En flot jubilæumsgave til medlemmerne..

…af Dansk Patchwork Forening!

Det var en overraskelse, som vist ikke mange kendte i forvejen! Et meget flot hæfte med 25 mønstre og modeller, lavet af medlemmerne! Det kan ikke være flottere.

Jeg var helt opslugt i går aftes. Man hører ofte, at nogle quiltere ikke er medlemmer af DPF, fordi de synes, der er for få mønstre i Kludemagasinet (jeg er ikke enig), og fordi de synes kontingentet er for højt i forhold til de 4 blade, de får om året.

Men vi får jo meget andet, her får vi – vi der er medlemmer – et virkelig brugbart hæfte med 25 helt forskellige modeller, alle med meget udførlige mønstre og vejledninger. Der er alt fra tasker – både selskabs-, crazy- og genbrugstaske – løbere, puder, tæpper i alle størrelser, både klassiske og moderne og syet i forskellige teknikker – jamen det er forrygende!

For de, der ikke har fået Kludemagasinet og jubilæumshæftet endnu med posten: GLÆD JER!

Egentlig var det jo Kludemagasinet, jeg gik og ventede på, og den artikel, som Lisbeth har skrevet med mig som hovedperson, men som også handler om mine tæpper, min hjemmeside og denne blog, og om mit engagement i Projekt Puttetæpper. Jeg havde ikke fortalt det til ret mange – det er nok noget med, at man ikke vil prale! Men jeg er da glad og lidt stolt over artiklen og billederne. Jeg vidste ikke, hvilke af alle de billeder, der var taget, som ville blive brugt, og så er det sjovt at valget bl.a. er faldet på nogle ting, jeg har syet for flere år siden.

Et mønster, jeg har lavet, er også med i bladet, nemlig mine “Kinesiske Møller”, som jeg lavede nye billeder til i denne forbindelse, dvs jeg syede et nyt tæppe efter mønsteret for at kunne tage nye trin-for-trin-billeder. Jeg håber, at det kan bruges.

2 tanker om "En flot jubilæumsgave til medlemmerne.."

  1. Hej Hanne.

    Den ser da flot ud, jeg holder ikke kludemagasinet, hvor kan man købe det.

    Kh fra Laila

  2. Kludemagasinet er medlemsblad for Dansk Patchwork Forening. Det sendes til medlemmerne 4 gange om året. Bogen med 25 mønstre er en 25-års jubilæumsgave til alle medlemmer.
    Man kan melde sig in i Dansk Patchwork Forening her: http://www.patchwork.dk enten til sekretariatet pr mail el. tlf.
    Bemærk, at man kan melde sig ind med tilbagevirkende kraft, man vælger selv, hvor mange nr. af bladet “bagud” man ønsker – og betaler for.
    Man kan sommetider købe ældre nr. af Kludemagasinet på Træffet i august, denne gang i Odense 27.-28. august.
    Jeg har været medlem i en del år og er glad for bladet, der har gode artikler, mønstre, nyt fra lokalgrupperne og mange fine annoncer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *