Igen i år kan vi se tilbage på en god Quiltefestival 2011 i Aulby. Og igen kan vi i Projekt Puttetæpper sige, at vi havde en god oplevelse og et godt resultat.
Se selv, hvordan vi kunne vise hvilken overflod af dejlige tæpper vi får til børn på julemærkehjem. Og lige som første dag, hvor der kom tæppetanter med favnen fuld af tæpper lige fra kl. 10, kom der også i dag tæppetanter med puttetæpper og færdigsyede blokke med det nye blokmønster. Der kom endda en stor pose blokke, syet efter 2010 mønsteret, som jo egentlig skulle have været os i hænde inden 1. februar, men når der er så mange, at der kan blive til et helt tæppe, er det selvfølgelig helt OK. Og det skulle der være her – nemlig over 200 blokke! Så der bliver mere en ét tæppe! Det er jo fantastisk!
Jeg fik også taget en hel masse billeder – og jeg “kom også til” at købe lidt i de fristende butikker, bl.a. nogle søde mini-rolls til måske sådan en lile krusbrik
hos Lene Krogh fra Taulov. Hos hende må man gerne fotografere, og jeg faldt pladask for denne flotte taske
Bemærk knapperne, dem kunne man lære at lave i Syhjørnet, den er fra bogen “Flower Power patchwork”.
Tæppet i batik og Kaffe Fassett stoffer er også Lene Kroghs.
Udstillingerne var meget flotte, og der var også et “Pillebord” med ting, man måtte pille ved! F.eks. Grethes flotte store pusleterning med hul igennem
Og der var en meget velforsynet tombola med mange flotte præmier. En lokal quilter vandt dette skønne tæppe med rå kanter, som Grethe også havde syet!
Men nu er vi hjemme igen, Whisky og jeg. Han er blevet passet af Christian og har opført sig godt! Og jeg har sovet der for ikke at skulle køre frem og tilbage. Men vi er dødtrætte begge 2, så det er godt, der er en hel weekend nu! Jeg har det ellers som om det er søndag.
Hej Hanne.
Ja det var en flot udstilling, måtte jo afsted engang mere. der er så mange spændende ting .
Dejligt at Whisky kan blive passet imens du gør det store arbejde.
kh fra Laila
Det var meget hyggeligt at hilse på dig, nu kan jeg sætte ansogt på dine altid positive kommentarer! Og tak for de flotte blokke til puttetæpper, de bliver nok snart syet sammen, så fine de er – lige at gå til og i flotte farver!
Nøj – så mange tæpper, både til Japan og Julemærkehjemmene (ja jeg ved godt det er i et nyere afsnit 😉 ) – hvor er I bare SEJE!!!! Jeg kan godt forstå, at du faldt for tasken den er også bare SKØN!!! Super farver!
😀