Så er spændingen udløst – Kludemagasinet, Dansk Patchwork Forenings blad, nr 2 er udkommet. Det har været spændende at se, hvad journalisten fik ud af, at jeg er “Kvartalets Quilter” !! Og jeg har også et mønster med i bladet: “Kinesiske Møller” trin-for-trin, som jeg bedst kan lide det.
Jeg har gået stille med dørene, så der er ikke mange, der ved, at jeg “optræder” på den måde. Egentlig synes jeg jo ikke, at jeg syr så flotte ting, at det berettiger mig til den ære – det synes jeg, det er – men på den anden side, så sagde jeg ja til det, fordi jeg synes, at alle vi “nede på gulvet” også skal vise, hvad vi kan, og ikke kun de meget dygtige og de kunstneriske.
Og samtidig skulle det også være med til at profilere mit “hjertebarn” Projekt Puttetæpper.
Det er lykkedes godt for den nye medarbejder på Kludemagasinet, jeg er glad for begge artikler og spændt nu på, hvad andre synes.
Spændende!
Jeg glæder mig til at læse bladet 🙂
Tillykke med den gode artikel af dig, Hanne – syntes den er rigtig velskrevet og du laver bestemt flotte ting og er en meget entusiastisk kvinde.
Knus, Helle
Kære Hanne
Jeg vil også gerne sige tillykke med den flotte artikel i Kludemagasinet. Det er meget fortjent. Du udviser stor engagement, med de ting du arbejder med. Du er med til at gøre patchwork til noget særligt – uanset om det er en bakkeserviet, et puttetæppe eller et stort sengetæppe.
På gensyn til Træf i Odense og god sommer….
Jamen så vil jeg da glæde mig til bladet kommer….. 😉
Glæder mig til at læse artiklen om dig. 🙂
Så venter jeg bare på posten for 2. gang i denne uge
Glæder mig til at baldet lander i min postkasse. Og super dejligt at høre, at du er kvartalsquilter. Jeg vil til hver en tid foretrække at læse om sådan nogle helt almindelige, mega kreative nogen som os – håber det er en ny stil for bladet!
Glæder mig til at se artiklen, det er helt fortjent at du blev kvartalets
quilter, det ER flotte ting du laver og jeg tror du giver inspiration til rigtig mange, tak for det.
Marie