Skolefest med Lanciers

Christina havde inviteret mig med til skole gallafest på Fredericia Gymnasium i går – og sikke en oplevelse!
Christina skulle som 3.g.’er danse Les Lanciers sammen med alle de andre 3.g.’ere.

Klog af skade (Christians skolefest for 3 år siden, hvor de måtte op at stå på et bord) havde hun formanet os til at møde meget tidligt, nemlig 2 timer før! Men så var der også god plads! Der var kun 2 andre familier mødt op i den store hal, da Christinas Mor, bror, kæreste og den gamle Farmor satte sig på de pladser, hun havde guidet os til at indtage – nemlig lige der, hvor hendes kvadrille skulle danse.

Det var godt, at jeg havde et lille strikketøj i tasken, ellers er 2 timer længe 😉 !

Men jeg skal love for, at den tomme sal blev fyldt op! Der var nok flere, der måtte stå op, sidde i ribberne eller på gulvet, end de heldige, der havde stole!
Musikken blev leveret meget flot af jazz orkesteret Seven Up, det var virkelig taktfast ledsagelse til indmarchen – polonaisen – hvor alle de mange unge mennesker marcherede ind i kolonner, delte sig op og samledes igen i flere omgange, for til sidst at stå præcis der i salen, hvor de skulle være 4 par sammen = en kvadrille. De var simpelthen så fine! Pigerne i flotte, lange, meget voksne kjoler og drengene i mørkt tøj!

Og her dukkede hun endelig op, vores lille Christina, den yngste af dem allesammen og ikke ret høj i forhold til de høje drenge, hun gik imellem. Den lille hvide skikkelse, der ses en smule af, er Christina i hvid, blomstret habit! Hun havde nemlig valgt at danse herre i en kvadrille med udelukkende piger!

Den eneste pige-kvadrille! Det er ikke noget nyt, at hun gerne provokerer lidt på sin egen søde måde! Håret er da i det mindste vokset ud, efter at hun klippede sit lange hår af til fordel for kræftramte kvinder, det er akkurat blevet så langt, at det kunne klippes i en sød frisure dagen før:

Hele gulvet var dækket med kvadriller, og de var i den grad under kommando af den lærer, der havde trænet dem – næsten militærisk, men det virkede!

Og så gik de i gang med de 5 ture i Lancier’en – hvor var de dygtige! Der var nogle drenge, der havde svært ved chassis-erne og hoppede lidt, men det er vist meget almindeligt ;-). Til gengæld var de gode til at finde deres pladser og rette ind hele tiden.

Se selv:

Efter dansen og udmarchen var der fotograferinger i alle ender og kanter over hele huset! De skulle jo foreviges i deres skrud! Christina fik iøvrigt mange komplimenter for sin habit!

Den søde dansepartner Astrid..

..Mor og bror Christian..

....kæresten..

– og Farmor..

..skulle alle fotograferes med Christina.

Og så var der bal bagefter! Flere musiklokaler lagde hus til forskellige ensembler af elever, og selvfølgelig skulle vi også se og høre Christina spille – hun klarede både trommer, klaver og sang:

Højt var det! I hvert for Farmors gamle ører! – men festligt!

Og så sluttede festen for gæsterne, og vi blev behørigt kørt hjem af kæresten – men så var jeg også træt, men havde haft en dejlig aften. Jeg var meget glad for at få lov at være med!

 

En kreativ patchwork udfordring!

I Lillebæltquilterne fik vi i foråret en udfordring! Hvis vi ville være med til en “Stof-leg”, fik vi en Fat Quarter (det halve af en halv meter stof = 50 x 55 cm). Vi skulle hver især finde ud af, hvordan vi ville bruge det stykke stof – gerne sammen med noget andet.

I tirsdags havde vi “fernisering” – og det var virkelig sjov, vi fik et glas vin og et stykke kransekage, mens alle tingene blev præsenteret 1 efter 1 !

Sikke da en kreativitet! Alle var enige om, at det stykke stof, vi havde fået, var lidt vildt!

Men det var både flotte, sjove og fine ting, der var kommet ud af det! Lige fra tæpper, tasker, dækkeservietter til poser, sybokse og blokke til puttetæpper!
Der blev klappet højt og livligt af det hele!

Efter præsentationen enkeltvis blev alt lagt på et par borde til nærmere eftersyn

Og her er de enkelte ting – utroligt kreativt:

Tæpper:

Løbere, “dinner-for-2”, duge og dækkeservietter:

Og se lige her – de sidste rester af stoffet blev også brugt sammen med ovenstående !

Tasker, sytasker, toilettasker, net:

Æsker og bokse:

Grydelapper:

Puder:

Blokke til Projekt Puttetæpper:

Mappeomslag:

 

En stor dag!

En lille visit hos Jernbrudeparret, inden de skal af sted for at fejre det med familien. De er så glade og stolte over alle de fine blomster, fra Fredericia Byråd, fra os her i Andelsboligforeningen og mange andre – og så lykønskningskort fra Dronning Margrethe!
Det er nr. 4, de har fået fra hende – det er vist ikke mange, der har oplevet det.

Ha’ en dejlig dag – jeg skal nok holde øje med huset og evt. bude med blomster.

 

Til lykke med Jernbryllup!

Flaget er hejst!

Mine søde naboer Else og Johannes fejrer Jernbryllup i dag! Fantastisk! 70 år sammen – det er da noget.

Og jeg ønsker dem en rigtig dejlig dag med deres familie!

Naboerne er inviteret til smørrebrød i overmorgen, så vi glæder os.

Også til lykke til Connie, som har fødselsdag i dag, så vi flager for alle 3 !

Jeg holder ikke til ret meget…

Øv, det er træls, at jeg ikke kan klare det, jeg plejer!

Altså der er ikke noget i vejen, jeg er hverken syg eller noget andet træls – bare gammel!

Jeg har tømt et par skabe og ryddet op i mit garn! Det er blevet et par sække til gruppen “Bamser til børn på julemærkehjem”! Også en sæk med små stofrester – det meste noget, jeg har fået fra en anden oprydning! Samt en hel masse afklip af pladevat til fyld.
Jeg skal heldigvis ikke pakke det til forsendelse, det bliver hentet i morgen – heldigvis!

Nå ja, det meste af garnet ligger i skabet igen!!! Men der blev da mere plads!

Og så må jeg jo slappe af bagefter.

Mortens aften på forskud

Uhmm! Jeg var inviteret til Mortens and på forskud i aften. Svigerdatteren skal arbejde hele weekenden, men havde fridag i dag, og det passede også med børnenes arbejdstider – så Diki og jeg sagde selvfølgelig mange tak til invitationen.

Der er sandelig forskel på priserne på and i supermarkederne, fortalte svigerdatteren – lige fra over 300 kr for 1 and, til 40 kr for 1 and (I REMA 1000 – max 6 ænder!), og selv om de vejer under de 3 kg, jeg ellers går efter, så var der virkelig meget kød på dem, og supermøre var de, langtidsstegte som de var.

Og selv om vi var 6 personer – nå ja den ene er vegetar, så 5 – så kunne vi slet ikke spise dem begge.

Jeg fik en stor “madpakke” med hjem, så jeg har andesteg til mere end én dag! Tak for i aften!

Normalt har jeg et godt sovehjerte…

…men engang imellem kan jeg ligge vågen længe, hvis der er noget, jeg er ked af eller som går mig på.

Det kan have med min familie at gøre, eller andre, der opfører sig overfor mig, så jeg føler mig generet eller “trådt på”.

Jeg mener selv, at jeg opfører mig ordentligt overfor andre, og jeg er et naturligt hjælpsomt menneske – har altid været det – og det får jeg da også tit at vide. Jeg kan generelt godt lide andre mennesker!

I nat lå jeg vågen fra ca. kl 3 og læænge, og det sidder stadig i kroppen på mig, ØV!

Den travleste dag i Tekstilværkstedet, jeg har oplevet

Det var sådan en summen og sådan en travlhed hele formiddagen, at jeg nærmest var lettet over, at jeg havde planlagt at sy på maskine! Omkring bordet, hvor der strikkes ellers sys i hånden, var der slet ikke plads!

Og ved den store long-arm-quiltemaskine var der ikke bare én, men 3! Der var en begynder, der kastede sig ud i at quilte et stort, dobbelt sengetæppe, det var forberedt, og både Ruth og Laila var klar til at hjælpe.

Det gik helt utroligt godt, hun havde virkelig taget på det og kunne hurtigt lave nogle flotte mønstre – imponerende! Det se bedst på bagsiden af tæppet:

Vi var 3, der syede på symaskinerne, og i de tilstødende (nye) rum, hvor der er store hæve/sænke-borde, skæreplader, linealer og rulleskærere, var der også nogle beskæftigede. Det er fantastisk dejligt, at vi har fået så meget mere plads, og vi udnytter det til fulde.

Laila blev færdig i dag med et vægtæppe med meget små “Diamonds” syet som paper-piecing. Mens hun syede de små blokke, måtte vi andre ikke smide noget ud, når vi skar vores stof til – alle små stumper kunne Laila bruge! Det er sjovt at se dem igen i tæppet!

Det er syet til et helt bestyemt formål: Det må blive solgt på auktion i forbindelse med en velgørehedsmiddag på Restaurant Bind i Kollund til juni. Auktionen og hele middagen er til fordel for Julemærkehjemmet Fjordmark, og der plejer at komme rigtig pæne beløb ind for de tæpper, vi i Projekt Puttetæpper lader dem sælge. Det er ikke de puttetæpper, som vi syr til børnene, men større eller mindre tæpper, alle syet til netop dette formål. Det bliver spændende, hvor meget dette vil indbringe, det måler 95 x 95 cm.

Der er god tid til den begivenhed, og i mellemtiden vil det blive udstillet på Plejecenteret Nørrevang i Horsens i januar og februar 2019 sammen med mange puttetæpper.

6. november

6. november 2018 – i dag er det 9 år siden, Søren døde!

Hvor bliver tiden af – 9 år, det er længe! Min Mor levede 11 år efter Fars død, min svigermor overlevede sin mand med 30 år! Jeg kan huske, jeg tænkte på, hvordan man klarede at være alene så længe?

Men selv om Søren altid vil være i mit hoved, og jeg tænker på ham hver dag, og ja – der er et savn. Så er sorgen afklaret for længst, og jeg har det fint alene. Men jeg er jo også, modsat min Mor, udadvendt og social, har mange interesser og er stadig i stand til at tage initiativer.

Og med min elskede lille Diki som dagligt selskab – så er der én at snakke til 😉 – så har jeg det jo godt!

Men en tanke til Søren vil jeg sende i dag – og så igen – igen være glad for, at hans sygdom ikke trak endnu længere ud med de smerter, det gav.

Hvil i fred!