Sikken føs'dag!

Sikke da en fødselsdag mine børn gav mig! Jeg er ikke helt kommet mig endnu! Det er længe siden, de ALLESAMMEN har været her samtidig + en feriedreng, en svigermor og et nevø-par, så vi var 15! Det var i hvert fald pragtfuldt, at vejret var så skønt, så vi bogstaveligt talt var ude hele dagen.

Yngstesønnen og hans kone var her fra lørdag og lavede morgenbord for mig, og jeg fik gave – en troldekugle til mit armbånd, købt i Rom!  og de hjalp også med indkøb og madlavning, gåture med Whisky osv.

Da de andre kom, blev jeg sat i arbejde med at pakke nogle store, tunge pakker op!

Tak, tak! mit største ønske: en ny parasol til terassen med granitfod

som blev sat op med det samme

og afprøvet! Jeg skulle jo lære funktionerne

Hold da op, hvor er den flot!

Et helt kunstværk, når man kigger op i skærmen.

Traditionelt i denne familie (hvor vi havde mange sommerfødselsdage i min barndom) får vi is-chokolade = kakaomælk med en klump vanilleis og en top flødeskum med sugerør og lang teske (jeg har specielle, arvede toddyskeer til dette formål) og hjemmebagt kringle – man må også godt hælde en sjat cognac i, hvis man er voksen!

Hundene venter pænt – de får også lidt is!  Det er så dejligt med de 2 hunde, den gamle schæferhund og den unge tibetaner, de har det helt fint med hinanden.

Der blev også spillet et sjovt spil, hvor man skulle spørge sig frem til et gæt på, hvem man er = har et billede af i panden, det kunne de voksne på skift også være med til.

Og til madlavningen var alle i sving: med at pakke pølser ud..

..med at lave salater, skære kød ud til grill, eller snuse: se hundeørerne i nærheden af det lækre kød!

Eller grille..

..eller danse en lille dans efter en halv pølse!

Og det blev en meget lækker grill-middag!

Det var en særdeles munter eftermiddag og aften med masser af sjov og drillerier, hvor var det dejligt!

Og morgenen derpå var kun faderen tilbage i teltet – sønnen havde forladt det i nattens løb, fordi far snorker!

Og hvem var tidligt oppe og på havearbejde? Det var “Lola” – svigerdatterens mor, som har svært ved at sove, når det er så lyst om morgenen i Danmark, så hun står op kl 4 og piller alle mine rhododendron for frøstande, noget Søren fik hende til at hjælpe med for 3 år siden. Hun rensede faktisk alle mine buske! Hun vil så gerne lave noget nyttigt – det er dejligt!

Sikke da en dag!

3 tanker om "Sikken føs'dag!"

  1. Et stort forsinket tillykke med dagen og hvor dejligt at se hvor meget I hygger jer i jeres dejlige familie.
    Gode billeder 🙂

    Knus fra Helle

  2. Hej Hanne.

    det ser ud til at det var en dejlig dag for dig, med hygge og hele familien samlet.

    Kh fra Laila

  3. Det var en dejlig dag, Laila! Og datteren medbragte de 20 blokke fra dig, så nu bliver der 2 puttetæpper med dine ialt 60 fine blokke!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *