Hvorfor falder tingene altid oveni hinanden?

Ja, det synes jeg sker for mig den ene gang efter hinanden – sådan i klumper! Det ene arrangement oveni det andet.

Nå men nu faldt det på plads med Quilts til Japan – det var dejligt!

Quiltefestivalen er på plads, det har Grethe sørget for, men jeg har da bragt ting og sager over til hende, som vi skal bruge. Og jeg glæder mig rigtig meget til den hyggelige festival.

Jeg sendte 10 “Bedstemors blomster” til swappen i går.

Det er lykkedes mig at blive næsten færdig med min juni-UFO, der mangler kun ½ aflukning! Og fristen er på mandag, så det når jeg også.

Karens puttetæppe har jeg monteret og quiltet, der mangler ½ staffering af lukkekanten, det når jeg i aften.

Og i dag var jeg på Sct. Maria Hospice for at hente min udstilling hjem. Det var jeg lidt nervøs for, for da jeg hængte op, havde jeg ondt i ryggen mange dage efter. Det der med at kravle op og ned af en stige, det kan jeg ikke så godt. Men i dag var der hjælp. Sct. Maria Hospice har en stor skare af frivillige, der hjælper med alt muligt praktisk, og der stod 2 klar til at hjælpe mig med stigen.

Og så sagde den ene overrasket: “Dig kender jeg!” Det var en datter til Åge, som jeg var besøgsven hos i nogle år for omkring 8-10 år siden. Det var da et dejligt gensyn, og hun var så glad for at kunne sige, da vi tog afsked: “Nu har jeg hjulpet dig, som hjalp min far.” Det var meget hyggeligt, vi fik også en god snak, og det gik som en leg at tage det hele ned. Nu er det hele båret ind, og noget af det er på plads, bl.a. mit sengetæppe (det har jeg savnet), resten må vente, for der er jo liige den ½ søm på puttetæppet!

Jeg keder mig aldrig!

2 tanker om "Hvorfor falder tingene altid oveni hinanden?"

  1. Hej Hanne.

    Du har vist ikke tid til at kede dig, det ser da ud til godt vejt på festivalen.

    Kh fra Laila

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *