Ja, de finder på mange sjove ting på Facebook, og vi gamle patchworkere kan også være med! Nu er der nogen, der har startet en ny gruppe ved navn “Pil op – sy baglæns gruppen”, og den har jeg også meldt mig ind i!
Og for mit vedkommende bliver den straks indviet. Her er min “HANNE’s DHU (del-hver-uge)”, som jeg syede sammen i går aftes og straks fortrød! Den er alt for rodet – jeg var ellers så begejstret for et af HANNE’s forslag, men mine stoffer er mere brogede end hendes, så de 4 dele skal vendes, så det bliver mere overskueligt.
Det skal være en stor pude, og det passer mig rigtig godt, at det kunne blive til det, for mine store sofapuder er så slidte, at de trænger til nyt betræk, og jeg er i forvejen ved at sy én i bl.a. bundstoffet, som jeg har brugt her.
Så i gang med opsprætteren!
Jeg synes din pude er meget flot, men det kommer selvfølgelig an på hvad farve sofa du har. Den ville passe fint i min hvide sofa, smiler
Jeg kan godt følge dig Hanne, jeg har selv fåer valgt for spraglet mønstret stof, men det bliver nu lavet færdigt. ved endnu ikke hvad den skal blive til. Måske en løber
Mvh Lone Morsing
Fede farver Hanne – den ville også passe perfekt i min sofa. Men god fornøjelse med opsprætteren. Jeg er slet ikke begyndt på Hanne’s DHU endnu – så nu venter jeg lidt og ser hvad alle andre får lavet – og SÅ begynder jeg først 😉