2 meget flittige patchworkere i Vestjylland, som syr flere hundrede blokke til puttetæpper hvert år efter årsmønstret, har denne gang overrasket med 2 x 20 blokke til 2 puttetæpper til børn på julemærkehjem.
De har fået en god stak forskellige stoffer, dels af de stoffer, vi får foræret til projektet, dels af mine egne rester. Samt en mønster, vi har fået doneret af Helene Juul, hendes “Stjernevrimmel”, hvor der er mønstre til 24 stjerner.
De 2 damer har selv udvalgt 10 af stjernerne og har syet 4 af hver.
..i 2 forskellige farveholdninger.
De er allesammen fint håndsyede og skåret til. Så nu har vi aftalt, at jeg syr dem sammen, 20 blokke i hvert tæppe, med stolper imellem, og monterer dem.
De bliver meget flotte!
Det bliver da et rigtig fint puttetæppe. Dejligt at se mønstret blive brugt.