…af en god bog, som man ikke gerne slipper igen! – så er det godt (for mig), at jeg også strikker, samtidig med, at jeg læser.
Det gør jeg hver morgen med min morgenavis, og det gør jeg også af og til med bøger.
Jeg har i en del år haft et “book-seat”, som avisen kan læne sig op ad, og en bog kan sidde fast i ved hjælp af en lille skinne.
Jeg har været vant til det, siden jeg var barn, min Mor læste og strikkede også samtidig, og hun havde et nodestativ-lignende apparat, som jeg også brugte. Senere fik jeg et sengebord, der kunne indstilles, så pladen stod skrå. Men den fylder lidt for meget, så den er pakket væk. Dette her er perfekt!
Et stort gode for mig er, at når jeg læser en bog, jeg har svært ved at slippe, føler jeg, at jeg ikke er unyttig (!), når jeg strikker også. Jeg får da noget fra hånden! Det skal selvfølgelig helst være noget, jeg ikke skal tælle til – retstrik er helt fint.
I går strikkede jeg næsten hele dagen og fik strikket ca. ½ trøje!
Men jeg var altså også meget grebet af bogen.
Jeg læser Leonora Christina Skov’s “Den der lever stille”. Jeg er sikker på, at mange ikke vil bryde sig om den – af mange grunde – men jeg synes, den er fantastisk.
Jeg kan slet ikke drage paralleller til noget i mit eget liv, Gudskelov har jeg selv haft en meget enkel og lykkelig barndom og et ukompliceret ungdomsliv, men hun skriver så godt, at jeg næsten kan leve mig ind i det. Og jeg kan altså slet ikke forstå, at forældre kan støde deres barn fuldstændig fra sig, fordi hun er “anderledes”. Ja, hun skiller sig ud – hun har en anden seksualitet end de fleste – men hun er da på godt og ondt deres barn!
I dag skal jeg sy lidt. Resten af bogen må vente.
