Som spået drømte jeg i farver i nat! Men det var ikke rare drømme – i hvert fald ikke den, jeg kan huske, og efter den kunne jeg ikke sove mere. Nå, det var måske også, fordi jeg var så træt, at jeg sov det halve af aftenen foran TV, før jeg besindede mig til at gå i seng. Ja, altså efter at jeg havde vækket Søren, som vist sov hele aftenen, men han havde også haft travlt i går, for han passede jo hunden og gik mere og længere ture, end han ellers har gjort, siden han blev syg, for “Mor” var jo ude at føjte. Og så havde han haft vældig travlt med at sætte frimærker til salg på net-auktion, hans mest tidskrævende hobby.

Mit mareridt, som jeg tydeligt husker, var selvfølgelig helt forskruet og uden forbindelse med virkeligheden, men alligevel med personer, som jeg kender. Og med tragisk udgang, men heldigvis ikke noget, der giver onde varsler, så usandsynligt det nu var.

Men jeg tror godt, jeg ved, hvorfor ældste sønnen var en af de genkendelige personer- og helten! – for han er uundgåeligt i tankerne i disse dage, hvor han nu er indstillet til operation om en måned, hvor han skal have en ny hofte! Kun 40 år gammel!
Hårdt fysisk arbejde, den der altid har været “den stærke”, for meget tid bag rattet, hoften er simpelthen slidt igennem. Puh ha! Han kunne vælge mellem 3 modeller – tænk engang – og blev anbefalet en model, der er bedst, når man skal forblive eller tilbage til arbejdsmarkedet. Og han er faktisk ikke sygemeldt, må bare ikke udføre sit deltidsjob som brandmand i øjeblikket, da hans manglende bevægelsesfrihed kan koste liv – hans eller andres!