Jeg blev færdig med quiltningen i dag, som jeg havde håbet!
Kontrollen på bagsiden viste, at der var 3 “helligdage”. Det er meget nemmere at se på bagsiden, om mønsteret i quiltningen mangler noget, og så mærke det af..
..så det er til at finde igen på oversiden, så det også kan blive quiltet.
Det er OK nu, og opmålingen til størrelsen 220 x 265 cm får så regnemaskinen frem. Der skal bruges 960 cm lukkekant! Stoffet er 110 cm bredt, så nu er der skåret 9 strimler i 7 cm bredde, der skal sys sammen til lukkekant.
Jeg skærer strimlerne skrå i enderne før sammensyning, det giver den mest smidige og lette overgang. Den ca 980 cm lange strimmel stryges dobbelt og sys på oversiden gennem alle 3 lag langs med trevlekanten på maskine. Den bøjes om og stafferes på bagsiden i hånden. Det sker i morgen.