ca. 6 uger siden, da jeg sidst blev klippet og havde bestilt tid hos “Mette” – der viste sig at være en anden Mette, end jeg er blevet klippet af i 5 år! Jeg vidste ikke, at hun var stoppet (af forståelige grunde for at hjælpe en syg veninde).

Jeg er altid skeptisk, når jeg skifter frisør eller andre faste ting, men den nye Mette gør det rigtig godt, når hun klipper mit tynde pjusk! Vi snakkede iøvrigt om, hvorfor det er blevet så tyndt, og om der er noget at gøre ved det. Min lillesøster har skrevet til mig (ude fra Laos, hvor hun bor), at jeg skal få undersøgt, om det kan være symptom på underproduktion fra skjoldbruskkirtlen, som hun har fået konstateret. Det kan ses på en blodprøve, så det skal jeg have min læge til at kontrollere.
Min søster og jeg skriver flittigt sammen, det er dejligt, når vi ser hinanden sjældent, og vi drøfter af og til helbredsspørgsmål, for vi har nogle af de samme autoimmune lidelser, f.eks. Vitiligo = mangel på pigment, som er arveligt, og som vi begge har haft i mange år, hvor det langsomt har bredt sig – uden iøvrigt at give andre gener end kosmetiske, og så at man skal passe meget på i solen!

Jeg skal have undersøgt, hvornår man kan tilmelde sig ny læge, når grunden er, at ens nuværende læge sælger praksis for at flytte. Bliver man automatisk overflyttet til den/de læge(r), der har købt praksis, eller får man lov at vælge? Der er netop nu flere nye praksis startet op i Sundhedshuset (det gamle sygehus), og rygterne siger, at det er nogle af dem, der har købt den praksis, der nu er den eneste i Erritsø, så under alle omstændigheder har vi fremover ingen læge her, men må ind til byen. Og så vil jeg faktisk helst selv vælge!

Og så skriver jeg på det årlige Julebrev til alle tæppetanterne, en skik, jeg har overtaget efter den oprindelige starter af Projekt Puttetæpper, det er meget hyggeligt, og der sker jo hvert år nye ting i vores dejlige projekt. Så det skal jeg også arbejde lidt med både i dag og i morgen.

Heldig kan man da være!

Posted on by
2

Denne flotte bluse / tunika i A-facon med lille rullekrave har jeg været så heldig at vinde i en “konkurrence” på Facebook!

Den er virkelig flot og klæder mig godt til et par smalle sorte bukser.

Det var Butikken, Erritsø Butikstorv, der havde sat konkurrencen på Facebook for nogle dage siden, man skulle bare “like”, og det har jeg så gjort, uden at tænke mere over det, for jeg vinder ikke ret tit noget! Men der er jo også mange, der gør det samme.

Så jeg blev virkelig overrasket, da jeg blev ringet op fredag eftermiddag med besked om, at jeg har vundet! Jeg kunne faktisk slet ikke huske, at jeg deltog i den konkurrence! Men da jeg besøgte Butikken lørdag, kunne jeg godt huske den lækre bluse i farver, jeg godt kan lide! Og så passer den næsten på en prik – lidt for lang på ærmerne, men det kan jeg nemt ordne.

Værdi: 800 kr! Tusind tak!

Det var dét prik!

Posted on by
Svar

En lille time i venteværelset – men det er der jo ikke noget usædvanligt i.

En hyggelig rund vagtlæge var helt enig i, at jeg skulle have den vaccination, og han syntes, jeg var heldig, at der var kommet lidt blod, for ellers skulle han prikke hul!

Og så ville han da ellers gerne vide, hvad det var for en hund, jeg har – den kendte han ikke, så den måtte lige slås op! Og så fik vi en lille snak om hunde – så kørte Christian mig hjem igen.

Nu måtte jeg lige ha’ et par panodiler igen, og jeg er også blevet instrueret i, hvordan jeg prikker hul, hvis det dunker meget senere.

Stivkrampe vaccination

Posted on by
5

Det er dejligt med omsorgsfulde børn! Yngstesønnen mener, at jeg skal have en stivkrampe vaccination, for det er helt sikkert mere end 10 år siden, jeg har fået det.

Det mente vagtlægen også, og det kan ikke vente til på mandag og egen læge. Så nu kører Christian mig ind til Sundhedshuset, hvor jeg har fået en tid, så jeg kan få det stik + muligvis også penicillin. Man kan vist godt blive utilpas af sådan “et skud”, og jeg er i forvejen ikke så glad for at køre i mørke.

Dejligt med hjælpsomme børn og børnebørn!

AV – AV – AV!!!

Posted on by
2

AV – Diki kom til at bide mig! Det ku’ han ikke gøre for, det skete, mens vi legede en leg, vi leger som regel hver dag. Han kommer med et stykke legetøj, som jeg skal kaste, og så styrter han lykkeligt af sted for at “fange” det – og kommer med det igen, sommetider ryster han det voldsomt, hvis det f.eks. er en af hans bamser. Men det kan også være en bold, og denne gang var det et tyggeben, som han stak i hånden på mig, så jeg kunne kaste det. Men da han kom igen med det, var han så ivrig, at han bed i det samtidig med, at jeg tog imod det, og – åh for pokker! – så bed han i min tommelfinger, og ikke bare det, men tommelfingerneglen! Han bed helt igennem neglen, så det blødte! Og for susen, hvor gør det ondt! Han blev meget forskrækket, da jeg råbte højt – det var synd, for han vidste jo ikke, at han havde bidt i mig!

Jeg har trøstet ham, så han ved, vi er gode venner, og jeg har vasket fingeren og neglen godt med sæbe. Men det gør stadig ondt, og jeg gætter på, at neglen bliver sort?

Mon jeg kan strikke? Jeg er jo ved at strikke julegaver.

Puttetæppeudstilling på Nørrevang

Posted on by
2

I lighed med tidligere har Projekt Puttetæpper sagt JA til at udstille puttetæpper på Plejecenter Nørrevang i Stensballe, Horsens, i december og januar – og nu er det udvidet til også at være februar 2019. De er glade for de flotte og hyggelige tæpper!

I dag blev de hængt op i samarbejde mellem Projekt Puttetæpper og den gruppe, der syr patchwork på Nørrevang. Vi synes, det er blevet en flot udstilling, og tæpperne kom til deres ret på de brede lyse gange. Der var også allerede noget personale, der bemærkede, at lydene blev dæmpet.