Fri for pap i gammel håndsyningsteknik

foldet-trekanthynde

Her er en ny (gammel) form for foldeteknik med trekanter, som er flotte i patchwork og kan arrangeres på mange måder. De sys som regel på maskine, “over pap” eller “på amerikansk”. Men Bente har brugt en meget gammel teknik, hvor man slipper for alt det pap, der skal pilles ud bagefter, og hvor man ovenikøbet er helt færdig, når alle trekanterne er syet sammen – altså ingen montering med vat og bagside, og hvor quiltning kun har dekorativ betydning, dvs kan undgås.

Hvordan skal det nu forstås? Teknikken er beskrevet i Dansk Patchwork Forenings blad Kludemagasinet 2003 nr 4, men jeg har aldrig set den før. I artiklen står der, at det er en gammel amerikansk teknik! Der kan man se: intet nyt under solen. Det må prøves!

Billederne viser et færdigt tæppe – en smal hynde , syet efter bestemt mål, samt nogle trekanter under udarbejdelse.

foldede-trekanter

Skær 2 kvadratiske stykker volumenflies i en fast kvalitet, skær 2 stk. stof i hver sin farve, samme str. + sømrum, og ri stoffet på fliesen på samme måde, som man gør, når man syr “over pap”.

De 2 firkanter lægges ret mod ret og stikkes sammen på maskine eller med meget små håndstikkesting diagonalt. Det er en fordel at tegne et blyantslinie fra hjørne til hjørne og sy i linien.

foldede-trekanter2

Fold sammen vrang mod vrang, så det bliver til 2 sammensyede trekanter.

Sy mange af disse i valgte farver og læg dem op ønsket mønster.

Sy sammen ret mod ret på den ene side med kastesting og på den anden side med usynlige sting / madrassting.

Når tæppet har den ønskede str., sys de yderste sømme sammen med små kastesting. Fjern ristråde. Quilt, hvis det ønskes, evt. med knuder, men hele tæppet er holdt sammen i forvejen med denne teknik,

foldet-trekanthynde-2

Her ses for- og bagside af det færdige tæppe.