64 quilts til Japan fra det jyske!

Quilt til Japan syet af Maria

Mindst 84 quilts bliver der sendt fra Danmark til Japan til de ofre, der har mistet alt. Det, synes jeg, er et meget godt resultat.

Og jeg er da lidt stolt over, at de 64 kommer herfra det Midtjyske!

Der kan godt være lidt flere, for vi ved ikke, hvor mange, der bliver sendt eller afleveret til de 2 Brother Forhandlere Guldager i Århus og Leif Jensen i Helsinge (senest mandag den 6. juni).

Men 50 dejlige tæpper kunne jeg aflevere til Brothers repræsentant, som hentede dem i går i Aulby, det var hun meget overrasket over, men syntes selvfølgelig, at det var flot! Og det er bestemt dejlige tæpper i forskellige størrelser. Brother pakker og sender alle tæpperne.

Derudover havde jeg sendt 11 til København, som bliver transporteret personligt i en kuffert til Japan, 3 ved jeg er afleveret i Århus, og 20 er klaret i Nordsjælland.

Det kan vi godt være tilfredse med! Tak til alle jer, der er med!

Quilt til Japan syet af Esther

3 tanker om "64 quilts til Japan fra det jyske!"

  1. Det er rigtig flot synes jeg! Og jeg er da også lidt stolt over, at 16 af de 64 stk fra det midtjyske bidrag til Japan kommer stammer fra
    vores hyggelige sy-sammen i Påsken hos Helene Juul Design. Jeg har skrevet om det på min blog her: http://helenejuuldesign.blogspot.com/2011/04/fantastiske-dage.html
    Havde vi haft mere tid, kunne vi have syet endnu flere ud af de mange fine toppe og blokke vi havde fået tilsendt.
    Nu håber vi bare at de fine tæpper ankommer vel til Japan … og ikke mindst kommer ud til nogle af dem, som trænger til lidt opmuntring.
    Dejligt at du ville sørge for overleveringen af dem og herligt at Brother ville gå ind og støtte projektet.

  2. Hvor er det dejligt at alle Quiltene endelig kan komme afsted, og hvor er det flot at du også har haft overskud til at tage dig af det her i Jylland. Tænker sommetider på om dit døgn indeholder mere end 24 timer 🙂

  3. Ja, det er et godt resultat, som vi kan være glade for, og I 2 har i hvert fald også gjort en stor indsats, Helene og Jette.
    Det er godt at kunne gøre en indsats, hvor der er brug for det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *