De smukke buketter, jeg fik på Mors dag er stadig meget smukke. Men de ændrer sig meget forskelligt, efterhånden som de “ældes”. Prøv at se:
Den pink buket med nellikker, krysanthemum og gammelrosa roser står flot, men roserne taber hovederne – yndefuldt, men lidt trist? Jeg kan tage roserne væk, og så er det stadig en meget smuk buket.
Buketten i sarte farver springer ud og fylder stuen med en næsten bedøvende duft fra de store liljehoveder. De hvide “levkøjagtige” (jeg ved ikke, hvad de hedder) var helt grønne i søndags, nu springer de ud nede fra. Og der er masser af liljeknopper, der vil springe ud de kommende dage.
Jeg holder øje med vandstanden i vaserne og giver dem lidt ekstra, så skal de nok leve længe, håber jeg!
Ja Hanne , det er ligesom os mennesker , vi ældes også forskelligt. Vh Joan
Joan – det er så sandt som det er skrevet!
Smukke, smukke buketter, du har fået 🙂