Sådan kom den til at se ud, indkøbstasken, som jeg blev færdig med i går aftes.
Batikstoffets smukke farver og hør med broderier passer godt sammen. Jeg er temmelig vild med Batik!
De første tasker, jeg lavede i denne model, var bare åbne tasker – indkøbstasker, som har stropper, der er lange nok til at bære over skulderen, men for at den kunne lukkes lidt mere til, satte jeg en lille ekstra strop med magnetlås på.
Nu er der jo desværre mange tasketyve, og vi har været temmelig plaget af sådanne her i byen, så derfor syr jeg pose med lynlås, som jeg syr indeni som lomme. Så er det ikke SÅ nemt at liste pungen op af tasken.