Endnu et Chevron Scarf

chevron 6

Jeg får nogle Chevron Scarfs af pindene i disse dage! Dette er strikket til en kær patchworkveninde i Faxe Ladeplads, Inge, som havde rund fødselsdag på et tidspunkt, da jeg havde andet i hovedet, derfor blev det først færdigt nu.

chevron 6 foldet

Faktisk var det ét af de strikketøjer, jeg havde i hænderne, når jeg besøgte Søren på Randers Sygehus.

chevron 6 detail

Garnet er det superbløde Natural Dye Studio fra Markno,  farve: Orchid, 1 bundt Alpacca Merino Socks og 1 bundt Chi Bamboo/Merino.

Med indhold

chevron 8 på

Sådan ser mit Chevron Scarf ud med indhold! Det er simpelthen så lækkert. Det garn er helt utroligt flot, håndfarvet merino, fås i 3 kvaliteter, hvoraf lightweight og mediumweight egner sig til dette tørklæde.

Hemmeligheden ved denne opskrift er, at man bruger 2 forskellige håndfarvede garner med langt farveforløb, i en variation af  “feather and fan” / bølgemønster med eller uden “huller”, jeg har strikket uden hulmønster. Opskriften hedder Chevron Scarf og er fra bogen “Last Minute Knitted Gifts” af Joelle Hoverson.

Der er strikket hundredvis af disse tørklæder og variationer, og de kan ses her.

Det kan selvfølgelig strikkes i andre håndfarvede garner, og det har jeg også gjort. Desværre løber der jo told og afgift på, når man køber garn fra USA, så det kan godt gå hen og blive dyrt. Heldigvis kan der nu også fås mange flotte håndfarvede garner i danske butikker. Se mine andre Chevron Scarfs her i kategorien “Strik”.

Jeg var på Søndergården i eftermiddag for første gang i 4 uger, det var dejligt, og selvfølgelig ville en af dem tage billede af tørklædet med indhold. Jeg ser vist stadig lidt træt og pjusket ud, men det er blevet bedre.

Mens vi var der blev det er frygteligt vejr, jeg har sjældent set noget lignende, med PISKENDE regn på ruderne, vi var da begyndt at spekulere på, hvordan vi skulle komme hjem, men så stilnede det af igen.

Chevron tørklæde

Jeg er lige blevet færdig med et Chevron Scarf, mit 8. ! Jeg elsker det mønster og den virkning de håndfarvede garner har på hinanden!

Dette er strikket i Socks that Rocks, farverne Watermelon Tourmaline og Farmhouse, måske den mest populære sammensætning blandt de hundreder af tørklæder, man kan se her.

chevron detail2chevron rullet

lang Jeg skal se, om jeg kan få nogen til at tage et billede af det på! Jeg mangler min sædvanlige fotograf.krøllet

Chevron Scarf i silkebouclé

Jeg fik 2 x 25 gram lækker håndfarvet silkebouclé sammen med en ønsket garnholder og krydsnøgleapparat i fødselsdagsgave, og det brændte jeg for at få på pindene!

strikkegaver

Det er så fint og lækkert, men hvor langt kunne det række?

Først indviede jeg garnvinden, der gik lidt kludder i det i 1. omgang, men jeg fandt da ud af det!

silkeboucle

Jeg var ikke så længe om at bestemme mig for endnu et “Chevron Scarf”, jeg strikker det bare lidt smallere, nemlig med 36 masker i stedet for 48 for at få garnet til at række, og det skal jo heller ikke være et halstørklæde! Så må vi se, hvor langt det kan blive, men det ser ud til at række langt.

silkeboucle-detail

Det er i hvert fald lækkert at strikke af. Og smukke farver!

Nyt garn til Chevron Scarf

Jeg har længe ledt efter et garn, der kunne købes i Danmark til brug for det lækre tørklæde Chevron Scarf, som jeg nu har strikke flere gange, f.eks. dette

 

 

Jeg synes, det er ærgerligt, når tolden kommer oveni prisen for garnet, når man køber fra USA.

 

 

 

 

Nu tror jeg, det er lykkedes! Marianne Knorborg – Markno Design – har nu dette , og efter sædvanlig god hjælp til farvevalg mm, har jeg købt 2 bundter “Orchid” i 2 forskellige kvaliteter og dermed mørkere/lysere.

 

 

Det er så lækkert: Alpacca/Merino Socks og Chi Bamboo/Merino, super blødt og smukke, smukke farver. Så det kribler i fingrene, men jeg skal jo lige have mit Ravelrympics projekt færdigt først – helst inden afslutningen på OL efter reglerne!

Men man kan jo godt ae garnet!