YES! Jeg nåede det!

1½ time før, jeg skal være til julefrokost, og jeg er færdig!

Jeg skal lige ud med Whisky først – og klæde om, men nu har jeg det rigtig godt og kan slappe af.

Det bliver afleveret i eftermiddag, og så skal jeg se, om jeg kan få nogle bedre billeder. Jeg er i hvert fald godt tilfreds med det tæppe (260 x 260 cm)og de farver. Dem elsker jeg! Men nu er det det 3. i det mønster i år, så måske skal jeg lave noget andet i et stykke tid.

De “manglende” 2 x 4 blokke i den forreste kant er efter ønske, fordi sengen er boksmadrasser, så vil det hænge pænt ned både til siderne og over fodenden.

Nåh jo – måske alligevel!

Det kan nu godt være, jeg er lidt tosset – eller i hvert fald lidt gal! Altså ikke gal i hovedet, men gal efter udfordringer?

Men når en kone på 81 år er helt syg for at få et smukt nyt sengetæppe og har taget tilløb længe og så tager beslutningen – ja så er jeg gal nok til at opfylde hendes ønske! Også selv om det betyder, at jeg igen-igen-igen skal sy det flotte sengetæppe i japansk foldeteknik med blomstereffekt! – og lige så stort som dette ! For selv om hun har været enke i mange år, har hun en stor dobbeltseng i et smukt soveværelse.

Det skal være hvidt, som Bettina Andersens oprindelige mønster, og som jeg altid har syet det, men med stærke farver i “blomsterne”, ligesom det puttetæppe, jeg er næsten færdig med at sy sammen…

…og det kan jeg jo godt lide. De blå farver, jeg har brugt her, passer perfekt til hendes gardiner og nogle blå glasting, men der måtte endelig også være lilla, lidt pink og mørk rød.

Vi har også set på andre modeller, og hun har haft nogle tæpper med hjemme for at se dem i sine egne omgivelser – men der var ingen tvivl, da det kom til stykket.

Så jeg glæder mig til at sy det en gang til!! Jeg syede det første gang i 1996, hvor jeg lige akkurat var begyndt at sy patchwork, og jeg har sagt mange gange, at det jo i virkeligheden var helt skørt at kaste sig ud i et dobbelt sengetæppe som noget af det allerførste! Og sådan er det åbenbart: jeg må være lidt gal, når jeg håndsyr sådan et stort, dobbelt sengetæppe (260 x 260 cm) 2 gange indenfor samme år foruden et puttetæppe i enkeltsengsstørrelse (160 x 200 cm).

Aldrig færdig med japansk foldeteknik

 

Nu lå det stille, mens jeg var på Bornholm, men jeg er færdig med alle blokkene og godt i gang med sammensyningen af endnu et tæppe i det smukke Bettina Andersen mønster, som jeg har syet så mange gange, sidst i foråret, hvor jeg syede det store sengetæppe for Lisa.

I forbindelse med kursus i denne teknik hos HANNE’s, lavede jeg nogle blokke til demonstration, og så kunne jeg jo lige så godt fortsætte! Så det bliver til et puttetæppe til Julemærkehjem – dog med et særligt formål, som jeg vil fortælle om senere.

Jeg har brugt lidt stærkere farver, og i de hvide felter er brugt en del silker og brudekjole-duchesse, det ser meget smukt ud.

På billedet ses 5 rækker med hver 10 blokke. Der skal være 8 rækker, så tæppet kommer til at måle 200 x 160 cm.

For interesserede kan jeg fortælle, at HANNE’s og jeg er blevet enige om at afholde endnu et kursus i denne specielle teknik med de blomsterlignende blokke og den flotte bagside, denne gang bliver det en lørdag i Vejerslev, så bliver der bedre tid til at nå et godt stykke på et tæppe i størrelse efter eget valg. Det er jo 2 af de gode ting ved dette: når det er syet sammen, er det færdigt = ingen montering og quiltning bagefter! Og det er meget fleksibelt med hensyn til størrelse.

Se HANNE’s hjemmeside under kursus, hvis du vil sikre dig en plads lørdag den 23. oktober.

Start på sengetæppe i yndlingsmodel

Jeg elsker det mønster og har glædet mig til at sy det, men har ikke kunne komme i gang. Nu lykkes det, og jeg fryder mig oprigtigt, for det er så kønt og så dejligt at sy.

Det var faktisk det allerførste sengetæppe, jeg syede, og jeg kastede mig bare ud i det, selv om jeg var meget nybegynder, dengang i 1996! Mønsteret er oprindeligt et slumretæppe, som blev bragt i Hendes Verden 16/1996, designet af Bettina Andersen, og jeg brugte blok-mønsteret og idéen, men forstørrede det til sengetæppestørrelse – ret modigt må man sige af en nybegynder! Men det lyse look tiltalte mig, og jeg gik i gang med det samme, ½ år før min søster holdt sølvbryllupsfest (eller “smedegilde”, kaldte de det, eller papirløst sølvbryllup, for de blev først gift i 1973), og hun fik det som gave, hold op, hvor var jeg stolt!

Søren sagde nogle år senere, at han syntes, det var det pæneste, jeg havde syet, så jeg syede det én gang til, til os selv. Og jeg synes stadigvæk, det er noget af det smukkeste! Jeg har syet det i originalstørrelse også, som slumretæppe og som kravletæppe!

Så jeg blev meget glad, da jeg blev bedt om at sy det som sengetæppe. Det var lige før, Søren blev indlagt, og så kunne jeg ikke komme i gang, og hvor har jeg været ked af det.

Det er noget mærkeligt noget – tilsyneladende kan alle andre godt forstå, at jeg ikke bare kan bruge al den tid, jeg har nu, til at sætte mig ned og sy og sy, som jeg jo gerne vil! Men jeg selv fatter det ikke!

Nå, men det hjælper, og hvor var jeg glad, da jeg kom i gang i går. Der er en del forarbejde med at skære de runde former, maskinsy, rynke cirklerne, presse osv, hver blok består af 2 halvcirkler, en hvid og en grøn, og de skal være af forskelligt grønt stof, som f.eks. de stoffer, der ligger under de 4 færdige blokke..

..samt “toppen”, som består af et kulørt kvadrat og 3 hvide lapper, der sys sammen på maskine og lægges ind under cirkelbuerne over en kvadrat af pladevat.

Jeg hæfter det hele sammen med nåle, og så kommer det hyggelige: at sidde i sofaen og quilte hver enkelt blok. Senere bliver alle blokkene syet sammen i det endelige design.

I dette tilfælde bliver der også nogle helt hvide blokke med indfældede gamle blonder og mellemværk, efter ønske fra modtageren, som har hentet fine gamle håndarbejder hos sin Mormor til dette brug.

Nu er jeg i gang.

Et stort projekt

 

stoffer til sengetæppe

Jeg har aftalt at sy et sengetæppe magen til vores eget, design Bettina Andersen for Hendes Verden, og i eftermiddag har vi kigget på stofprøver og bestemt farver. Der kommer til at indgå mange gamle arvede hvide tekstiler, nogle broderede monogrammer og hæklet mellemværk, tilhørende flere generationer, det kan jeg jo godt lide. Der er ingen tidsfrist på, men det er rigtig hygge-patchwork, så jeg glæder mig!