Mine stadig lidt “sølle” hindbærbuske, hvoraf mange blev vandet ihjel sidste år, bærer fine hindbær nu. Desværre var der nogle, der døde helt, og nogle er mærkeligt små i forhold til, hvad de plejer, men de bærer mange bær. Og så er der da heldigvis også nogle “normale”, som står lidt væk fra den andre. I hvert fald er der mange bær lige nu, og jeg plukkede et par spandfulde i går aftes, som nu er frosset ned for at vente på at blåbærrene bliver modne. De skal jo syltes sammen til “Drottningsylt”, som er yndlingssyltetøjet her i familien! Og der kommer mange blåbær, hvis jeg kan ha’ dem i fred for solsortene, som spiste de fleste sidste år, hvilket de aldrig har gjort før. Så jeg holder skarpt øje med, om de starter på det cirkus igen, for så må jeg se, om jeg kan få net over dem i tide i år.

Og solbærbuskene bugner simpelthen! Jeg kan slet ikke bruge dem alle, så yngstesønnen og svigerdatteren plukkede af dem + ribs og kogte saft: ren “Ribena”! I formiddags havde jeg inviteret Bente til at komme og plukke en spandfuld også, så hun har til den formiddags-smoothy, som hun laver hver dag med masser af forskellige bær. Jeg hjalp hende, mens vi fik en hyggelig snak – med lidt besvær, for jeg har stadig propper i ørerne og hører rigtig dårligt! Jeg bliver nok nødt til at tage til ørelæge, for jeg tør ikke få dem skyllet hos egen læge, det bliver jeg så dårlig af, at jeg er ved at besvime.

Da jeg gik tur med Whisky, så jeg, at de vilde kirsebær langs stien også er ved at være modne, de smager bare så godt, små, helt sorte og søde! Mine fingre var mørkerøde, men de smager fantastisk.