Et spark skal der til..

Det er jo ikke fordi, jeg ikke ved, hvad jeg har lyst til at lave, hverken mht patchwork eller strik, men det kan hænde, ar det ligger lidt i dvale!

Så er det rigtig godt med et spark, som f.eks. at melde sig til en KAL/CAL (KnitALong / ChrochetALong) som jeg har gjort på Webstrikkerne samt KAL-SJAL-CAL, som også er en webstrikker-udfordring. For jeg kunne jo begynde med at strikke nogle af de sjaler færdige, som ligger som UFO’er (UnFinished Objects)! Det er da et rigtigt spark!

Og hvad gør jeg så? Begynder på et nyt!

 Nå ja, det var altså planlagt, og jeg købte garnet på julemarked på Løndal før jul. Hvor Strikkekunsten fra Horsens havde en bod. En klassiker af et hæklet, trekantet sjal i hendes udgave i NORO Koreyon i utroligt smukke blå farver.

 

 

 

Det går stærkt, så jeg kan nå at få et bidrag med i januar.