12 år er gået siden den weekend, hvor vi ventede og ventede på at vores første og længe ønskede barnebarn skulle komme til verden – og det trak ud og trak ud, stakkels forældre! Vi havde en aftale om, at jeg kunne stege Mortensanden og komme med, hvis de ikke var kommet af sted på sygehuset endnu, men det gjorde de, og så sad vi her og spiste and og drak kun et enkelt glas rødvin, for hvis vi nu skulle køre for at se vidunderet.
Men vi hørte ingenting og blev mere og mere bekymrede! Søren gik i seng, men jeg havde ikke ro på mig, det havde jo stået på i mere end 1½ døgn, men da jeg alligevel pakkede mit beskæftigelseshåndarbejde sammen lidt over midnat, ringede Thomas endelig: det er en dreng, han er lidt “træt”, men har det godt, og Helle ligeså. Puh ha! Så det blev ikke en Cirkeline, men en Frederik, og han har det stadigvæk godt! Stor dreng nu, på nippet til teenager på mange måder. Vi elsker, når han kommer her.

Mit allerførste patchworktæppe blev syet til ham.

Senere – til sin 7 års fødselsdag – fik han “Det hemmelige tæppe”, som kan foldes og krænges til en pude.

I sommeren 2008 med Whisky! Frederik er rigtig flink til at hjælpe os og til at gå tur med Whisky, når han kommer på ferie.

 Og yndlingsbilledet med vores gamle “Baloo” i 2003.